Villads er næsten seksten år, og har et problem: han er jomfru.
   Flere af hans venner har allerede prøvet det med en pige, inklusive Jeppe, der nu oven i købet kommer sammen med Linette. Hans bedste ven med en pige. Det kan ikke nytte noget, at han selv sakker bagud. Men ingen af pigerne i hans klasse har vist ham den fornødne interesse, og han har endnu ikke været heldig til festerne.
   Seksten år lige om hjørnet ... Kun få dage til. Spændingerne dernede bliver værre og værre. Det er umuligt at tænke på andet, eller koncentrere sig om selv de mest simple ting. Noget må der gøres. Han må simpelthen tage sagen i egen hånd. Ja, faktisk er det dét, han er træt af gøre. Men heldigvis er der en løsning på problemet.
   Villads vil købe en prostitueret.
   Ideen kom til ham for et par dage siden, og tanken om at betale for den slags, voldte ham kun kvaler ganske kort. Indrømmet, det er ikke ligefrem den mest romantiske måde at blive forvandlet fra dreng til mand på, men han kan godt vente med romantikken til senere. Jeppe og Linettes første gang var jo heller ikke gået så godt - i hvert fald hvis man skulle tro på den hemmelighed, Linette havde betroet sin veninde, som derefter havde betroet den til sine veninder, som efterfølgende havde betroet den til resten af skolen. Jo, al begyndelse er svær. Villads betragter det faktisk som en fordel, hvis han er trænet i det på forhånd.
   Som sagt, det moralske er intet problem. Det er det økonomiske til gengæld. Han har tjekket en del hjemmesider med priser på den slags ydelser, og de penge ligger han ikke inde med. Men han fylder jo snart seksten år, og han har en ret stor familie. De bliver alle samlet hver gang en har fødselsdag, og hvis de hver især hoster op med 100 til 150 kroner, som de plejer - undtaget onklen, der altid kun giver for halvtreds kroner, vil der blive råd. Under påskuddet af, at han vil købe sig en ny supercomputer, til han skal starte på gymnasiet, ønsker han sig kun rede penge.
   Fødselsdagen oprinder. Villads bliver seksten år, moderen fælder en tåre, og beklager, at hun nu føler sig gammel, trods sine treogfyrre år, men er samtidig himmelhenrykt sammen med faren over, at deres yngste søn skal starte på en videregående uddannelse ligesom storebroren. Onkel Nærigrøv, der, som forventeligt kun spytter en flad halvtredser i projekt gør-dreng-til-mand, aner ikke en skid om computere, men det forhindrer ham alligevel ikke i at give Villads gode råd om netop det emne.
   "Du skal købe én, der kan en masse, Villads. Ikke noget billigt skrammel, der allerede er forældet, inden du får det båret ud af butikken. Køb noget, du kan bruge."
   Det lover Villads sin onkel.

Villads er seksten år og to dage gammel. Han har været på nettet og fundet et sted, hvor der vist nok kun arbejder én kvinde. Det er en privatadresse, og det er godt, for tanken om, at bevæge sig ind på en rigtig massageklinik, er frastødende. Tænk, hvis han kommer til at sidde og vente i et rum med andre mænd. Nej tak.
   Han ringer op. Kvinden, han taler med i telefonen, kalder sig Anja. Hun er frisk i replikken, og lyder nærmest som om hun glæder sig til, at han skal komme og besøge hende. Hun spørger hvad han godt kan lide, og han svarer, for ikke at lyde uerfaren, at han kan lide det hele. Hun komplimenterer ham for at være så frisk, og remser bagefter hendes ydelser op, samt prisen på dem. Hun fortæller også hvad hun ikke går med til, og det er mere end fint med ham. Han har ingen intentioner om at lade sig defækere på, endsige betale for den slags. Priserne kender han i forvejen; dem har han set på hjemmesiden. Der er rigeligt med fødselsdagspenge til dét, han er ude efter. Anja finder en tid til ham næste dag, og Villads går i seng den aften, fyldt til bristepunktet med ophidsende tanker. Et næsten smertefuldt pres forneden forhindrer ham i at falde i søvn før ud på natten.

Anja bor i den anden ende af byen, og det er en god tur på cykel. Villads' fødder arbejder næsten af sig selv, men det gør ondt at sidde på sadlen. Han trøster sig med, at han på turen hjem, vil være lettet for det pres.
   Vejret er med ham, og humøret fejler intet. Det er sol, sommer og snart slut med at være jomfru. Fuglenes fløjten oppe fra træerne langs boulevarden lyder som lykønskninger. Han håber, at han kan få lov til at tage et billede af Anja, som han kunne vise til Jeppe, hvis han ikke tror på den gode nyhed. Det med, at hun koster penge, vil Villads dog holde for sig selv.
   Han parkerer sin cykel bag et busskur og går den sidste kilometer til adressen. Ærgerligt konstaterer han, at det ikke er en privat lejlighed, men et lille butikslokale nederst i en etageejendom. På den modsatte side af vejen er der også boligblokke, med vinduer, der sikkert er folk inde bag ved. Der bor masser af mennesker her.
   Butiksvinduet er dækket til indefra med sort stof, og et skilt nede i hjørnet fortæller ham, at der er åbent. Han går hen til døren og puster ud et par gange, inden han tager i den. Den er ulåst og glider let op. Det er som om der bliver lukket en masse luft ud derindefra, som blæser lige gennem ham. Døren rammer en hel serie klokker, der hænger ned fra loftet, og sætter en kakofoni af afslørende lyde i gang. Han skynder sig ind, og lukker efter sig, og får klokkerne til at ringe en gang mere. Rummet er lille, og det er fuldstændig tomt. I det mindste skal de ikke gøre det lige her.
   Henne for enden er der en åbning ud bagtil. Han hører lyde derudefra, nogen, der går på et tæppeløst gulv med sko. Øjeblikket efter dukker en kvinde op i døråbningen. Det må være Anja.
   Hun ser ikke helt ud som han havde forestillet sig. Faktisk ved han ikke helt, hvad han havde forestillet sig, hun havde bare lydt lidt pænere i telefonen. Måske er det ikke Anja. Hun er omkring ti år ældre end han forventede, og ser en anelse ... Ja, faktisk kan hun godt minde lidt om et par af de kvinder, der kommer ud fra bodegaen, som han cykler forbi hver dag på vej hjem fra skole. Dem, der kommer der fast og har gjort det i mange år.
   "Hej," siger hun med en vis skepsis, og ser ud til at være lige så overrasket over ham. Hendes øjenbryn kravler langsomt op i panden. "Er du ikke gået forkert?"
   "Er du Anja?" Hun nikker. "Så er det rigtigt nok."
   Hun rynker panden. "Er det dig, jeg snakkede med i går?"
   "Ja."
   "Jeg troede du var ældre."
   Han kunne sige, at han troede det modsatte om hende, men lod være. Forventningerne til hendes udseende var nok lidt høje, men helt skuffet er han heller ikke. Hun ser måske lidt brugt ud, men tøjet gemmer på en ret pæn krop, fornemmer han. Brysterne under den stramme skjorte er i hvert fald store, selv om de sidder på en mere afslappet måde, end pigernes i hans klasse. Han beslutter sig for, at droppe det med billederne til Jeppe.
   "Hvor gammel er du?" spørger hun i et anklagende tonefald.
   "Atten," lyver han.
   Anja lægger armene over kors, og lader sig falde ind mod dørkarmen. Som hun står det, minder hun om en dørmand, der ikke lader nogen komme forbi. Villads rækker ned i baglommen og tager sin pengepung frem. Han trækker det sygesikringskort op, som storebroren nu mangler i sin pung, og viser hende det. Hun kan ikke læse der derovrefra, og hun sender det kun et flygtigt blik.
   "Du ligner ikke en på atten år," siger hun.
   "Jamen det er jeg skam. Jeg har desværre ikke noget id med billede på. Har ikke fået taget kørekort endnu."
   Hun studerer ham skeptisk gennem et par øjne, der bliver smallere. Det er første gang en pige eller kvinde ligefrem har betragtet ham, og det generer ham ikke.
   Anja hverken smiler eller ser tilfreds ud. Villads vender sig ser nervøst på døren, for at understrege, at den kan gå op når som helst, og gestikulerer med hele sin krop, at han gerne vil fortsætte ud bagved. Anja gestikulerer intet som helst i den retning.
   "Smut du hellere ned på Crazy Daizy på fredag, der kan du nok finde dig en tøs og få taget trykket." Hendes ord rammer ham hårdt, men han er forberedt.
   "Jeg har altså pengene." Han lægger sygesikringskortet på plads og tager sedlerne op og viser hende dem.
   "Er det din børneopsparing, du har fået før tid?"
   "Nej," siger han og mærker han bliver varm i nakken. "Det er ... fra min løn."
   "Jaså? Er du ansat i Netto efter skoletid?"
   Luften fiser ud af Villads. Anja retter sig op, og nikker ud mod gaden på den anden side af det sorte gardin. "Farvel," siger hun.
   "Hør nu her," siger Villads. "Du ventede en kunde, og her er jeg. Fordi jeg ikke helt er som du troede, vil du bare afvise mig. Hvorfor? Jeg er taget helt herud for at mødes med dig, og du har jo alligevel ikke andet at lave nu, vel? Vi havde en aftale. Og mine penge er vel ikke dårligere end alle andres?"
   Ikke ligefrem den bedste salgstale, men ud fra omstændighederne, og hans nervøsitet, er den brugbar, mener han. Mon ikke hun overgiver sig nu?
   Anjas latterbrøl blæser alle hans forventninger væk som et korthus i et rum med gennemtræk. Hun må bukke sig sammen og holde sig på lårene mens hun griner. Da hun ser op, har hun våde øjne af at le.
   "Hør her, lille dreng. Du har dårligt fået hår på kuglerne endnu, så du er tydeligvis gået helt forkert i byen. Smut du hjem til din mor og far, og spis dine grøntsager først. Og kom tilbage når du har fået stemmeret." Med de ord peger hun på døren med en finger og en rødlakeret negl, mens hun stadig lukker små kluk af latter ud. "Den vej ud!"
   Villads åbner døren. Han føler sig lille og har en underlig fornemmelse af at være blevet udhulet. Han går ud i solen uden at vende sig om; kan ikke få sig selv til at se nederlaget i øjnene. Skubber døren i bag sig, og går hurtigt hen ad fortovet, væk fra alle vinduerne og alle de mennesker, der måske står bag dem og kan kigge ned på ham. Han føler, at han kryber langs rendestenen, og at det passer meget godt.
   Villads finder cyklen, stiger op på den og tramper hårdt i pedalerne for at komme endnu længere væk derfra. Fuglene akkompagnerer ham hele vejen hjem med deres tåbelige pipperi.
   Bare de ville holde deres kæft.