Vi går ind af en stor tung port af træ, som har det smukkeste udskåret mønster, der snoer sig som trærødder. Porten lukker med et brag bag os, og det giver et sæt i min krop. Jeg har alle følelserne uden på tøjet. Jeg har mest lyst til at løbe tilbage, kravle op til skoven igen og løbe hjem. Men Fle holder mig i hånden, og jeg har ikke lyst til at slippe hans hånd. Gid jeg kunne tage ham med hjem.
   Jeg kigger mig omkring, og bliver opslugt at det smukke slot. Alting er dannet af snoede trærødder, og hist og her gror de gule blomster, som lyser slottet op i en rolig og hyggelig belysning. Jeg står og stirrer, helt fortryllet på en af de gule blomster ved siden af mig. De glimter så smukt. Det fanger mig. Fle giver min hånd et klem og jeg vender tilbage igen.
   Den store mand fortsætter hen til en åbning længere henne. Han standser og kigger hen på os, afventende. Vi følger efter, og jeg får helt ondt i maven. Hvad skal der nu ske?
   "Vent herinde." siger manden og går igen.
   Vi går ind i rummet, som viser sig at være en spisesal. Der et langt træbord med 16 træstole omkring. Bordbenene og stolene har snoede mønstre, og de gule blomster lyser rummet op. Fle slipper min hånd. Det giver et sug i min krop. Jeg har ikke lyst til, at han skal slippe min hånd. Han trækker en stol ud, og giver tegn til at jeg skal sætte mig. Jeg sætter mig, og Fle sætter sig på en stol lige ved siden af mig.
   Ind kommer den store lilla mand igen, efterfulgt af en lilla meget yndig dame. Hun bærer en stor smuk lysebrun kjole, med blonde lignende mønster udenpå, og en snoet krone på hovedet, ligesom manden. Hun ser en smule bekymret ud. Vi får øjenkontakt og hun smiler venligt til mig. Det beroliger mig en smule. De sætter sig på et par stole overfor os.
   Jeg lister min hånd hen mod Fle, i håb om at fange hans hånd under bordet. Jeg rammer hans ben, og han kigger over på mig, smiler blidt og tager hans hånd i min. Sommerfuglene flyver let i min mave, og jeg har det straks lidt bedre. Jeg føler mig så tryg ved hans nærvær.
   "Fle, min søn, dette kræver en forklaring." siger manden.
   Jeg er lettere chokeret. Er det her hans forældre? Det virker som om de har en hel del at skulle have sagt hernede, og han er deres søn.