Han fumler med nøglekortet, og det tager flere forsøg før døren går op. De træder ind på et dunkelt værelse. Som det første går hun hen og trækker gardinerne fra. Værelset kommer til syne. Interiøret består af billigt moderne design, som for længst er gået af mode. Møblerne hviler urokkeligt mod gulvtæppet. Det lave stuebords glatte, sorte overflade glinser om kap med den dybrøde lænestol. Lagnet ligger hvidt og fladt, som var det blevet strøget direkte på sengen. Dets kolde hvide farve står i lysende kontrast til resten af værelset. Væggene er beklædt med muldvarpegråt tapet, som pelset buler ud i et snørklet mønster. Han stryger sin håndflade henover væggen og trækker på skuldrene. "Her er lækkert hvad? Godt vi ikke tog det andet hotel, dét du fandt." Han lader øjnene glide endnu en gang rundt i lokalet og retter så blikket mod hende. Hun kigger ham i øjnene og smider så sin taske for fodenden af sengen, hvorefter hun i en glidende bevægelse lader sig dumpe ned på den. Idet hendes krop rammer den spændstige madrasoverflade stønner hun. Fjedrene er stramme. De nægter at give efter for presset og lade madrassen omfavne hende. Hun ligger på ryggen og kigger op i loftet, mens en gylden krans af hår omringer hendes ansigt. "Det er jo også fordi der er daglig rengøring her." Hun griner og klapper med hånden på madrassen ved siden af sig. "Det er sgu da en af de basale ting." Han ryster på hovedet og smiler så, smider skoene og kaster sig ned på madrassen ved siden af hende. Et kort øjeblik ligger de begge på ryggen og stirrer op i loftet, så rækker han sin venstre arm ud og tager hende om taljen. Nu ligger de begge på siden og kigger hinanden i øjnene. Hun smiler og han kysser hende voldsomt. Hans hånd finder vej op til hendes bryst, hvor den klemmer grådigt og bevæger sig så op til hendes skulder. Hurtigt skubber han ærmet ned omkring hendes overarm, og lader så fingrene glide ned langs hendes ryg, hvor de erfarent løsner spændet på hendes bh.
En halv time senere ligger de igen ved siden af hinanden på ryggen og kigger op i loftet. Deres nøgne kroppe er svedige og hans brystkasse hæves og sænkes i dybe åndedrag. Deres hænder finder hinanden og placerer sig således at en af hendes spinkle, kolde fingre efterfølges af en af hans stærke, varme fingre og forfra. Hendes læber planter et lynhurtigt kys på hans skulder, hvorefter hun igen retter blikket mod loftet, sukker og siger: "vi burde skynde os ud og se byen, så vi ikke får spilder hele den første dag." Han tager en dyb indånding, "Ja, du har ret, vi skal have det hele med."
"Jeg går i bad," siger hun og rejser sig og går hen mod badeværelset. Han iagttager hvordan hendes balder blævrer let hver gang hun tager et skridt. Så forsvinder hun ind på badeværelset og lukker døren efter sig.
Det tager hende flere sekunder at få sin krop til at slappe tilstrækkeligt af og give slip på den varme væske, som risler ned over porcelænet. Det våde og varme føles beroligende og hun lukker øjnene. Forsigtigt tørrer hun sig med hotellets bløde, parfumerede toiletpapir. Da den brusende lyd af skyllet er væk, lytter hun til stilheden et øjeblik, før hun tænder for bruseren, træder ind og lader varmen skylle ned over sig. Efter et par minutter tager hun en klat shampoo, som hun begynder at massere ind i sin hovedbund. Hun står med ansigtet vendt mod væggen og ryggen til badeforhænget. Han skubber forhænget til side og træder ind til hende. "Må jeg være med?" hvisker han tæt på hendes øre, bevæger så læberne ned og kysser hende på halsen. Hans hænder er på hendes mave og de bevæger sig nedad. Han presser sin krop mod hendes. Han presser sig ind mellem hendes balder. De stønner begge og han klemmer om hendes bløde lår.
"Næste stop: Lufthavnen. Copenhagen Airport." Hun tager en dyb indånding og klemmer om hans fingre. "Kom," siger han og rejser sig. De står og betragter deres eget spejlbillede i dørene mens de venter på at komme af. Han er knap 10 cm højere end hende, veltrænet, med et kønt ansigt og en markeret kæbe. I sin venstre hånd holder han en stor rullekuffert. I sin højre hånd holder han hendes. Hun er spinkel af bygning men har lidt ekstra på sidebenene. Hendes hår er gyldenblondt og hendes læber er fyldige. Hun stirrer på sit spejlbillede, der på trods af udtydeligheden afslører hendes opspilede øjne. Med sin frie hånd borer hun neglene ind i håndfladen, tager en dyb indånding og holder så vejret igen.
Inde i lufthavnen finder han hurtigt køen til check-in, den er lang og fyldt op af morgentrætte folk, klædt i jogging tøj med tusindvis af børn og kufferter, eller business-folk i jakkesæt, der kun medbringer et stykke håndbagage, i form af en sort lædermappe. I stilhed tilslutter de sig denne hær af afstikkere. Hun vrider sine fingre mellem hinanden og med en voldsom bevægelse lægger hun armene over kors og presser dem hårdt imod sin brystkasse. Han aer hende forsigtigt på ryggen og hun vender sig mod ham og læner sig ind i en omfavnelse. Han stryger hende over håret og spørger stille: "Hvad er det?" Hans halsmuskler er spændte og han kan ikke få dem til at slappe af. "Jeg er så nervøs, det skal bare overstås," siger hun, trækker sig væk, tager en dyb indånding og smiler til ham.
Efter at have tjekket bagagen ind, går de udenfor og deler en cigaret. Hun står lænet mod en betonsøjle og han står skråt overfor hende. De betragter bilerne, som må standse for ind- og udstigning, men ikke parkere. "Glæder du dig?" spørger han. "Ja, meget," hun kigger ham i øjnene. "Jeg er bare bange for at flyve, det har jeg altid været."
"Og du er sikker på, at det bare er det? Du er ikke nervøs over noget andet vel?"
"Jeg er sikker. Hvad skulle det være? Lige så snart flyveturen er overstået, skal det nok blive en fantastisk tur. Det lover jeg." Hun puster en røgsky ud og de kigger hinanden i øjnene. Hans øjne flakker skiftevis mellem hver af hendes. "Ja, det skal det," siger han så. De kysser og hun trykker sig ind til ham.
Morgenmadsbuffeten glinser indbydende på afstand. Af den høje stak, tager de hver en tallerken, der stadig er så varm, at de næsten brænder fingrene. De rykker tættere på den fedtede mad. Hårdkogte, pillede æg ligger og glinser slimet op til dem fra en stor glasskål. Skiverne af tomat og agurk ser bedragerisk farvestråelende ud i kontrast til det blege kødpålæg, de deler fad med. Hun tager en kirsebæryoghurt og et delvis fedtet, delvis tørt stykke wienerbrød. Han skæver til hendes wienerbrød og drejer på plastichåndtaget så et bjerg af støvede havregryn vælter ned på tallerkenen. Derefter tager han en ny tallerken og fylder den med wienerbrød, æg og bacon. Hun tager to kopper ved siden af den store maskine og begynder at læse valgmulighederne. Til sidst vælger hun den simpleste knap, hvorpå der står "café." Det tager en evighed før begge kopper er fyldte og hun kan tilslutte sig hans hjørnebord. Kaffen skvulper over idet hun sætter koppen på bordet. "Sorry." Han tørrer det op uden at sige noget. De to blege mennesker sidder overfor hinanden med knæene inde under den hvide dug, mens de forsigtigt spiser deres mad. "Hvad har du lyst til at lave i dag?" spørger han. "Det ved jeg ikke." Hurtigt tager hun en bid af sit wienerbrød og kommer til at krumme på dugen. Hun begynder at samle krummerne op med fingeren, én efter én. "Det er helt op til dig, jeg er ligeglad. Vi kan gøre lige hvad du har lyst til."
"mmm," hun tager en slurk kaffe. "Hvad med det der bjerg, du snakkede om i flyet?"
"Vil du gerne op i det? For vi kan også lave noget andet -"
Hun afbryder ham: "nej, jeg synes at det lyder spændende."
"Okay, så lad os gøre det." Han smiler og kigger hende i øjnene. De holder øjenkontakten og hun smiler også. Han rækker sin hånd hen over bordet og tager hendes. "Hey, du, tak for i går." Hun kigger ned og griner let, kigger så op igen og smiler til ham. De holder øjenkontakten længe.
En halv time senere står de foran hotelværelset og hun forsøger sig med nøglekortet, da hun pludselig bliver presset ind mod døren. Han presser sin krop mod hendes og begynder at kysse hende i nakken. Han hvisker: "skynd dig nu." Hun åbner døren, og han får skubbet dem begge ind på værelset og smækket døren efter sig.
De går på en bred allé med træer på begge sider. Hun fanger en af hans svingende hænder og siger: "Jeg er glad for at vi gik op på det bjerg. Det var den smukkeste udsigt, jeg længe har set." Han svarer med et enkelt "ja," som hænger i luften længe efter. De går lidt i tavshed. Deres flettede fingre svinger frem og tilbage i takt med deres synkroniserede skridt. "Hvad skal vi nu lave?" Hans tonefald er neutralt og han kigger lige frem for sig, mens de går videre ned ad gaden. "Det er da meget rart bare at gå en tur. Det er jo også denne her allé, vi læste om i guidebogen, den du gerne ville se." Hun ser over på ham og smiler til hans profil. "Jamen er der ikke et eller andet, du gerne vil se? Eller noget du har lyst til at lave?" Han kigger fortsat frem for sig. "Hmm.." Ingen af dem siger noget i et stykke tid. Så udbryder hun i et let tonefald: "Hvad med de Termalske bade? Det er vi da næsten nødt til at prøve." Han kigger over på hendes smilende ansigt, nikker og smiler tilbage.
Hun træder fra omklædningsrummet uden for til to store bassiner, placeret under åben himmel, omringet af gulmalede stenbygninger. Det vrimler med bløde, behårede kroppe i stramt badetøj, men hans faste, hvide krop er ikke til at få øje på. Med forsigtige skridt, går hun rundt på det glatte, flisebelagte gulv og leder efter ham. Til sidst beslutter hun sig for at gå ned i det nærmeste bassin. Da får hun øje på ham. Han er på vej ned i det andet bassin. Hurtigt tråder hun op af bassinet igen og sætter i et forsigtigt løb alt i mens, hun råber hans navn. Ved andet forsøg vender han sig og kigger i hendes retning. Hun løber og er lige ved at glide, men støder ind i en tyk dame og genvinder balancen. Han står stille med hånden på gelænderet til den trappe der fører ned i bassinet, og betragter hende bane sin vej hen til sig. "Plask!" hun kaster sig mod ham, så han mister balancen og de begge ender i bassinet, hvor de tilsprøjter en masse af de badende gæster. Nogle griner, mens andre begynder at skælde ud på et fremmedsprog. Hun griner og de undskylder begge to. Han trækker hende med over til kanten, hvor hun skynder sig at kysse ham. Hans hænder er om hendes talje og hun presser sin krop mod hans under vandet. Det er et langt kys og da de trækker sig væk fra hinanden, har hun et smil på sit ansigt. De kigger hinanden i øjnene et stykke tid, indtil hun sprøjter vand på ham. "Pas på du ikke rammer nogen igen." Han vender sig om og begynder at svømme hen mod en ledig bobbelstrøm. Hun står stille og betragter ham i et par sekunder, men svømmer så efter. Et par gange skiftes de til at lade sig ramme af den brutale vandstråle i ryggen, hvorefter hun foreslår at de prøver det andet bassin. "Vandet er koldt. Jeg prøvede det mens du klædte om."
"Jeg vil gerne prøve det alligevel," siger hun og tager hans hånd.
"Okay..." han trækker på skuldrene. "Jeg venter her." Hendes skridt er stive og hun vender sig ikke om, på sin vej over til det andet bassin.
Gaden er fyldt med liv. Der er lys i restauranternes kulørte lamper og de mange halv-fancy modebutikker holder længe åbent. Størstedelen af gågadens betrædere er turister ligesom dem selv. Det er ikke så meget deres manglende farve, som deres forvirrede, nysgerrige blik der afslører dem. På baren overfor dem er alle bordene fyldt op og ikke på samme måde, som de ville være fyldt op i en restaurant derhjemme. Alle stole er bogstaveligt talt besat. I baren sidder to midaldrende venner og drikker øl. De sidder skulder mod skulder med blikkene fasttømret på det brede fladskærms-tv over baren. Ved siden af sidder en pumpet fyr, med tilbageslikket hår, i en hvid t-shirt, der er spændt stramt ud over hans brystmuskler. Han bestiller to nye Vodka-Redbull og bartenderen nikker og tager de tomme glas ned bag disken. Kvinden som han er i slevskab med, sidder med ryggen til, er iført en stram sort top, uden stropper, matchende sorte støvler og en kort denim nederdel. Hun siger noget der får den pumpede til at grine, lægger så hånden på hans lår og de skåler.
Efter at have iagttaget de to par i baren, falder hans øjne på den tomme plads i mellem dem. Der bliver de hængende et stykke tid. Hun lader sine fingrespidser glide let hen over ølflaskens grønne glaskant, ned langs halsen og videre ned indtil neglene får fat under kanten af mærkaten, hvor de begynder at pille. Hendes blik er rettet mod fingrene, men så kigger hun op på hans profilvendte ansigt og lader sit blik følge hans. "De er et sjovt par hvad?" siger hun. "Tror du at det er deres første date eller?" Der går lang tid før han svarer. Så ryster han på hovedet og trækker derefter på skuldrene. "Hvad er der galt?" spørger hun. Hun ser på hans øjne, som flakker idet hans blik hopper fra én forbipasserende til den næste. Så retter han blikket mod hende. De kigger hinanden i øjnene, indtil han blinker og holder øjnene lukkede et par sekunder, mens han tager en dyb indånding. "Hvorfor skal vi altid snakke om andre folk?"
"Hvad mener du? Det gør vi da heller ikke?" Hun kigger på ham med udspilede øjne.
"Det er ligesom om vi ikke har andet at tale om. Vi snakker altid om nogen vi kender eller noget vi laver. Tag for eksempel her i aften, vi har siddet her den sidste halve time og udelukkende snakket om de forbipasserende på gaden." Hans øjenbryn er løftede og han har slået hænderne ud til siden mens han talte. Nu falder de langsomt til jords igen. Hun ryster på hovedet, "Vi er trætte, det har været en lang dag. Der kommer jo altid et punkt, hvor man løber tør for ting at snakke om. Vi har været sammen tre dage i træk." De kigger hinanden i øjnene og hendes mund fortrækker sig i et let smil. Han smiler ikke.
På gåturen tilbage til hotellet er de begge stille, på nær en gang, hvor han spørger om hun er sikker på at hun gerne vil hjem. "Jeg har det fint med at gå hjem, men vi kan også godt tage i byen, det er op til dig," svarer hun. "Nej, nej, jeg er træt," siger han og de fortsætter i fælles tavshed. Som de går, observerer hun. De forbipasserende skrider moderat forbi, som stod hun på et rullebånd og betragtede dem kørende. Butiksruder med billigt tøj og farveskrigende udsalgsskilte glider flydende forbi baggrundskulisserne på film. Hendes øjne flakker mellem folk. Hver gang hun passerer en person følger hun vedkommende et øjeblik, før hendes øjne flakker videre til den næste. Flere gange spreder hun læberne fra hinanden, men det resulterer ikke i andet end en sagte luftstrøm. På et tidspunkt kigger han spørgende på hende, men hun ryster blot på hovedet og smiler. Han kigger igen hvor han går. De går i et moderat tempo. Han knytter hænderne.
Receptionisten har slået fødderne op på bordet og knappet op. Han sidder langt tilbagelænet bag disken, med blikket rettet mod et lille fjernsyn, som hænger på den modsatte væg. Han får et chok da de træder ind i lobbyen, skynder sig at få fødderne ned fra bordet og rettet forfjamsket på sit hår. "Good evening," mumler han og kigger på dem uden at smile. Hun smiler og receptionisten smiler tilbage og lader sine øjne følge deres vej hen til elevatoren. Han lader hende gå ind først og kigger så tilbage på receptionisten, som stadig stirrer på dem.
Inde på værelset smider hun sig på sengen, lader sandalerne falde ned på gulvet og kravler så ordentligt op, så hun ligger med hovedet på sin egen pude. Han går ud i det lille the-køkken, der hører til værelser, åbner køleskabet og tager en øl. Før han lukker det igen spørger han: "Vil du have en øl?"
"Nej tak." Svarer hun og gaber. Han åbner sin øl, tager en stor tår og går så ud på terrassen og sætter sig. Hun går ud og sætter sig i den anden solstol. De snakker lidt om dagens forløb og hvad de skal lave i morgen. Hun siger at hun fryser lidt og spørger om ikke de skal gå ind. Han bunder den sidste sjat øl og går med hende ind. Indenfor lægger de sig på sengen, side om side. De ligger stille uden at sige noget. De ligger begge på ryggen og stirrer op i loftet, med hovederne som den kropsdel, der er tættest på hinanden, men de rører ikke hinanden. Hun stirrer op i loftet uden at blinke. Luften er tung og trykker dem ned i sengen. Hun forsøger at løfte sin højre arm og bliver overrasket da det lykkes. Hun fører armen lodret op i luften, med fingrene lige over sit ansigt, blot en armslængde væk. Billedet af hendes hånd mod det hvide loft sløres langsomt, så hun til sidst ikke kan tælle sine fem fingre. Så blinker hun og billedet står knivskarpt på hendes nethinde. Noget varmt og våd rammer hendes ører. Med ét sætter han sig op, kører fingrene fra panden og hele vejen gennem håret ned til nakken. Han sukker og rejser sig op. Med ryggen vendt mod hende siger han: "Jeg tror sgu alligevel jeg går ud og drikker en lille øl, jeg er ikke så træt." Hun siger ikke noget, ligger bare helt stille. Han begynder at tage sin trøje på og først da han er færdig, står foran døren og kigger direkte på hende, siger hun: "okay.." Hun kigger fortsat op i loftet, da hun hører braget af den smækkende dør. Chokket får hende til at blinke og store dråber fylder hende ører. Det kilder, så hun er nødt til at sætte sig op. Med hastige bevægelser får hun børstet tænder, og smidt tøjet. Hun beholder t-shirten på da hun lægger sig under dynen i mørket. Hun vender og drejer sig, mister tidsfornemmelser, sover let, drømmer og vågner kort efter med et sæt. Tredje gang åbner hun øjnene til et tomt mørke. Hun kigger rundt i værelset, som er let oplyst af måneskinnet gennem de kun halvt fortrukne gardiner.
Hun vågner med et sæt da han tager i håndtaget. Hendes øjne flakker forvirrede rundt i rummet. Han står i den klinisk oplyste hotelgang med de mørke, bløde tæpper på gulvet og fumler med nøglekortet. Han stønner, da han tager i håndtaget men døren forbliver lukket. Så lykkes det ham og han går stille ind. Uden at tænde lyset, tager han en øl og lister sig ud på terrassen. Hun ligger stille med lukkede øjne. Alle musklerne i hendes krop er spændte, men ikke en eneste af dem sitrer bare det mindste. Hun er som sten, mens hun lytter. Da der er blevet stille igen åbner hun øjnene. Gardinerne bevæger sig let efter den lette brise, der strømmer ind gennem terrassedøren, som står på klem. Hun venter. Der er stille. Han bevæger sig ikke. Hun forsøger at sige hans navn, men der sker ikke noget. Hendes læber er stærkt forseglede. Hendes krop er som en stenstøtte. Tiden går i stå. Hun kan ikke bevæge sig. Et vindpust får gardinet til at blafre kraftigt og afbryder derved stilheden. Hun rejser sig forsigtigt op på albuerne og lytter. Der er stille igen. Så siger hun hans navn. Det giver genlyd i hendes tomme hovede, men der er intet svar at høre, blot ekkoet af hendes egen stemme. Hun sætter sig ordentligt op i sengen og forsøger endnu en gang. Stilheden fortsætter. Nu hæver hun stemmen betydeligt, men han svarer ikke. Hun gentager hans navn igen og igen, indtil hun sidder og råber, mens hun rokker frem og tilbage i sengen. Han svarer stadig ikke. Til sidst stiger hun ud af sengen. Hun står med flade fødder på den kolde stengulv og knyttede hænder, et par sekunder, før hun går hen til terrassedøren. Vinden blæser gardinet op i ansigtet på hende, men hun trækker det brutalt tilbage og stikker hovedet ud på terrassen. Han sidder med sine høretelefoner på og ryger en cigaret. Den halvtomme øldåse står på det lille træbord ved hans side. Da han ser hende hiver han den ene høretelefon du af øret. "Jeg kaldte på dig, kunne du ikke høre det?" Da hun taler lyder hendes stemme lyder tynd og som om den er lige ved at knække over. "Jeg hører musik," svarer han og kigger på hende. Hun nikker; "Er du okay?"
"Ja, ja." svarer han og kigger væk.
"Kommer du ikke ind i seng snart?"
"Jo, jo, jeg kommer lige om lidt."
Hun går ind i sengen og ligger sig fladt på ryggen med hovedet på sin egen pude. Hun lukker øjnene og venter. Der er stille.