*tap tap tap* Christopher vendte sig i søvne og mumlede noget uforståeligt.
   Kate skubbede hans ben væk fra hendes mave og rullede om på siden.
   *tap tap tap* lød det dæmpet igen. Kate hyssede på ham og trak dynen længere op omkring de kolde skuldre.
   *tap tap tap* lød det igen. Chris åbnede et øje. Hvad var det for en lyd? Havde den hele tiden været der? Han holdt vejret og lyttede igen. Han hørte Kates regelmæssige vejrtrækning ved siden af sig og nattens lyde udenfor vinduet. Huset var stille. Det var nok noget han havde drømt, tænkte han og faldt i søvn igen.
   Huset var stille et stykke tid og træerne hvislede let i vinden udenfor.

*bank bank bank* Lyden var højere denne gang. Chris åbnede øjnene. Det havde været en lyd udefra. Han lå stille og lyttede. Måske var det et dyr?
   *Bank bank bank* Det lød som en hammer på træ. Han stivnede.
   Det var ikke et dyr. Det kom nede fra stuen af. Måske fra hoveddøren?
   Chris skævede til uret, det viste 3.07. Hvem fanden banker på det her tidspunkt?
   Kunne det være en indbrudstyv der tjekker huse? Han rejste sig fra sengen og famlede på toppen af klædeskabet. Han fik fat i battet og vækkede blidt sin kæreste.
   "shh, jeg tror der er nogen ved døren" sagde han da hun stirrede vredt og søvnigt på ham. Hun blev øjeblikkelig vågen og hendes blik faldt bekymret på battet i hans hånd.
   Han lagde hånden på hendes skulder og hviskede "lås døren efter mig og hav mobilen klar til at ringe efter politiet, okay?" Hun nikkede og rejste sig og fulgte han til soveværelses døren.
   Han gik ud på den mørke gang og døren gled i bag ham og låsen gav et klik. Det lød frygtelig højt, stilheden taget i betragtning.

*bank bank bank* Chris gik ned af trappen og skævede rundt til vinduerne i den mørke stue.
   Var der noget der bevægede sig udenfor? Var alle ruder intakte? Han kunne hører hans hjerte slå højere og højere af spænding. Trappen drejede og han kunne se hoveddøren. Der kom et svagt lys igennem det dekorative glas øverst på døren, men han kunne ikke se nogen foran døren.
   Han nåede helt ned til døren, tjekkede at den stadig var låst og kiggede gennem dørspionen. Intet. Verandaen var tom og forhaven ligeså. Han slappede lidt mere af, måske havde det været vinden?

*Dunk dunk dunk* lød det igen, denne gang højere og mere insisterende og meget tæt på. Hans hjerte fløj op i halsen på han af overraskelse og han hævede battet, klar til at slå hvem end der lavede lyden.
   Det kom fra stuen af.
   Han holdt vejret og gik langsomt ind i stuen. Vinduer lukket og låst, ingen tegn på indbrud.
   *dunk dunk dunk* lød det igen og han mærkede vibrationen igennem gulvet. Det løb ham koldt ned af ryggen. Det kom fra kaminen af. Eller rettere, billedet over kaminen.
   En høj, tynd mand stirrede på ham inde fra billedet af. Manden smilede til ham, et bredt, stift smil, fra øre til øre og lettede på sin høje hat. Hans lange, krogede hånd bankede på indersiden af rammen og stirrede afventende på Chris.

En kuldegysning løb igen ned af ryggen. Den forventede at han inviterede den ind! Han begyndte at bakke og ryste på hovedet imens han pegede på billedet med battet. "Ikke tale om" råbte han. "Katie, ring efter politiet" råbte han og hørte svagt Katies stemme i røret med alarmcentralen ovenpå.
   Chris gik nervøst frem og tilbage i gangen ved trappen. Når han gik forbi stuen kunne han se den høje mand i billedet smile og banke igen. *bank bank bank*. Hvornår kom politiet dog!

Endelig ringede det på døren og Chris for frem og åbnede den. 2 betjente vinkede ham ud og spurgte om gerningsmanden stadig var i huset. "Ja, inde i stuen" svarede Chris. Betjentene gik hele huset igennem fra kælder til kvist. Katie kom ud til ham og de holdt om hinanden imens betjentene blev færdige.
   De havde intet fundet. Chris forstod ikke helt og gik direkte ind i stuen igen. Der hang rammen med manden, men uden mand. Billedet var af en idyllisk lille eng med en yndig skovhytte, malet af Chris's bedstemor. Manden var ingen steder at se. Betjentene udvekslede et blik og Chris rødmede lidt.
   De troede han var tosset. Måske var han også tosset. Katie så også forvirret og spørgende ud. Hun må da også have hørt de underlige bank.
   Betjentene ønskede ham godnat og kom med en slet skjult formaning om kun at ringe hvis det var en nødsituation. Så lukkede de døren bag sig.

*Dunk dunk dunk* lød det igen...