Nogle gange når jeg er i bad, bliver alting ligepludseligt uhyggeligt. Jeg er bange når døren er lukket. Og bange når døren er åben. Badet skulle have været varmt, langt og dejligt. Men nu betyder det kuldegysninger og frygt. Uanset om døren er åben eller lukket, så er jeg nødt til at kigge på den, hele tiden. Jeg må ikke stoppe. Jeg får shampoo i øjnene, men jeg er ligeglad. Jeg tør ikke gøre mig færdig, men jeg tør heller ikke at blive under bruseren. Jeg kan ikke tage blikket døren. Jeg er nødt til at beslutte mig for om døren skal være åben eller lukket. Jeg er så bange, for begge muligheder. Men jeg beslutter mig for at lade den stå åben.
   Jeg lytter efter latter. Bange for at hun ligepludseligt stikker hovedet ind for at kigge på mig. Fedtet, uredt hår.
   Sikker på at hun går rundt derude, i stuen eller i køkkenet. Alene. Ligesom jeg er alene. Følelsesmæssigt sårbar. Fyldt med angst. Rystende af kulde, efter at have slukket for den varme bruser.
   Jeg, i begynden, i panik, kommet ud af badet. Titter bange og forsigtigt ud i køkkenet. Jeg kan ikke se stuen/soveværelset fra badeværelset. Men køkkenet er i hvertfald frit. Jeg skynder mig ind i soveværelset. Der er hun heller ikke. Jeg undgår med vilje, at kigge ind i spejlet. For jeg er bange for at se hende, selvom jeg ved at hun nu er ude i køkkenet. Fordi jeg er i soveværelset.

Hende, jeg er bange for, er den vanvittige version af mig selv. Hun går rundt, inde ved siden af, med fedtet hår og vanvittige, sejlende og fraværendende øjne. Et stort og forvrænget smil, mens hun glor op i loftet. Nogle gange ler hun lydløst. Jeg tror hun ler med lyd når jeg er under bruseren, og ikke kan høre det. Hun befinder sig altid i det rum jeg ikke er i, i lejligheden. Hun står, eller går altid rundt. Altid i det andet rum. Men jeg kan føle hendes tilstedeværelse. Hun er sindssyg. Hun er en kopi af mig. Men hun skræmmer mig. Og hun ved at jeg er der. Hun er aldrig kommet ind til mig. Jeg tror ikke at hun gør det. Men når jeg går på toilet, eller ud og ryger om natten, er jeg ekstra varsom, så jeg ikke kigger i spejlet, hverken i stuen eller på badeværelset eller i soveværelset. Jeg sørger for ikke at kigge ud i køkkenet, jeg er bange for at hun står derude og kigger på mig. Og spejlende undgår jeg, fordi jeg ikke vil se migselv, bagved migselv.
   Hun er der altid, inde ved siden af.