Kole stod oppe på murens nybyggede vagttårn og prøvede at se ind mellem skovens træer, der genlød af øksehug. Han sikrede sig at sniperriflen var ladt og kiggede ind I sigtekornet. Trenton's søn gispede, da et hæsligt ansigt viste sig med glødende, blodskudte øjne, grå hud og lange, spidse tænder. Gruppens leder stoppede med at slog på stammen med sin brandøkse og holdte en flad hånd op til sin søn. "Jeg skal nok tage mig af ham," kaldte han og gik uhyret I møde. Den slanke, høje mand med det gyldne overskæg og tilbagestrøede, uredte hår sprang til siden, da skabningen greb ud efter ham og sparkede den I siden. Øksehovedet borede sig ind I dens hals. Det næste slag skilte hovedet fra kroppen og fortsatte ind I en bøg. Han vristede øksen fri fra stammen og vendte tilbage til sit arbejde.
"Hej deroppe," hilste Ethan med det rødblonde hår I et drenget ansigt og kravlede op af stigen. Hans kinder blussede og de himmelblå øjne havde et mat skær. "Halløj Eth," sagde jeg, mens mine øjne faldt hen over underskoven. Han var klædt I en vinterfrakke, sorte bukser og støvler. Ethan tog to coladåser op fra lommen og rakte mig den anden. Kole åbnede den og tog en slurk I det han nikkede til sin ven. "Er du okay?" Spurgte han og så på ham. Ethan nikkede og drak lidt af sin cola.
En rød bil kom kørende og standsede udenfor porten. Vinduet blev rullet ned og Ryland stak hovedet ud, for at råbe op til vagten på muren. "Åben porten!" Kole nikkede og kravlde ned af stigen efterfulgt af Ethan. Sammen tog de bjælkerne af og skubbede porten op, så hans søster og kæreste kunne køre ind. Egenlig var det en hemmelighed og resten af gruppen kendte heller ikke til deres forhold, men Kole havde set de blikke Joy havde sendt til Ryland, når ingen så det. Alle undtagen ham. Hun havde lyse krøller og plejede at være rimelig tynd under det tykke lag tøj, men hendes bro havde lagt mærke til at hun var blevet markant størrere rundt om maven gennem de sidste uger.
Joy sprang ud af bilen og hoppede ind I sin lillebrors favn. Hun havde et glimt I øjnene han ikke havde set og hendes læber var prydet af et nedadvendt smil. "Så kom I endelig," sagde Trenton bag dem og smilede til sin datter. "Jeg var begyndt at blive bekymret." Ryland vendte sig om og kløedede sit baghoved. "Vi rendte ind I nogle problemer," begyndte han og nåede kun lige at sige hans søsters navn, før Joy stoppede ham med et enkelt blik. Hendes øjne var røde. Soldaten så ned I jorden og bed sig I læben. Hvad var der sket, mens de havde været væk? Gruppens leder rynkede brynene og kiggede efter sin datter, da hans kone kom udenfor og trak sin datter ind I sin favn. Matthew trådte over dørtærsklen og stilte sig op af væggen. "Ana har det ikke så godt," sagde han til Kathy.
Deres mor havde bølgende rosenrødt hår, som fortsatte ned af skulderne. Hun hørte til den slags kvinder, som andre mænd havde svært ved at lade være med at glo på. "Hvad er der galt med hende?" Spurgte hun, snoede en lok rundt om hendes finger og så på den robuste mand med det tynde, korte hår. Tatiana var hans kone og moderen til hans børn: Blake og Jose. Hun smilede og blinkede til ham et øjeblik, før han rømmede sig og svarede: "Hun er ved at brænde op af feber." Trenton krydsede armene. "Lad os tage ind til byen og finde noget medicin," forslog Asher og kløvede en brændeknude over ved skuret. Kole holdte øje med sin mor og så hende kaste håret over skuldrene, før hun gik ind I huset. Matthew så efter hende. Hans blik var klistret fast til hendes røv indtil døren ind til stuen blev smækket I.
Trenton kiggede over på Asher og nikkede med ordene "Du har ret." Ethan nedstirrede ham, mens et hårdt drag prydede hans læber. Enten så lagde han ikke mærke til noget eller også lod han som ingenting. Asher havde skåret halsen over på hans bro lige for øjnene af ham, fordi han var bidt. Siden den dag havde Ethan holdt sig væk fra ham. Han kunne ikke fordrage tanken om at Asher havde frataget ham muligheden, for at sige farvel til sin bror. Kole gøs, da han huskede Asher's tomme blik I ansigtet lige før han begik mordet. Når man så ind I hans gyldenbrune øjne, så var det som at se ind i en mørk gang, hvor det var umuligt at vide, hvad der gemte sig I skyggerne. Han havde aldrig hørt ham le før. Kole syntes at der var noget forkert ved hans smil, som om det manglede noget meget vigtigt. "Hent Nathan," bad Trenton sin søn, der ikke svarede ham og I stedet åbnede for døren. Kole smuttede op af trapperne og lod hånden glide hen af gelænderet.
Han hørte en knirkende og listede ned af gangen. Døren ind til hans forældres værelse stod på klem. Kole måtte beherske sig for ikke at sparke døren op, da han så hvad der forgik. Kathy sad på dobbeltsengen I det store værelse med skrivebord og klædeskab. Matthew var bag hende I det han pumpede sin store, tykke lem ind mellem hendes baller, mens hun stønnede. Hans mors røde krøller faldt ned over det glatte ansigt og dækkede delvist de struttende bryster, som ivrigt blev befamlet af elskeren. Hun drejede hovedet og deres læber mødtes I flygtige, hastige kys. Kole så væk og lukkede lydløst døren. Matthew lod ikke til at være optaget af sin kones helbred lige nu. Han bankede på døren ved det næste værelse, der var lidt mindre. Lidt højere end nødvendigt. Han smilede tilfreds. Lydene fra hans forældres soveværelse stoppede brat.
"Kom ind," sagde en hæs stemme. Nathan lå på sengen, gemt væk under dynen. Han hostede og hostede. "Hvad vil du knægt?" Snøvlede han. "Du er jo syg," udbrød Kole og lagde en hånd på den store mands pande. Hans kraftige fuldskæg var våd af sved ligesom det uredte mørke hår, der havde grå striber på hver side af hovedet. Nathan mumlede noget uforståeligt og vendte sig om I det en snorken brød ud mellem hans læber. Trenton og Kathy's søn gik nedenunder igen.
"Nathan er også syg," meddelte han sin far. "Hvor er din mor?" Spurgte Trenton med et løftet lyst øjenbryn. "Oppe på jeres soveværelse," svarede hans søn og løg: "Hun spurgte efter dig." Gruppens leder nikkede og forsvandt ind I træhytten, hvor brædder var sømmet for vinduerne. Kole smilede tilfreds, da han hørte et højt råb og så Matthew's blødende, sammenbidte ansigt, da det blev skubbet ud gennem vinduet. "Hvad fanden forgår der?" Råbte Ryland og så op med sine havblå øjne. Han strøg en hånd gennem den lyse, korte militærfrisure og var klædt I grønne og brune camouflagefarver.
Kole fulgte efter ham op af trapperne og løb ind I sin forældres soveværelse med Joy bag sig. "Hvem fanden tror du, du er?" Buldrede Trenton. "Hvad får dig til at tro at du kan kneppe min kone og slippe helskindet fra det?" Matthew lå på gulvet, hvor hans angriber blev ved med at sparke ham I undergulvet. En knasen lød, da hans ribben gav brækkende efter for sparkene og en pøl af blod blev hostet op fra hans mund. "Hvordan - Kunne - Du - Gøre - Det - Her - Mod - Din - Egen - Kone?" Brølede han og lagde tryk på hvert eneste ord I sætningen. Gruppens leder satte sig på hans bryst og skiftede til at slog ham I ansigtet med sin højre og venstre næver. Ryland og Asher tog fat I hver sin arm og hev ham væk fra Matthew. Kathy sad I sengen med dynen trukket op over sig. Kole ville ikke engang se på hende. "Kole," begyndte hun, men han ignorede hende.
"Hvad I hede hulen er der galt med dig?" Skreg Milena og knælede ned ved sin bro, for undersøge hans skrammede ansigt. Kokken snurrede rundt, så det kobberrød hår svingede til siden og prikkede Trenton to gange på brystet med en pegefinger. Hendes grå øjne lynede. "Han gik I seng med min kone!" Lød det hårde svar fra hans mund. Gruppens leder fnyste og befriede sig selv fra Ryland og Asher's greb. Døren blev smækket med et brag og så var han væk. Ryland rystede på hovedet og kaldte alle til sig. "Milena og Kathy I bliver og tager jer af de syge," kommanderede han med en sikker stemme. "Resten tager med mig." Soldaten gjorde den sorte pickup klar og på en eller anden måde var der plads til os alle sammen derinde. Alle stirrede på hende, da Kole og Joy's mor åbnede porten.
Ryland kørte forbi skiltet, hvor der stod Jody's Stolthed og standsede pickuppen I udkanten af landsbyen. "Asher, Rina og Kole I tager det der hus," han pegede og fortsatte: "Ethan og Joy I går med mig." Vi nikkede og Asher åbnede forsigtigt døren, der knirkende gled op. Mine fingre svedte, da jeg knugede om kobenet. Ekaterina som var hendes fulde navn var bevæbnet med en maskinpistol. "Led op ovenpå," befalede han og kiggede ind gennem nøglehullet til badeværelset. Den høje, eksotiske kvinde med de lange ben nikkede og listede op af trappen med mig som bagtrop. "STOP!" Hørte vi Asher råbe . Han stod inde I stuen og havde rettet sit skydevåben mod en lille pige og en ældre mand. "Er I bidt?" Spurgte Asher. Hans stemme rystede ikke engang og at dømme ud fra hans ansigtsudtryk, så kunne de ligeså godt snakke om vejret. Den gamle mand nåede aldrig at svare, før der lød et brag og den lille pige med rottehalerne faldt om på gulvtæppet I en pøl af blod.
"Hvad har du dog godt?" Udbrød han, mens tårerne rendte ned af kinderne. Hans hånd søgte ned til et pistolhylster, men så lød der endnu et brag og et til og et til. "Led videre," fortalte han os og gennemsøgte mandens lig. Asher havde ikke engang tøvet - ikke et eneste sekund. Hans aftrækkerfinger havde været helt rolig, da den trykkede på aftrækkeren. Hvad fortalte det om ham? Rina holdte en hånd op til munden ved synet af den lille piges lig. "Kom," sagde jeg og tog hende I hånden, for at gå op ovenpå. Væk fra ham.