Et par timer var gået, da Phillip vækkede Mark. De var begge lidt mindre fulde nu. De gik ned til bilen og begyndte at slå deres medbragte telt op. Phillip fandt i sin taske på bagsædet en lille økse og begyndte at hugge grene af de underligt formede grå træer. Det var ved at blive mørkt. Snart fik de gang i et bål, medbragt dåsemad og en masse øl. Der var helt stille omkring dem og stjernerne var kommet frem på himlen. "Du er rimelig vild med den økse der" sagde Mark. Phillip kiggede på ham og gav ham et lille smil. "Du er musklerne og jeg er hjernen i dette lille firma, skål!" fortsatte Mark. Phillip skålede med ham. Han var ganske rigtigt et muskelbundt. Han havde slidt og slæbt mange timer i et træningscenter siden han var ganske ung. "Skål, fulde geni" sagde han. "Vi må nok hellere spare på øllene, jeg tror vi skal køre næsten hele dagen i morgen, før vi når til et sted vi kan tanke op" sagde Mark. "Er det ikke lidt sent at tænke sådan?" sagde Phillip "der er en ramme mere udover denne her". "Fedt, så åben lige to mere" sagde Mark grinende. Timerne og øllene forsvandt. Mark afbrød nogle minutters ro med en snøvlet stemme "Jeg er rim'lig sikker på jeg kan vinde over dig, skal vi lægge arm?". Phillip kiggede på ham med et par sløve øjne. "Splejs altså" sagde han i en komisk nedladende tone. "Hmmm.." svarede Mark "så kan jeg i hvert fald...denne gang...grib!" Han kastede sin halvfyldte øldåse, over bålet gennem luften, mod Phillip, der instinktivt tabte sin egen for at gribe den og løb op af sandbakken. Phillip rejse sig op og løb efter Mark, der allerede var halvvejs oppe. Han kastede øldåsen efter Marks hoved og ramte med vilje ved siden af. Øldåsen der fløj forbi hans hoved, fik Mark til at sagtne farten lidt og kigge sig tilbage. Phillip indhentede ham, greb ham om livet og kastede ham ned af sandbakken, hvor han rullede et par omgange. Phillip nåede igen først til tops. Mark kom grinende og forpustet op på toppen. "Hvis du skal bruge din superkræfter hver gang, så det klart du vinder!" råbte han. Phillip stod med ryggen til og kiggede op i stjernehimmelen. Mark havde den nu tomme øldåse med og kastede den i nakken på Phillip. Phillip vendte sig om. "Flot kast" sagde han. Mark stillede sig hen ved siden af ham og klappede ham på skulderen. Et par sekunder mere fik Phillip til at nyde stilheden og stjernerne, før Mark begyndte at hyle som en ulv. "Kom nu Wolverine" sagde Mark. Phillip hylede med.

Phillip stak hovedet ud af teltet den næste morgen. De havde drukket sig enormt fulde foran bålet resten af aftenen og var begge faldet i søvn. Nogle timer efter var Phillip vågnet af kulden, da bålet var gået ud. Han havde båret den endnu mere døddrukne Mark ind i teltet og lagt soveposen over ham. Den bagende sol var kommet på himlen igen. "Morning has broken..." begyndte Mark at synge med en lav hæs stemme. Han var stadig lidt fuld. Phillip kom ud af teltet. Han strakte sig. De grå træer så ikke så uhyggelige ud som de havde gjort om natten, da han var vågnet. Månen havde også været fuld og lyst et koldt skær udover dette landskab, der omgav dem. Lige i dette område var der kun dette ensartede landskab overalt og så vejen. Han så frem til at nå til byen. Mark stak hovedet ud af teltet og brækkede sig. Phillip holdt masken. "Skal vi komme af sted nu, hvor morgenen officielt er broken?" sagde Mark og smilede. Phillip flækkede af grin.

De kørte videre. Musikken var skruet op. Mark havde fået det bedre og de havde begge to åbnet dagens første øl. Om en tre-fire timer ville de nå ind til byen. "Vi skal ha' købt en masser øl når vi kommer ind til byen" sagde Mark. Phillip tænkte, at for en fyr så klog som Mark var, så sagde han nogle gange nogle usandsynligt åbenlyse ting. "Ok" sagde Phillip. Han havde lidt hovedpine, men øllen hjalp med at få den til at gå væk. En times tid gik med øl, høj musik og Marks konstante snakken. Landskabet og vejen fortsatte. Phillip trommede med fingrene på rattet. Han havde tunet Marks snak ud et stykke tid nu, så han ikke havde lagt mærke til at den var stoppet. Mark var faldet i søvn og snorkede lidt. Phillip slukkede for musikken. Han kiggede med venlige øjne over på Mark, der var ved at tabe sin øl ud af hånden. Phillip tog den og drak den ud. Mark begyndte at bevæge hovedet frem og tilbage og mumle utydeligt. Den utydelige mumlen blev højere og bevægelserne vildere og hurtige. "Mark" sagde Phillip. Mark blev ved. "Mark!" råbte Phillip. Mark vågnede op med et skrig. Hans øjne var spærret helt op og han trak vejret hurtigt. "Det samme igen?" spurgte Phillip. Mark kiggede på ham, men sagde ikke noget. Han tændte i stedet for musikken igen og åbnede en ny øl. Mark kiggede ud af vinduet. Selvom han havde speedsnakket i går aftes ved bålet, havde han også syntes at de grå træer havde været uhyggelige. Nu synes han, de var det igen, selvom solen var fremme. Han drak hurtigt. Phillip rømmede sig "Hvad var det nu hun hed, den sidste du knaldede?". Mark lyste op i et stort smil. "Susan" sagde han og startede en meget lang og meget detaljerig beretning.
   Da Mark var færdig med sin historie, begyndte han at synge med på musikken igen og de åbnede begge en ny øl. I det fjerne kunne Phillip se noget. Han fik et koncentreret blik i øjnene. Mark holdt op med at synge. "Hvad er der?" sagde han. Phillip satte farten ned. Der stod en person ud til vejen et stykke længere fremme. "Hvad er det?" sagde Mark. Phillip løftede sin pegefinger fra rattet og pegede. De kom tættere på. Det var en kvinde. "Stop for helvede! Det er ligesom en dårlig film det her" råbte Mark. "Sikker?" sagde Phillip med et løftet øjenbryn og et alvorligt blik. "Ja, kom nu, det bli'r mega sjovt" sagde Mark. Phillip satte farten yderligere ned. Kvinden havde stukket tommelfingeren ud. Hun var iført cowboystøvler, jeans, en hvid t-shirt og hendes mørke hår var i en hestehale. Hun havde også en stor, sort taske over skulderen. "Hun er min" sagde Mark. Phillip rullede med øjnene. Phillip stoppede bilen foran hende. Hun gik hen til Phillips vindue. "Hej" sagde hun. Hun kiggede Phillip ind i øjnene. "Gi'r I et lift?" spurgte hun. "Ja" sagde Phillip tonløst. "Ja, helt klart, du er mere end velkommen i vores lille batmobil" sagde Mark. Hun åbnede døren og sprang ind på bagsædet. "Jeg er Batman og det er Robin, bare skub vores tasker ud til siden så du kan være der " sagde Mark smilende og rakte hende hånden. Phillip gav ham et irriteret blik. "Christine" sagde hun og trykkede Marks hånd. "Ok Batgirl" sagde Mark "To the batcave!" råbte han Phillip ind i hovedet. Phillip ignorerede ham og startede bilen. "Hvad laver du her ude midt i ingenting?" spurgte Mark. "Jeg blev sat af eller..altså jeg bad min kæreste, ja eks-kæreste må det være nu, om at sætte mig af. Han er en idiot" svarede Christine. "Nå ok, det var heldigt vi lige kunne redde dig så" Mark smilede og blinkede til hende. "Vil du ha' en øl?" spurgte han. Hun smilede ikke tilbage, "ja tak" svarede hun. Phillip kiggede en enkelt gang på hende i bakspejlet og koncentrerede sig så om vejen. Mark tændte for musikken. Christine drak den første øl på ingen tid og bad om en mere, som også hurtigt var væk. Hun kiggede ud af vinduet og var tydeligt irriteret. Mark kunne holde til denne samtale-stilhed i præcis fem minutter inden han begyndte igen. "Nå, så ham din eks-kæreste er bare en gigant-spasser eller hvad?" spurgte han og rakte hende en ny øl. "Jeg gider ikke snakke om det" svarede Christine, "jeg har i hvert fald ikke fortrudt at jeg blev sat af endnu". "Ens første instinktive beslutning er som regel også den rigtige" fortsatte Mark. "Er du til filosofi?" spurgte han og blinkede til Phillip. Phillip rullede med øjnene. Christine svarede ikke, hun tog bare en tår af sin øl. Et lille smil formede sig på Phillips læber. "Nå, men en god håndfuld øl og lækker musik i selskab med et par superhelte, så skal du nok hurtigt få det godt" råbte Mark imens han skruede op for musikken. Ingen af dem sagde noget de næste par minutter. "Hvad er du så for en? Sådan en der ikke siger så meget?" spurgte Christine Phillip og fangede hans blik i bakspejlet. Phillip rømmede sig, "Ja", sagde han. Mark flækkede af grin. "Skål på det!" råbte han. Christine skålede med Mark uden at se på ham. "Hvor er I på vej hen?" spurgte Christine. Phillip sendte Mark et hurtigt blik. Mark så det og sagde "Vi skal bare køre og se hvad der sker, ikke noget bestemt. Vi skal dog ind og ha' tanket op med øl i byen". "Hvor længe har I kørt?" spurgte hun. "Et par dage" svarede Phillip. "Cool, cool" svarede Christine. "Skål på jeres tur ud i intetheden så" sagde hun. "Jaaah!" råbte Mark og skruede yderligere op for musikken. Phillip skålede med uden at tage øjnene fra vejen. Musikken drønede og de drak alle øl. Mark snakkede en masse. Christine prøvede flere gange at involvere Phillip i samtalen, men han svarede næsten ikke. Til sidst måtte hun tage sig til takke med Marks snakken. Efter en længere filosofisk udredning om Hegel spurgte Mark ind til Christine. "Hvad laver du så?". "Jeg laver ingenting for tiden, har bare levet af min eks-idiot" svarede hun. "Han lyder som en rigtig klovn" sagde Mark smilende. Phillip drak af sin øl. "Hvad laver han?" spurgte Mark. "Han er filosofiprofessor" svarede Christine. Phillip spruttede øl ud over forruden og holdte sig for munden som smilede. Mark sendte ham et koldt, irriteret blik. "Kedelig type" sagde Phillip. Christine kiggede ud af sidevinduet på landskabet med et lille smil. Mark slog Phillip på skulderen og kiggede skumlende ud af sit vindue. Et par minutter gik uden nogen talte. Sand, grå træer og kaktusser for forbi dem. "Er der flere øl tilbage Batman?" spurgte Christine. Mark svarede glad igen. "Ja lidt, her" han rakte hende en ny "men vi skal sgu snart ha' tanket op". "En time til byen ca." sagde Phillip. "En time?" råbte Mark, så lang tid kan jeg sgu ikke venteeeeeeeeee!" han skruede helt op for musikken og bankede på bilens tag, imens han forsat trak ordet ud. Christine rullede med øjnene. "Mark" sagde Phillip. "Mark!" råbte han nu og slog Mark i maven. I det samme lød en høj lyd. "Hvad fuck var det?" råbte Mark. Phillip slukkede for musikken. "Punkteret" sagde han. "Fuuuck!" råbte Mark. "Fuck!" råbte Phillip og hamrede hånden ned på rattet. Christine drak lidt af sin øl. Phillip standsede bilen. De steg alle tre ud. Christine gik hen og satte sig i sandet og tændte en cigaret. Phillip og Mark stod overfor hinanden med armene ovenpå bilens tag. Phillip trommede med fingrene, Mark med hænderne. "Hva' så chauffør, hvad er din masterplan?". Phillip kiggede ud ad den vej de for kort tid siden havde kørt på. "Vi bli'r her" sagde han. "Hvad så med øllerne?" spurte Mark ophidset. Mark havde ladet reservedækket blive hjemme, for at få plads til flere øl. Phillip slog opgivende ud med armene, "det bliver snart mørkt, vi må gå til byen i morgen" sagde Phillip. Mark sparkede til sandet "Fuck!" råbte han og gik i retning mod Christine. Phillip gik med ham. Mark satte sig ned ved siden af Christine, Phillip overfor dem. "Hva' så Batman?" sagde Christine. "Gi'r du en smøg?" sagde Mark. Hun tog en fra pakken og gav ham den og tændte. Hun rakte pakken frem mod Phillip. "Dig?" sagde hun. Phillip tog også en. Nogle minutter gik imens de sad og røg. Phillip lagde sig ned på ryggen og kiggede op i himlen. Mark sad i skrædderstilling og surmulede. "En laaaang gåtur i morgen og næsten ingen øller" sagde han. Christine skodede sin smøg i sandet. "Så må jeg hellere donere den her til fællesskabet" sagde hun og trak en flaske whiskey op af sin sorte taske. "Jaaaah" råbte Mark. Phillip blev ved med at kigge op i himlen.

Mark sad ved siden af Christine og snakkede. Phillip fældede de små træer med sin lille økse. Christine kiggede på Phillip. Da der var brænde nok og mørket begyndte at falde på, fik de gang i et bål. De lavede Mark og Phillips medbragte mad på bålet, imens de alle tre drak de sidste øl. Christine havde rejst meget rundt og havde en masse gode historier. Bl.a. havde hun været på syretrips i Sydamerika. Mark spurgte ivrigt ind til alle hendes historier som hun blandede med nedladende bemærkninger om hendes ekskæreste. Phillip var tavs og udtryksløs, men lyttede dog opmærksomt efter. Ind imellem vandrede hans øjne dog rundt på de nu igen uhyggelige grå træer, som han, med stor tilfredshed, tidligere havde maltrakteret nogle stykker af. Det virkede nogle gange som om de kom nærmere. Han kiggede også til tider op på den klare stjernehimmel, som til gengæld beroligede ham. Christine kiggede på Phillip imens hun fortalte historier og kun engang imellem over på Mark, som sad tættere på hende end Phillip og hvis snakken virkede som en irriterende skratten i hendes venstre øre. "Og min dødssyge kæreste, ekskæreste, havde tabt vores penge så vi ikke fik noget at spise i et par dage" sagde Christine. "Sådan en gigaklovn" sagde Mark. Der var gået en times tid efter de havde spist. "Dette er i øvrigt den sidste øl" sagde en allerede ret fuld Mark og kastede en tom øldåse forbi Phillips hoved og ud i mørket. Phillip rørte sig ikke. Mark smilede. Det gjorde Phillip ikke. Christine skruede låget af sin whisky, tog en tår og rakte den til Phillip. Phillip kiggede på den, tog så flasken og drak en tår. "Fortæl os en historie tavse mand" sagde Christine til Phillip. Phillip tog en tår mere og rakte flasken til Mark.

"Din far har ringet". Hans onkel rakte ham en seddel. "Tak" sagde han og lagde seddelen på bordet ved siden af sig. Han kiggede ned på papirkurven på gulvet, hvor han mest havde lyst til smide seddelen. Onkele,n som stod bagved ham, kiggede på ham. Han drejede ikke hovedet for at kigge op på ham. "Vil du med ud og gå en tur?" sagde hans onkel. "Nej tak, jeg vil gerne være indenfor" svarede han. "Det er også ok" sagde hans onkel. De var begge stille et øjeblik. "Du kan vente med at ringe til ham til i morgen hvis du vil". Phillip svarede ikke. Onkelen gik ud. Phillip fortsatte med at udfylde ansøgningen til studiet. Hans øjne var på computeren, der stod foran ham. Hans ene arm bevægede sig ud til venstre. Hånden åbnede sig og knugede sig sammen. En knitren. Han førte hånden længere ud over skrivebordskanten og gav slip. En lille lyd da papirkuglen ramte bunden af kurven. I en ramme bagved computeren, længere inde på skrivebordet, stod det sidste billede, hans tante havde taget af hans mor. Phillips mor smilede på billedet. Hendes øjne var forpinte. Hvidt hospitalssengetøj. Et drop ved siden af sengen. En nål i hendes arm.

"En historie?! på en god dag får du måske en hel sætning" sagde Mark. Phillip kiggede på dem begge to. Han rakte over og tog en smøg fra Christines pakke som hun havde lagt imellem dem. Han tændte den og smed hendes lighter på jorden, imens han rejste sig og gik væk fra dem. Mark smilede til Christine, men det forsvandt da han kiggede efter Phillip. Mark rømmede sig. "Gå nu ikke for langt væk P-mand" sagde han stille. Et lille smil på Phillips læber. Han vendte sig. "Tjek...compadre". Mark som havde holdt vejret, trak lettet luft ind igen. "Hvor ligger din Bathule så henne Batgirl?" sagde Mark, imens han igen vendte opmærksomheden imod Christine. Christine svarede ikke og Mark snakkede videre, imens han drak af whiskyen.

En lille times tid senere var Christine igennem næsten en hel pakke smøger og Mark havde drukket det meste af flasken. "Det er så fedt at være her ude i Intetland!" sagde han højt. Christine tog et hiv og kiggede på ham. "Jep" sagde hun. "Det kan bare ikke passe vi ikke har flere øl!" sagde Mark imens han vaklende rejste sig og slingrende gik hen imod bilen. Christine kiggede i den retning Phillip var gået. Hun kunne ikke se ham, men månelyset og stjernerne lyste det hele lidt op. Mark åbnede en af bilens bagdøre. Der lå to sportstasker og en masse dåsemad på gulvet. Mark åbnede Phillips sportstaske og stak hånden ned i den for at føle sig frem. "Kom nu din tavse kæmpe, sig at du har gemt lidt øl eller bare taget nogle kondomer med" sagde han stille og snøvlende for sig selv. Han følte sig frem i tasken. Noget der føltes som bøger, noget hårdt og metallisk, noget tøj og en flaske. Han hev den op af tasken. Han åbnede den og tog hurtigt en slurk. Han spyttede det ud igen. Mundskyl. Nå, men det kan vel kun forbedre mine chancer, tænkte han. Han vaklede tilbage mod bålet. Christine var der ikke. Han lagde sig ved siden af bålet og faldt i søvn.

Phillip var kun gået ti meter væk fra dem, hvorefter han havde sat sig ned. Lige nu føltes de grå træer ikke så uhyggelige og hvis de gjorde var det ligegyldigt. Han kiggede op på stjernerne og røg på sin cigaret. Skjult i mørket. Han vidste hvad Mark var ude på og det var ham ligegyldigt. Han kunne høre Mark plapre. Mark ville snakke indtil jobbet var gjort.

Efter en lille times tid rejste Phillip sig op igen. Det var begyndt at blive for koldt at sidde der hvor han var. Han havde svært ved at skimte bålet. Da han kom tættere på kunne han se, at det var næsten ved at gå ud. Han kunne se Mark foran bålet. Han havde en sovepose over sig. Bildøren blev åbnet. "Hej" sagde Christine. Phillip rømmede sig. "Hey" sagde han. "Det begyndte at blive lidt for koldt at sidde udenfor" sagde hun. "Ja....hvad med Mark?" svarede Phillip. "Han faldt i søvn, så jeg lagde en sovepose over ham" svarede Christine. Hun sad i døråbningen til bilens bagsæde. "Der er stadig lidt whisky og smøger tilbage" sagde hun, rykkede sig ind på bagsædet og klappede på pladsen ved siden af hende. Bålet var næsten gået ud nu. Månens lys var forsvundet. Der var kun det skarpe, gule lys inde fra bilen som automatisk var tændt, da døren var åbnet. Phillip satte sig ind i bilen og lyset gik ud. Der var helt stille bortset fra deres åndedræt. Der var mørkt, men stjernernes lys gjorde at de kunne se hinandens bevægelser. En lille glød kunne ses i mørket fra den cigaret Christine røg på. Hun rakte ham flasken. Han tog en kæmpe slurk af den og rakte den tilbage. Christine lagde cigaretpakken ovenpå sit knæ. Phillips hånd rystede da han tog den og puttede en cigaret i munden. "Ild?" spurgte han. Hun tog lighteren op af lommen og lagde den på sit lår. Phillip bevægede langsomt og tøvende sin hånd og tog lighteren. Han tændte sin smøg. Christine drejede kroppen, så hun nu sad vendt imod ham. Da hun drejede hovedet afslørede hun et større gråt træ, et stykke væk fra hendes vindue. Hvorfor havde han ikke set det før? Det var meget større og mere uhyggeligt og truende end de andre. Hun slukkede sin cigaret på gulvet, rakte sin venstre hånd frem og aede hans kind. Følelsen var ubehagelig. Hendes blide berøring kradsede ham. Hun lænede sig længere frem. Hendes læber føltes ru mod hans. Han klemte højre hånd om sin smøg og slukkede den i sin håndflade. Sveden piblede frem og han spændte i nakken, da hun lagde ham ned på ryggen på det lille bagsæde. Hendes øjne var uhyggeligt mørke. En kvælende fornemmelse samlede sig omkring hans hals. Det store grå træ synes at komme nærmere og nærmere bilen, da hun tog hans bukser af. Han hev anstrengt efter vejret. Hendes hud føltes som sandpapir. Han bankede af alle kræfter mod bilens gulv i takt med hendes stønnen. Imens rendte lydløse tårer ned ad hans kinder, hans ben syrede til og endelig var det ovre. Hun lå ind over ham, faldet i søvn med hendes svedigt, stikkende hår ned i hans pande og hans øjne. Han kunne ikke røre sig, kunne ikke flygte. Kunne kun lukke øjnene og prøve på at se de grønne græsmarker og regnbuen.