"Roser er røde.. Um.. et eller andet, andet er blå. Argh! Jeg får aldrig fixet et digt sammen!" sagde Frank, imens han maste det stykke papir han havde skrevet på, sammen til en klump og smed den hen imod den allerede fyldte skraldespand. Han lænede sig tilbage i stolen, og kiggede, eftertænksomt op i loftet, af hans lille værelse. Der gik kun et øjeblik, inden han fik en idé. Han fløj tilbage oprejst i stolen, og så straks helt energisk ud. "Ja da! Jeg laver da en sang!" Han satte sig ind til bordet og havde allerede fundet pen og papir frem, da det slog ham. "Awww.. En sang er jo bare et musikalsk digt! Det er jo nøjagtig det samme!" realiserede han, og smed blyanten fra sig på bordet, rejste sig, og gik et par skridt væk fra hans bord. Han lagde hænderne bag hans hoved og gik frem og tilbage et par gange. "Argh!" sukkede han opgivende, imens han faldt tilbage i sin sofa og kiggede op i loftet igen. Jeg får jo aldrig nogen sinde sagt til Freja hvordan jeg føler.." Han kiggede til højre for sig, og hen på det billede han havde stående på bordet af en lyshåret pige, med et stort smil, og hestehale. Han smilede, et par få sekunder, men mistede hurtigt humøret. Han satte sig op igen, og kiggede ned af sig selv. "Pff.. Hvad ville skolens lækreste, sødeste og klogeste dog også med en som mig? Jeg ligner jo næsten en trold.. Kan knapt nok kigge på min egen penis over min mave!" Han overdrev en del i hans ord, da han ikke vejede mere end 100kg, hvilket stadig er overvægtigt, men det var faktisk ikke specielt tydeligt. Kunne kun lige ses på hans dobbelt hage, og hans mindre store bildæk om maven. Han kiggede igen ned af ham selv. "jeg har også for store føder.. Se på dem! De er jo ENORME! Man skulle tro at det var mig de havde set, da man fandt på Bigfoot.." Sukkede han igen. Endnu en stor overdrivelse, da hans sko størrelse ikke var mere end 42. Han kiggede nu på hans hænder. "Og se lige.. Mine hænder er begyndt at få rynke! Fuck man, jeg er jo også i gang med at blive for gammel!" Frank var omkring 16 år, og havde soleksem, så havde en masse knopper, som, for ham, lignede en masse rynker. Han kiggede nu på hans spejlbillede i fjernsynet, overfor hans sofa. "Og neeej... Se lige mit ansigt! Jeg ville virkelig blive forvekslet med en gris hvis ikke man kendte mig fra starten.. Se bare den der fede næse.. Ej hvor er jeg dog grim.." Beklagede Frank sig. Hans ansigt så ganske normalt ud, med en helt almindelig næse. Frank lænede sig tilbage i sofaen igen. "Jeg ville sku også moppe mig hvis jeg var Erik og hans slæng.. Eller.. måske ikke lige kaste mig i en skraldespand og skubbe mig ned af en bakke. Men.. Med ord i hvert fald.."
   Frank tænkte nu på Erik, Knud og Flemming, som ofte moppede ham i skolen. Ikke bare en almindelig mobning, men en meget grov mobning. For dem virker det som skide skæg, at skubbe folk ned a bakker i skraldespande, eller tyre læder bolde efter dem, så hårdt som de kan..
   Frank rejste sig sukkende op, gik hen og tog hans skole taske, så hen imod udgangen fra hans hus, råbte farvel til sin mor og gik ud af døren. Han tænkte at han måske lige kunne nå ud til bussen inden, hans mor ville komme ud, som hun plejede. Men han tog fejl..
   "Fraaankyyy.." råbte hans mor, da hun kom løbende ud af døren. Frank sukkede, imens han kiggede over imod busstopstedet, hvor Erik, Knud og Flemming allerede stod, og fniste af ham.
   Hans mor tog fat i hans arm og vente ham blidt om. "Her skat.. Du må da ikke glemme din madpakke.." sagde hun og puttede, den ulækre madpakke, som mest af alt lignede en sammenpresset ko lort, efter Franks mening. "Putte.. Du har da heller ikke sat håret.." sagde hun også, imens hun forsigtigt, flyttede rundt på lidt forskellige totter af hans hår.
   "Moar.." protesterede Frank, imens han skubbede hans mors hænder væk. "Det er lige meget.." sagde Frank, og viste allerede hvad der ventede ham inde i bussen. "Sådan skat.. Så.. Smut du nu ind i bussen.. Den skulle jo nødigt køre uden dig" Smilede hun af Frank, lige inden hun vendte ham om, og gav ham et klap i måsen, og gik ind igen. Frank kiggede op på Erik og Knud som begge stod ved indgangen til bussen. Frank gik op imod fronten for at se om han kunne komme ind der, men buschaufføren havde allerede lukket døre. Frank sukkede og gik så tilbage imod bagindgangen hvor de stod, og kiggede opgivende op imod de andre elever som sad inde i bussen. De fnisede også alle sammen, ned imod Frank. Undtagen et vindue. Der sad Freja. Hun kiggede trist ned imod lille stakkels Frank. Han kiggede også op på hende, og blev ved med det imens han stadig gik fremad, hvilket resulterede i at han ramlede ind i lygtepælen. Han faldt ikke, men det var stadig nok til at alle begyndte at grine endnu mere.
   Frank sukkede, og tog sig så sammen, til at gå hen til bagindgangen. Han stod nu foran Erik og Knud.
   "M.. Må jeg komme ind?" stammede Frank nervøst. Erik og Knud kiggede på hinanden og så ned på Frank, og gentog så hinanden: "Nej.." Erik sparkede Frank i brystet, og Knud råbte op til buschaufføren: "Han er inde nu.. Bare kør!" Buschaufføren lukkede bagdøren, og begyndte at køre. Frank fløj op og bankede på døren, men Erik, Knud og Flemming begyndte at stå og råbe og larme, så buschaufføren ikke kunne høre bankene. Frank prøvede så at løbe hen imod fronten, men Bussen havde allerede for meget fart på. Han opgav, og stod stille for at få pusten igen. Han kiggede lige op tidsnok, til at se Frejas bekymrede ansigt, kigge ned på ham, og så forsvandt bussen ind i den tætte tåge.
   Frank sukkede, og begyndte så at gå. Der var en god halv times gåtur til skolen, og han havde allerede for meget fravær, i Engelsk, som han havde i sidste time, så han måtte komme.. Også selvom han så ville komme for sent til Dansk.
   Frank var godt og grundig forpustet da han ankom ved skole porten ud til hovedvejen. "Forpulede.. Vægt.. phew... Jeg.. hader.. At.. GÅ!" stønnede Frank langsomt, imens han meget langsomt joskede hen over skolegården. 1g klasserne havde frikvarter i den her time, så dem skulle han også forbi. Han kunne kun håbe på at Troels og Henrik ikke var ude også, men var de desværre..
   "Jamen er det ikke vores lille tykke ven From?" grinede Troels imens han gik hen til Frank. "Hva så tykke? Kommer du ikke lidt for sent var? Ha ha.. Prøv lige og se.. han rokker nærmest fra side til side når han går man! Ha ha.. hvor er du ussel" Spyttede Troels. Hans ånde stank lidt hen af for gamle osterejer, blandet med en halvdød gnu. "Nej nej nej.. Se lige det flæske skæg han render rundt med der? Det ligner fandeme næsten en hagesmæk man! Kan man finde mad rester og sådan der inde var? Ha ha" larmede Henrik. Han stank i stedet bare selv af urin og alt for gamle sokker, hengemt i en brugt toiletkumme.
   Frank blev bare ved med at gå fremad. "Hvad? ignorere du os nu var din grimme lille trold?" smaskede Troels, imens han traskede efter Frank. "Ha ha.. Han er bange den lille flæskeklump."
   Frank rystede på hovedet. "Ja ja.. Bare gå fra alting fedtbasse.. Ligesom din trækkerdreng af en far!" råbte Troels til sidst i hovedet på Frank.
   Det var grænsen. Frank vendte sig om imod Troels og Henrik. "Hvad med at du gik i bad for en gang skyld, hvor længe siden er det? Når ja.. Den store bad dag var i vinter! Og hvad med at du børstede tænder Troels? Så kunne det jo være at dit ansigt ville holde op med at ligne en gennemslidt togbane, med den der kæmpe bøjle? Og hvad er det? Er det et stykke af din mad? Eller af din mors fissehår ?!" Næsten råbte Frank op i hovedet på de to store drenge, som begge var mere end to hoveder støre end ham selv. Der gik ca. 2 sekunder indtil han fortrød hans ord, og håbede at han da for guds skyld ikke havde sagt noget så dumt.
   Troels kiggede nu endnu mere grumt på Frank, og knækkede hans finger. "Du er så færdig baconboy.." Troels hamrede hans knytnæve, lige i ansigtet på Frank, hvilket var nok til at kyle ham til jorden, med en massiv blodnæse.
   "Hey! Så stopper i Troels og Henrik! Op til rector, og det er lige nu!" råbte Bent, Franks klasselærer ud af deres klassevindue. Frank kiggede op imod læren, og så nu at helle klassen stod og grinede ned imod ham. Undtagen et ansigt som, derimod kiggede trist og bekymret ned på ham.
   Frank kiggede så op på Troels igen. "Når du har fri.. Så venter der dig en meget lang og smertefuld dag, din lille fedtsuger.." sagde Troels, og vente sig om imod hovedindgangen. Henrik lavede en løkke med fingrende, og lod som om, at han blev hængt, og pegede så på Frank, smilede og fulgte så efter Troels. Frank kiggede ned i jorden, og rystede på hovedet.
   "Frank! Kan du så se og komme her ind! Du har time nu.. og du er allerede mere end en halvtime for sent.. Skynd dig nu altså.." Bent stod i døren og ventede, imens Frank kæmpede sig op. De andre elever smuttede hen på deres plaser og satte sig.
   Frank kom ind af døren, forbi Bent og gik hen imod sin sædvanlige plads. Frank kiggede ned i enden imod hans plads, og kiggede så på Erik, Knud og Flemming som alle sad, 3 forskellige steder på hans vej hen til pladsen. Frank tog en dyb vejrtrækning, og begyndte at gå. Han skulle først passere Flemming. Frank gik så langt hen i den modsatte side af passagen af borde, imod pladsen som han kunne, men Hanne og Marianne, skubbede ham væk fra dem. "Gå vær From.." hviskede de. Flemming stak Frank et hurtigt trælår. Frank bukkede sammen, i smerte, men humpede dog videre. Han blev oprejst igen, men kun lige til at nå og blive fældet af Knud, som sendte Frank direkte ned i gulvet. Bent, som havde stået og skrevet noget på klassens tavle helle tiden, vendte sig om imod Frank. "Frank kom nu af sted for pokker! Over på din plads så vi kan komme i gang.. Lad vær med at gå rundt og leje vælte Peter.." Han vendte sig om igen, og begyndte at hviske noget ud fra tavlen.
   Frank rejste sig op igen. Klassen fnisede stille af ham, men han fortsatte bare. Nu kom han hen forbi Frejas bord. Frank prøvede på ikke at kigge, men kunne ikke lade være. Freja kiggede også op på ham. Hun smilede af ham. Frank blev helt glad og smilede igen. Han passerede Frejas bord meget langsomt, imens han blev ved med at kigge på hende. Erik så ham kigge på Freja, så han kiggede op på Bent, for at se om han kiggede, og så fløj han op, og skubbede Frank i ryggen, så han fløj ind over hans bord, hvilket væltede bordet, Frank røg ind under bordet, så det faldt ned på ham, og han hamrede ryggen imod stolen. Helle klassen flækkede af grin, og Bent vendte sig om, lige præcis langsom nok til at Erik kunne nå at sætte sig ned.
   "Ej Frank der er da heller ikke andet end problemer med dig i dag! Kan du da ikke se dig for.. Nu det ud.. gider ikke ha dig i klassen når du absolutte skal spille klassens klovn.." Frank fik kæmpet sig en smule frem, fra under bordet. "Jamen det va.." skulle Frank til at forklare sig. "Ud! Frank jeg gider ikke høre på dig.. Du kan sætte dig uden for døren.." Frank sukkede, og fik kæmpet sig helt ud fra bordet, og op og stå. Han kiggede ud over klassen. De sad alle og grinede af ham stadigvæk. Han kiggede ned i jorden og gik så hen imod døren.
   Frank sad, med armene omkring sine knæ, med hovedet imellem dem. Et par femte klasser, kom løbende forbi, og sparkede til hans venstre ben, og væltede ham næsten. "Min storebror smadrer dig om 2 timer Frank.. og du ved det din taber.." råbte Troels lillebror Emil. Som om Frank ikke allerede vidste det. Frank sukkede igen, og prøvede at tænke sig frem til en eller anden smart løsning. Han vidste at han jo bare kunne skynde sig hjem nu. Men han bliver snart smidt ud af skolen, hvis han for ret meget mere fraværd i Engelsk.. Og det var den sidste time.. Frank bankede hans hoved ind i vægen et par gange, og pludselig lød klokken. Så var det frikvarter. Frank skulle lige til at rejse sig, da Knud kom blæsende ud af døren, og skubbede ham ned og side igen. Flemming kom da ud, og slog Frank en gang i hovedet, med en flad håndflade. Så kom Erik og kvitterede med et hårdt spark over hans skinneben. Men det var næsten ikke det værste.. Det værste var alle de blikke han fik fra pigerne fra klassen. De havde deres helt eget sprog. "Aaaddd hvor er han klam.. Frank du er grim.. Du er fandeme for tyk man! Fuck man skulle du aldrig tabe dig taber?" Det var så tydeligt, og så frygteligt.
   Da alle var passeret, rejste Frank sig op, og gik ind i klassen. Han gik hen til sit væltede bord, og rejste det op. Han tog sin taske og fandt sin madpakke.
   "Hej Frank" hørte han pludselig en sige.. Var der ellers aldrig nogen som sagde til ham.. Han blev forskrækket, og kiggede hen imod stemmen. Det var Freja. Hun sad og smilede til ham ved hendes bord.
   "Øhh.. He.. Hej F.. Freja.." stammede Frank. Det fik Freja til at grine lidt, og hun blev ved med at side og smile af ham. "Øøh.. Øhh.. Jeg øhm.. jeg skal tisse.." sagde Frank hurtigt, og nærmest løb ud af døren. Freja slap hendes smil, og sad nu bare og kiggede bekymret hen imod døren.
   Frank slog sig selv i hovedet for at løbe ud på den måde. "Hvad laver jeg! Hvor dum kan man være.. Arhh.." tænkte Frank. Men han fortsatte bare ned af gangen og hen til spisesalen. Han så et bord som han kunne side ved. For der var ingen. Han skyndte sig hen til bordet og satte sig. Han spiste hurtigt hans fire hjemmelavet makrelmadder, og skulle lige til at løbe ud af lokalet igen, da Erik og Knud kom hen til ham.
   "Hvad så Fromme din lille kødklump? Hvorfor kom du for sent i dag? Når ja! Du faldt jo ud af bussen.. og din mor har ingen bil.. Tsk tsk.. Sådan noget sker jo," hakkede Erik. Knud satte derefter en bakke med, 3 tallerkner med rester på. "Se hvad jeg har taget med til dig.." Frank vidste udmærket godt hvad det betød. Men nej.. Nu kunne det være nok, tænkte Frank. Han rejste sig hurtigt, og tog fadt i 2 af tallerknerne, og smaskede dem i hovedet på Erik og Knud, skubbede dem tilbage, og løb hen imod udgangen. "Arhh.. Du er så død Frank! Jeg slår dig ihjel!!" hørte han Erik råbe.
   Frank fortsatte i løb hen imod hoved indgangen, men Flemming kom først. Frank tog hurtigt hans notesblok frem, og kylede den imod Flemming, og ramte nærmest mirakuløst lige i panden, og skiftede retning imod klasseværelset.
   Han løb hurtigt ind og hen til udgangen. Han opfattede ikke engang at Freja kaldte på ham, og satte i løb efter ham.
   Det var det.. ikke mere Frank.. Det vidste han udmærket godt.. Alt var forbi.. han kunne aldrig vise sig igen.. Dødstrusler, fra både 1'gerne og Erik banden.. Dette var ikke for sjov.. Han ville blive slået ihjel hvis han viste sig igen. De ville knuse ham, som han knuste hans digtpapir. Alt ville slutte nu..
   Frank tænkte så meget imens at han løb, at han slet ikke tænkte på hvor han løb hen, og hvor meget han løb. Pludselig stoppede han ved kanten, som den blev kaldt. Det var en stor beton væg, som man stod oppe på, oppe over stenene, ned til vandet. Der var et huld i rækværket rundt om kanten, som bare var vist frem med en smule politibind. Frank rendte hen til rækværket og kiggede ud over, imens han pustede og prustede. Han kiggede ud over den dybe kant. Man ville ikke overleve at falde ned her.
   Hmm.. Tænkte Frank. Måske.. Måske skulle han bare ende det her.. Det ville være meget hurtigere end at blive tæsket til døde, af Troels.. Eller Erik banden.
   Frank kravlede over rækværket, og stillede sig på den meget lille kant på den anden side, og med ryggen op imod rækværket. Nu skule det være.. Nu skulle enden være på dette lorte liv.. Denne meningsløse eksistens.. ingen grund til at prøve og fortsætte det.. Det ville gå så hurtigt.. Ville jo næsten ikke kunne mærke det.. og turen ville sikkert føles lækker.. Men.. Hmm.. Var der nogen sinde nogen gode tider i dette liv? Hmm.. Der var den gang hvor man var en lille og uskyldig baby.. Men så igen, da forsvandt hans far.. Hmm.. Hvad med børnehaven? Når nej.. Der fik han aldrig lov til at tage over. For mor ville passe ham selv.. Hmm.. De mindre klasser? Nej.. Allerede da moppede Troels og de andre store drenge ham..
   Kunne det virkelig passe? Et helt liv med mobning, og degradering? Nej.. Der var Freja.. Det eneste som nogen sinde var godt i hans liv var at kunne se på hende hver eneste dag. Men hvad skulle det hjælpe.. Hvad skulle hun nogensinde ville med en som Frank?
   "Hej Frank!" råbte Freja, som kom gående lidt væk fra kanten hvor Frank stod. Franks højre fod gled ned, og han var lige ved at falde, men nåede knapt lige at vende sig om og gribe fast i rækværket. Han kiggede chokeret hen på Freja, med hendes pæne hestehale. "He.. Hej Freja.. Øhh.. Hvad laver du her?" Frem stammede Frank. Han kæmpede sig lidt længere op og stå.
   "Jeg fulgte efter dig. Troede slet ikke du kunne løbe så hurtigt. Og så langt," sagde hun smilende. Frank tænkte lidt over det. Faktisk så ligger Kanten som han var på omkring en times gå gang fra skolen, og det tog ham knapt et kvarter at komme herhen. Men vent.. Hvordan kunne hun følge efter? Når ja.. Hun var den bedste langdistance løber på skolen. Havde han lige glemt.
   "Øhm.. Hvorfor.. Øhh.. Hvorfor gjorde du det?" spurgte Frank. Freja smilede hen imod ham. "Ville se hvad du skulle. Du vidste jo godt at du ville blive smidt ud.. Så ville se om jeg kunne få dig tilbage." Hun smilede igen til ham.
   Frank kæmpede sig lidt op igen. "Øhh.. Det var meget betænksomt Freja," sagde frank, mere eller mindre forvirret.
   Freja blev ved med at smile. "Hvad laver du egentlig der?" spurgte hun.
   "Jeg nyder bare udsigten og hænger ud lidt.." svarede Frank hurtigt, og satte af med sin højre fod, og viftede lidt med benet ude i det fri. Pludselig gled hans venstre fod, så han kun hang i armene. "Argh!" Råbte Frank, i angst for at falde. Men Freja var hurtigt henne og hive ham op, og over rækværket.
   "Pas dog på din tosse.." sagde hun da hun fik ham over, og de begge faldt ned på jorden. Freja satte sig op med hendes ene hånd, og Frank lagde sin hånd oven på ved et uheld. Han kiggede over på hånden og så op på Freja. Så trak han hurtigt sin hånd til sig, og satte sig op og så genert ud. Freja smilede igen af ham. Hun lagde hendes hånd på Franks kind og kiggede ham ind i øjnene.
   "Hvad.. Hvad tror.. tror du lige du.. Du laver!!" fremstønnede Erik, som kom halt løbende halvt traskende hen imod dem. Freja rejste sig hurtigt op.
   "Gå din vej Erik.. Lad os være!" råbte hun. Frank rejste sig op, og lige i det at han kiggede frem, fik han et slag lige på højre øje.
   "Hold dig fra min dame din spasser!" råbte Erik. Frank fløj tilbage og ramlede ind i rækværket, lige ved siden af hullet. Han svingede næsten ud over men holdt sig oppe.
   "Såå.. Nu skal det klamme svin nok lade dig være skat," sagde Erik til Freja, og lagde an til et kys. Men Freja stak ham straks en lussing. Erik tumlede et skridt tilbage, og kiggede så op på hende igen. Knud og Flemming kom så daskene op bag Erik. Erik ville ikke tabe styringen her, så han kvitterede med en hård lussing på Freja.
   Freja gav et lille pib fra sig, da hun så faldt til jorden. Frank kunne mærke vreden stige inde i ham. Han kunne mærke flere års undertrykkelse, og vrede træde frem.. Han knyttede sin næve, og løb skrigende hen imod Erik, og brugte det bedste han havde at bruge, og væltede Erik med sin vægt. Erik var så chokeret over angrebet, at han slet ikke nåede at reagere, før han hamrede nakken ned i jorden. Frank løftede nu hans hænder og samlede dem. Og hurtigt og hårdt hamrede han begge sine hænder ned i Erik ansigt. Han nåede og gøre det to gange inden Knud skubbede ham væk. Frank landede lidt ved siden af Erik.
   Erik fik kæmpet sig op at stå ved hjælp af Knud og Flemming. "Væk.. jeg skal væk.." stønnede Erik, og Knud og Flemming begyndte at hjælpe Erik væk. Erik kiggede over sin skylder og sagde: "Undskyld"
   Eller det var i hvert fald hvad Frank håbede på. Men gamle vaner svinder aldrig, og han sagde: "Du er så død flæske.." Frank rystede på hovedet, og kiggede så over på Freja. Hun sad og græd en lille smule. Frank kiggede ned af sig selv. Hvordan skulle han kunne.. Nej.. Freja er trist.. og han måtte hjælpe..
   Frank rejste sig og gik hurtigt hen til Freja. "Er du okay Freja?" han knælede ned til hende og kiggede på hendes ansigt. Freja kiggede tilbage og op på Frank. "Det.. Det tror jeg.. Har fået et sådan slag før.." Hun smilede.
   "Her.. Lad mig hjælpe dig op" Sagde Frank og rejste sig, og rakte hånden ud. Freja kiggede kort på hånden og tog så fat i den. Frank trak hende op og trådte lidt til siden så hun kunne komme ordentlig op.
   "Mange tak.. mange tak Frank.. jeg.. jeg har altid godt kunne li' dig.. Rigtig meget" sagde Freja og smilede til Frank endnu engang.
   Hvad? Hørte han virkeligt rigtig? Havde smukke Freja altid kunne lide ham? Og meget?! Det kunne ikke passe.. "Øhm.. har du?" næsten hviskede Frank genert.
   "Ja.. Altid Frank.." Freja kiggede ind i Franks øjne.
   Nu.. nu tog Frank sig sammen.. Nu ville han noget.. "Je.. jeg.. jeg har også.. Øhm.. også altid.. Kunne. Kunne li' dig.. Også.. Rigtig.. Meget.." fremstammede Frank. Freja fniste lidt af Franks stammen, og han grinede også selv lidt af det..
   Pludselig blev Frejas ansigt en lille smule mere seriøst. Hvad nu? Tænkte Frank.. Freja lænede sig fremad, og kyssede blidt Franks læber. Frank var først en smule forvirret, men begyndt så at nyde det.. Det var et langt og blidt kys, og da det stoppede, var Frank næsten helt lammet. Han var næsten ved at falde bag over. Han tog et enkelt skridt tilbage. Men hvad! Intet fodfæste.. hvor er han? Frank kiggede over skulderen, og så at han var ved at falde ud over kanten. Freja rakte hurtigt frem efter Frank, som også selv prøvede at nå og få fat i rækværket. Men de var ikke hurtige nok. Frank faldt virkelig.. Ud over.. kanten.. Den dybe endeløse kant. Frank kunne høre Frejas skrig fra toppen. Det lød allerede meget langt væk. Også selvom han ikke var faldet så langt.
   Jamen..Nej. hvorfor? Det.. Det var pludselig så godt? tænkte Frank.. Hvorfor det her? M.. Måske.. Måske var der bare ikke nogen god slutning for hans slags? Men.. Hvilke grunde? Hvad ville der ske nu? Intet? Eller ville alle dem som havde gjort hans liv til et helvede blive straffet? Nej.. Det vil de ikke.. Intet vil ændres.. De vil blot finde et nyt offer. Et ny "flæskebjerg." en ny "Fromme" en ny.. "Klassens Klovn". Men hvorfor ender ting sådan? Freja skreg stadig. Hun overdøvede faktisk næsten bølgerne.. tænkte Frank.. Sådan.. Sådan skulle det så ende? Ingen "Happy Ending" for Frank Jensen.. Tænkte Frank.. Men.. Hvad havde han gjort for at fortjene det.. tænkte Frank også.. Hvorf..