Der lød et brag, og en røgsøjle steg op nogle kilometer borte. Den tynde, grå stråle stod i skarp kontrast til den næsten hvide ørkenhimmel, vippede let fra side til side i vinden før den stabiliserede sig og fortyndedes ud i ingenting. En fugleflok lettede derude og satte i flugt over den blege, udtørrede jord i retning af horisonten hvor den største af de fire måner stadig hang halvt synligt og oplyst i morgensolen. En række mindre brag lød, som om en revne åd sig igennem den allerede sprukne jord før de døde hen ligeså hurtigt som de var kommet.
   Og i et kort øjeblik var hele verden indhyllet i en dramatisk stilhed.
   Tianna, en menneskekvinde der bedst kunne beskrives som høj, mørk og på nuværende tidspunkt meget støvet, vendte sig igen mod elveren foran den store port til Tenati, omkring hvilken en stenmur tårnede sig meterhøjt i en beskyttende cirkel omkring byen. Byvagten havde stadig blikket ude bag horisonten.
   "Jeg har en anmodning fra byherren i Monethil," forsøgte hun, men elveren drejede hovedet og kiggede mistroisk på den lille lap stof med byens mærke på, "Vi søger en magiker der skulle bo her, Relin Te, og-"
   "Hvad var det for et brag?" afbrød Jerra.
   Tianna skottede til kvinden bag sig. Hendes lave krop var drejet ud mod røgsøjlen så godt som hun kunne for rebet hun havde fået bundet om hænderne. Der var et strejf af østlig accent til hendes udtale, lidt mere spids end hvad man normalt stødte på, hvilket fik elveren til at undersøge hende interesseret.
   "Sikkert et jordskælv. Lige meget."
   I sit stille sind ønskede Tianna at Jerra, for en gangs skyld, bare ville holde sin mund. Vagten var mistænksom nok i forvejen. Det sidste hun havde brug for var at blive spurgt ind til hvorfor hun havde en ung kvinde i lænker.
   "Monethil?" Vagten studerede stofstykket indgående, "Jeg troede Monethil allerede havde en magiker."
   "Sandt, men ..." Tianna vidste ikke helt hvordan hun skulle afslutte den sætning. Byen havde jo en magiker, men byherren var af den opfattelse at hun var for vigtig til at undvære - eller rettere sagt, det vand hun leverede var for vigtigt. Det var efterhånden umuligt at skaffe vand uden en magiker til at udvinde det af undergrunden: Det nyttede ikke at sætte hende på andre opgaver.
   Alligevel ... hvad var chancen for at Tenati nemmere ville kunne importere andetstedsfra? Så vidt hun vidste, var der ikke en anden magiker i miles omkreds - byen var næppe villige til at opgive deres.
   Men en ordre var en ordre.
   "Det er en speciel opgave. Vi har brug for en speciel person."
   Vagten virkede ikke overbevist, men fortsatte med at vende og dreje det lille stofstykke. Af og til flakkede hans blik ud mod røgen i horisonten, og for et øjeblik så det næsten ud som om at han ville være villig til at lade menneskerne slippe igennem, blot for at undgå besværet med at bekymre sig om flere ting på én gang.
   Åh, gid han ville.
   Tianna lettede lidt på sin solhat og lod hånden glide igennem det kortklippede hår. Efter dages vandring gennem ørkenen var det ikke andet end en sort, fedtet masse af støv og skidt, og resten af hende så ikke meget bedre ud. Det luftige tøj havde ikke forhindret varmen i at gøre det gennemblødt og plettet af sved. Jerras kjole og hovedbeklædning havde vist engang været hvide, men var nu en ubestemmelig grå og slidt til uigenkendelighed. Mest af alt lignede de vagabonder. Ærligt talt kunne Tianna godt forstå hvis vagten tøvede med at lukke dem ind bag byens mure.
   "Så i orden da," elveren skar en usikker grimasse, rakte stofstykket tilbage til Tianna og gjorde tegn til at åbne porten, "Gå ind. Men I har tre dage til at fuldføre jeres hverv og forlade byen."
   Taknemmeligt hankede Tianna op i oppakningen og skyndte sig forbi vagtposten i håb om at han ikke ville lægge alt for meget mærke til den bundne Jerra. Hun var klar over at de mindre byer var særligt mistroiske over for fremmede, og at have sådan en bagage på slæb gjorde det nok ikke ligefrem bedre.

I udkanten lignede Tenati de fleste andre småbyer: Beskidt, trang og indviklet. Hen over de snævre, trampede stier der forsøgte at gå for at være veje pilede høns og katte og andet småkravl forbi og forsvandt under teltdugene omkring dem. Af og til pilede de ligeså hurtigt ud igen når teltets beboere ikke havde været videre begejstrede for gæsterne. Halvnøgne børn klatrede rundt på tagene for at få adgang en smule vind og kølighed, to begreber der var ganske ukendte i de trange gader mellem teltene hvor luften var tyk af varme, snak fra elvere og en ubestemmelig lugt der næsten fik Tianna til at længdes tilbage ud i ørkenen.
   Men i modsætning til andre landsbyer lignede Tenati mere og mere en rigtig handelsstad jo længere man kom ind. Gradvist begyndte de at kunne få øje på huse der havde et rigtigt fundament af sten, med kun vægge og tage erstattet af teltdug. Markedspladsen var ikke blot en håndfuld boder og byherrens hus, men en rigtig, stor plads med butikstelte, templer, brosten-
   Og en brønd.
   Tianna stoppede i udkanten af pladsen for at sunde sig. Hun havde set nøjagtig én brønd før i sit liv, og den befandt sig i hovedstaden Monethil. Andre steder måtte man nøjes med et podie eller et telt med vandtønder hvor rationerne blev delt rundt, selv hvis man skulle være så heldig at have en magiker boende. Men dette ... Mon der var vand i?
   "Er du gået i stå?" Jerra puffede hende i ryggen og lød irriteret, "Hvis du er færdig med at stå og beundre det lokale handelsliv, kan vi så finde et gæstgiveri? Jeg er ved at falde om af træthed."
   "Ikke endnu," mumlede Tianna lidt fraværende og lod blikket glide rundt på markedspladsen, "Vi skal finde den magiker."
   "Det mener du ikke. Nu? Vi har lige rejst i ti nætter uden hvil. En rejse som du, for i øvrigt, forsikrede mig om kun ville tage en uge, højest. Jeg trænger til at sove i en rigtig seng."
   "Det ville have taget en uge," sagde Tianna, roligt, men gav alligevel et ryk i rebet så Jerra kun med nød og næppe formåede at holde sig oprejst, "hvis du kunne finde ud af at rutte fødderne."
   "Det er ikke min skyld. De kunne i det mindste have givet os noget at ride på - de undte mig ikke engang et par nye sko," vrissede hun.
   "Der var ingen ledige. Selv hvis der var har ingen ved sit fulde fem har tænkt sig at overlade et ridedyr til en kriminel,"
   Tianna fortsatte med at spejde efter magikerens hus, men syndfloden af folk foran hende gjorde det umuligt at se længere frem end et par meter. Langsomt åndede hun ud i hvad der mindede om et suk, bed sig i læben og lod skuldrene falde sammen i tanker.
   "Håh," der lød et hånligt fnys fra Jerra. "Nu er jeg bare en kriminel igen? For en uge siden var jeg en yderst vigtig person."
   "En vigtig kriminel, så."
   Uden at vente på svar bevægede Tianna sig ind i mylderet af handlende elvere på pladsen, og grundet rebet kunne Jerra ikke andet end at følge efter. Efter at have orienteret sig lidt satte hun kurs mod en bod med frugter.

Det tog nogle forsøg at få et svar ud af sælgeren, da Tianna spurgte om vej. Hun - eller, Tianna gættede på at det var en kvinde; det var aldrig helt til at regne ud med elvere - talte ikke et ord mennesketunge, og hendes elviske dialekt var særpræget nok til at det meste af meningen gik tabt, men alligevel lykkedes det til sidst at få nogle vink i den rigtige retning ud af hende.
   Jerra studerede forbløffet udvalget af frugt i alle regnbuens farver, hendes øjne store med fascination.
   "Hvordan kan en så lille by have så mange varer? De her kaktusæbler vokser slet ikke så langt nordpå."
   Tianna trak lidt på skuldrene, "Tre lande grænser op til hinanden lige her i nærheden. Det skulle ikke undre mig hvis handelsruten til Monethil går igennem her."
   "Alligevel," Jerra samlede - en anelse besværet - den dyblilla frugt op og tog sig tilsyneladende ikke af det skulende blik hun fik af elveren i boden, "Jeg har ikke set sådan nogle her i årevis. Ikke siden jeg arbejdede længere mod syd, og ..."
   Tiannas ører lukkede helt automatisk af for talestrømmen, og hun nikkede tomt, gjorde mine til at gå.
   "Skal vi ikke købe nogle? De smager fantastisk stegt."
   "Nej. Vi har ikke råd - Ham magikeren skal sikkert have en fyrstelig betaling."
   "Pff," Jerra lagde frugten fra sig og lod sig føre med i den retning de var blevet anvist, "Kan vi ikke bare tvinge ham? Eller droppe det helt? Jeg vil minde dig om at jeg sådan set aldrig er gået med til alt det her."
   "Hvorfor tror du at du er bundet?"
   Jerra mumlede et eller andet uhørligt, og Tianna sukkede lydløst. Hvordan var hun overhovedet endt i denne situation? Opgaven var ikke hvad man typisk satte en budbringer til, og ærlig talt foretrak hun at bringe ting ud der ikke konstant snakkede øret af hende. Eller forsøgte at stikke af mens hun sov. Eller truede med at stikke hende ned, selvom det mest var i starten, indtil hun til sidst tog kniven fra tøsen af frygt for at hun skulle gøre alvor af det.
   Nej. Denne opgave var ikke ligefrem en hun nød. Og derfor var hun også opsat på at få den overstået så hurtigt som muligt så hun kunne komme hjem og være i fred.
   Det var dog nemmere sagt end gjort. Enten havde elveren i boden virkelig ikke forstået et ord, eller også var Tianna bare så udmattet at hendes retningssans havde givet op. I hvert fald fandt hun sig selv midt på pladsen uden anelse om hvilken vej der var den rigtige, og uden nogen umiddelbar mulighed for at regne det ud.
   Omkring dem herskede den typiske travlhed man fandt på en markedsplads tidligt på dagen. Sælgere lovede højlydt tilbud for at få salget i gang, børn legede tagfat ind i mellem de handlendes ben eller blev brokkende trukket rundt af insisterende forældre. I et rødmalet tempel var man ved at afslutte en gudstjeneste, og præster og menighed i spraglede klæder bevægede sig støjende igennem folkemængden. En hvirvel af farvestrålende klædte folk i myldrede hjemmevant omkring dem og gjorde det til en komplet umulig opgave for de to fremmede at orientere sig.
   Det var nu ikke så meget selve mylderet der voldte Tianna besvær. Hun havde tilbragt halvdelen af sit liv i en storby langt større og befolket end Tenati, og efterhånden havde hun fanget hvordan man bevægede sig i et mylder uden at blive mast. Nej, problemet var farverne. Elvere omkring hende bar kåber og kjoler i alt fra vinrød og koboltblå til okkergul og underligt grønlige lilla nuancer hun end ikke vidste eksisterede. Stærkt malede husmure og dekorerede skilte syntes at pulsere og vibrere, gjorde det svært for Tianna at skelne objekter fra levende personer.
   Med ét følte hun sig utroligt påfaldende i sine beskidte, sandfarvede klæder.
   Men i samme nu fik hun øje på et stærkt skænk farve der ikke burde være der. I støvet ved hendes fod lå små klatter rød og lyste op i det hvidlige sollys.
   Blod.
   Forvirret så hun op og spejdede rundt, men kunne ikke få øje på nogen små børn med skrabede knæ, og der var alligevel for meget blod til at kunne stamme fra noget så trivielt. Lidt væk stod et par elvere og skottede til blodpletterne, fordybet i en nervøs samtale, og efter en kort tøven begyndte kvinden at bevæge sig over mod dem.
   "Tianna, se." Hun nåede ikke mere end et par skridt før Jerra puffede til hende og pegede i retning af et afsides hus, "Kan det være der?"
   Tianna fulgte hendes blik og ... jo, minsandten. Malet med rødt på dørkarmen var symbolerne for læge, lærer - og magiker. Hun smed tankerne om blod og mystik fra sig og hastede over mod huset, ivrig efter at få opgaven overstået.
   Foran døren stoppede hun op for at børste det værste rejsestøv af sig, og efter at være blevet skulet til fulgte Jerra hendes eksempel. Om end en smule halvhjertet.
   Tianna bankede let på døren.
   Intet svar.
   Hun kunne høre nogen bevæge sig derinde, men døren stod urokkelig på stedet og lignede ikke noget der havde tænkt sig at blive åbnet lige foreløbig. Hun forsøgte igen at banke, lidt mere bestemt denne gang.
   Stadig intet svar.
   "Han har nok travlt. Lad os prøve senere. I morgen, for eksempel." Jerra lød næsten lettet, men Tianna ignorerede hende. Hun orkede end ikke tanken om at skulle vende rundt, gå igennem mylderet af elvere for at finde et sted at sove, komme igen næste dag ... Hun bankede på endnu en gang, og døren fløj op med et ryk.
   En mørkhåret elver kiggede ud på dem med en blanding af forvirring og irritation malet over det spidse ansigt.
   "Relin Te?" forsøgte Tianna.
   "Ja? Hvad er det?"
   "Mit navn er Tianna Loran. Vi har en anmodning fra byherren af Monethil," hun fandt det lille stofstykke frem af lommen, "Vi har hårdt brug for Deres hjælp, ser De-"
   "Beklager. Jeg har en patient." Han gjorde mine til at lukke døren i igen, men Tianna protesterede;
   "Tag et øjeblik og hør-"
   "Jeg har ikke et øjeblik til mennesker fra Monethil."
   Slam. Lukket dør.
   "Kan vi nu finde et gæstgiveri?" Jerra kiggede håbefuldt på Tianna og halede insisterende i rebet på en måde der mest af alt mindede om et æsel der havde sat sig i hovedet at ville i den anden retning end sin ejer.
   "Jeg har ikke tænkt mig at give op," kom det mumlende fra Tianna som havde løftet hånden for at atter slå på døren, men Jerra stillede sig i vejen før hun kunne komme til det.
   "Hold nu op, dit fjols," knurrede hun med et fast greb i Tiannas hånd, til trods for hendes protester, "Tror du virkelig at han har tænkt sig at lukke dig ind?"
   "Men-"
   "Tianna. Du er dækket af støv, stinker værre end en kamel og oven i det hele er du et menneske i en by fyldt med spidsører. Kom nu. Vi finder et sted at sove og kommer tilbage i morgen."
   Hun undlod elegant at nævne at hun selv var i samme tilstand, men et eller andet havde virket; Tianna lod opgivende hånden sænkes, stod tavst stirrende på den lukkede dør i noget tid før hun igen åbnede munden.
   "Måske har du ret ..."
   "Selvfølgelig har jeg ret."
   Et suk. Noget modvilligt lod Tianna sig trække med væk fra døren og ud igen i mylderet på markedspladsen. Måske var det for det bedste. Det gik op for hende hvor meget maven krampede af sult og øjnene var ved at falde i af træthed og irriterede af støvet.
   Fint. Et gæstgiveri lød ikke som nogen dårlig idé lige nu.

"Hvad mener du?"
   Elveren rystede på hovedet og gentog; "Ingen mønter. Kun varer."
   Fortvivlet og en anelse forvirret stirrede Tianna på den lille bunke grønne mønter i sin håndflade som elveren havde nægtet at tage imod. Sandt nok, hun havde hørt om steder hvor penge ikke gjaldt som valuta, men her ... Tenati var en handelsby, for pokker. Men åbenbart kun for rigtige købmænd. Det ville også forklare vagternes tøven med at lukke dem ind: Kvinderne lignede ikke ligefrem grosserer.
   "Hvad har du gang i?" Jerra sparkede knottent til en sten, tydeligvis lige så sulten og træt som Tianna, "Jeg troede du talte elvisk."
   "Jeg taler elvisk, men ..."
   Men det var ikke dét der var galt. Det var rent faktisk lykkes hende at finde en bod med mad hvor indehaveren ikke snakkede i udelukkende i underlige, blandede dialekter, det lod bare ikke til at hjælpe stort.
   Gæstgiveriet havde været ... småt, mildest talt. Så småt at det ikke bestod af andet end ét stort rum med senge afskærmet af forhæng, men prisen var god og efter at have tilbragt mange nætter på den bare jord kunne de ikke brokke sig over soveforholdene. Problemet var blot at gæstgiveriet var så småt at det ikke var i stand til at byde på mad. Det måtte man åbenbart selv skaffe.
   Og nu dette. Tenati var ikke ligefrem landets mest gæstfrie by.
   "I orden, se her," Tianna kiggede sig febrilsk omkring og forsøgte at fastholde kræmmerens opmærksomhed indtil hun fandt på en løsning. Med en hurtig bevægelse greb hun fat i det tørklæde Jerra havde bundet om sin hals og hev både det og kvinden tættere på, "Hvad med dette? Blødt, holdbart kvalitetsstof, lidt beskidt, men det gør det ikke ringere."
   "Hvad, vent, hvad laver du, din idiot? Slip mig," protesterede Jerra, men Tianna gjorde sit bedste for at ignorere hende.
   Elveren lænede sig lidt frem og følte på tørklædet. "Hvor er det fra?"
   Ingen anelse. "De Vestperiske saltsletter."
   "... Godt, jeg vil give jer to brød og en lille flaske saft for det. Men kun fordi jeg er i godt humør i dag. Hele byen er i godt humør efter der blev uddelt vandrationer i går."
   Taknemmeligt rakte Tianna ham tørklædet efter at have vristet det fri fra en meget irriteret Jerra og tog imod varerne. "Godt humør? Det inkluderer ikke jeres magiker. Han lukkede døren lige i hovedet på os."
   Elveren trak lidt på skuldrene og skottede ud mod pladsen, "Næh, det skal nu nok passe. Det kunne være fordi I er mennesker, men jeg tror Relin har andre problemer i dag. Jeg så hans søskendebarn blive redet ind ilde tilredt for nogle timer siden."
   "Åh. Tak. Det har ikke været nemt at finde nogen villige til at servicere os."
   "Ha, skulle ikke undre mig," elveren slog en let latter op, "Jeg er nu ligeglad med om jeres ører er runde eller spidse, så længe I betaler."
   Tianna gav et skævt smil, nikkede en sidste hilsen og trak Jerra med tilbage mod gæstgiveriet med favnen fuld af mad. En ganske tilfredsstillende handel. Eller, det var nok ikke alle der syntes det.
   "Tænk at du solgte mit tørklæde."
   "Tys."