Phillip løsnede sit greb om rattet som han havde knuget den sidste times tid. De var på vej ind i en ny by. Phillip havde stirret intenst på vejen med et sammenbidt ansigtsudtryk og Mark havde siddet med hænderne i skødet og kigget ud ad vinduet. Mark slukkede nu for musikken, der var øredøvende. Phillip parkerede bilen tæt ved et skummelt sted med et stort skilt, hvor der stod "Hullet" og nedenunder stod der "Live musik og Pool". De kiggede hinanden i øjnene inden de steg ud ad bilen. Mark lagde kort sin hånd på Phillips skulder. Mark kiggede sig omkring, da de var ude af bilen og indåndede den varme, svedne luft. De var ikke så langt målet nu. Denne by var mindre end den sidste. Nogle huse, nogle butikker, en kirke, denne bar og næsten intet andet. Phillip gik et stykke væk fra bilen og kiggede på byen. Solen var ved at gå ned. Mark tog sin pung op af lommen og tog et billede ud af den. Han kiggede på det med armene placeret ovenpå bilens tag. Det var et foto af en mand og en kvinde. Nogle år ældre end ham på det tidspunkt billedet var taget, de var tydeligvis glade og smilende på billedet. Han puttede billedet ned i pungen igen og gik hen til Phillip. "Skal vi gå ind og kigge på det?" sagde han med et alvorligt ansigtsudtryk til Phillip. Phillip stod med ryggen til ham og nikkede uden at vende sig. De gik over mod "Hullet". Ingen af dem smilede og Phillip knugede sine hænder. En fire-fem andre biler og nogle motorcykler stod parkeret ude foran. De åbnede døren og gik ind. Stedet var mindre end det så ud til udefra. Rummet var totalt tilrøget. Der var en bar, nogle borde man kunne sidde ved og en lille scene, hvor der stod instrumenter som ingen spillede på. Bluesrock hørtes over stedets højtalere og dem der sad og drak rundt omkring kiggede ikke op, da Phillip og Mark kom ind. De satte sig op i baren på to slidte barstole og bestilte fadøl og et glas whisky hver. En kvinde, der så ud som om hun var nær de fyrre, satte sig på en barstol tættest på Mark. Hun var iført kort nederdel og cowboyjakke. Hendes ansigt var slidt og hærget. Mark drak sin whisky i en slurk og vendte sig om mod hende. Phillip kiggede på sin egen refleksion i et kæmpe spejl, der hang bag ved baren, hvor alle sprutflaskerne stod. Han havde sin hænder oppe på baren foran sine drikkevarer og knugede dem stadig i to kæmpe næver. "Gi'r du en smøg"? Spurgte Mark kvinden, imens han stirrede hende intenst ind i øjnene uden at smile. Hun smilede til ham og skubbede sin cigaretpakke, der lå på baren over mod ham. Han tog en cigaret i munden og hun tændte den med sin lighter. "Du er en pæn dreng" sagde hun. Mark pustede røg ud uden at svare hende. Han blev bare ved med at stirre intenst på hende. En stor bred mand stillede sig nu bag bagved dem. "Skal du med ud i bilen og ha' en omgang?" sagde Mark med en mørk stemme. Kvinden smilede lidt chokeret. "Hvad fanden laver du?" brummede manden bag dem. Mark drejede hovedet og kiggede. Manden havde langt, gråt hår i hestehale, et stort hoved med et kæmpe fuldskæg og en lædervest på. "Hold nu op" sagde kvinden til manden og sukkede. "Det er min dame" sagde manden til Mark. Mark svarede ikke. Manden lænede sig truende ind mod Mark. Phillip hørte hvad der foregik, men havde ikke bevæget sig. "Pis af før du kommer til skade mors-dreng" sagde han til Mark. Mark spærrede øjnene op og med en hurtig bevægelse slukkede han sin cigaret i mandens ene øje. Manden skreg og løftede sin ene hånd for at slå, da Phillips smadrede sin fadøl ind i sidehovedet på ham. Kvinden skreg og Phillip var på benene. Mark slog manden så hårdt han kunne i hovedet, så han røg ned på gulvet. Flere større mænd i læderveste begyndte at komme nærmere. Phillip slog en af dem i maven imens ham og Mark løb mod døren. De kom hen til bilen, men kunne ikke nå at åbne den inden de blev indhentet, så de løb ned igennem byen så hurtigt de kunne. "Fuck mand!" skreg Mark imens de løb. Han smilede nu over hele hovedet igen. De løb i tyve minutter og gemte sig i en gyde og ventede, men deres efterfølgere havde åbenbart opgivet forfølgelsen.

I forvirringen havde Mark snuppet kvindens cigaretter og lighter. Phillip og ham tændte en smøg hver og gik stille og roligt ud på hovedvejen igen og længere ned mod byen. Månen og stjernerne var endnu engang fremme på nattehimlen. Heldigvis var der ikke meget belysning i denne lille by, så de kunne nyde dette smukke scenarie sammen med deres aftensmøg. De gik et stykke tid igennem byen. Mark hoppede op på ryggen af Phillip, der bar ham imens de begge hylede som ulve. Ti minutter senere stod de foran byens kirke. Det var den største bygning i hele byen og de havde kunnet se dens enorme tårn med korset ovenpå, inden de kørte ind i byen. De stod og kiggede foran indgangen. "Hvorfor ikke" sagde Phillip. De skoddede smøgerne og gik ind. Kirken virkede endnu større, da de trådte ind i den. Der var helt stille. Store vinduer, med glas udformede i religiøse billeder, var på begge sider. Der var mange stearinlys tændt overalt. På forreste række til venstre af de mange bænke, op til der hvor præsten normalt stod og prædikede, sad en enkelt mand med bøjet hoved og foldede hænder. Månens lys skinnede ind af de flotte vinduer. De satte sig på anden bagerste række til højre. Phillip lukkede sin øjne og trak vejret roligt. Mark sad uroligt og endte med at rejse sig op og i stedet gå rundt. Han gik lydløst og trak sagte vejret, imens han beundrede de kæmpe vinduer og ganske let berørte væggen. Da Mark var væk rullede tårer ud af Phillips lukkede øjne og ned ad hans kinder. Han tørrede dem væk, stadig uden at åbne øjnene. Hans vejtrækning blev mere ustabil nu. Han åbnede øjnene igen og foldede sine hænder i skødet. Mark var nået til kirkens højre hjørne nu, længst væk fra der hvor Phillip sad. Der var et lille podie med små religiøse statuer og billeder. Bag ved disse var en hel række høje hvide stearinlys. Mark tog sin stjålne lighter frem og tændte de to midterste. Han kiggede på lysene længe uden at blinke. Han lagde mærke til at han samtidig havde holdt vejret. Han gik fremad i midten af kirken. Manden på forreste række løftede hovedet og nikkede til ham med et venligt smil. Mark nikkede tilbage. Han gik op og satte sig ved siden af Phillip igen. "Skal vi gå?" sagde Mark. De rejste sig begge og gik ud i natten.

Om morgenen vågnede de begge ved solens første stråler. Lidt uden for byen havde de fundet en høj sandbakke, som de var gået op på toppen af og lagt sig til at sove. De var lidt forfrosne, men solens varme stråler hjalp på det. Der var helt stille i byen så tidligt om morgenen, da de gik tilbage til bilen. Alle motorcykler og biler var forsvundet udenfor "Hullet". Deres bil havde fået smadret en forlygte og baglygte. Heldigvis havde deres efterfølgere ikke tænkt på at punktere bilen eller stjæle deres ting. De satte sig ind i bilen og kørte videre. De drak ikke, hørte ikke musik og ingen af dem sagde noget. De kørte bare og kiggede på landskabet. De sorte træer blev erstattet af små grønne træer nu. Hvis de kiggede langt, kunne de dog stadig se de høje, sorte træer længere tilbage. Solen stod højt på himlen. "En times kørsel?" spurgte Mark efter de havde kørt et stykke tid. Phillip nikkede. "Hvor længe har du tænkt dig at bo hos dem?" spurgte Mark. Phillip svarede ikke med det samme. "Et godt stykke tid" sagde han. "Hvad med dig?" spurgte Phillip. "Jeg kigger bare forbi, så kører jeg igen" svarede Mark.

Da de havde kørt tre kvarter, kørte Phillip bilen ind til siden og stoppede. "Lige om lidt" sagde Mark. "Jep" svarede Phillip. "De var da altid meget søde ved dig ikke?" spurgte Mark. "Jo" sagde Phillip. "Er der flere smøger tilbage?" spurgte Phillip. Mark rakte ham pakken og lighteren. "Phillip" sagde Mark. Phillip kiggede ham ind i øjnene. Mark holdt blikket nogle sekunder. "Ikke noget" sagde Mark. Phillip åbnede bildøren, gik et stykke væk fra bilen og tændte sig en smøg. Mark blev siddende i bilen og stirrede intenst ligefrem. Han kiggede ud efter Phillip, der stod et stykke væk med ryggen til. Mark vendte sig om mod taskerne på bagsædet. Phillip kiggede ud på de mange træer og nød den varme sol og den behagelige stilhed. Han tog et par dybe indåndinger og kiggede tilbage ad vejen de var kommet. Han kiggede op i den helt blå himmel. Derefter skoddede han smøgen og gik tilbage til bilen.

Et kvarters tid efter stoppede Phillip bilen igen. Denne gang holdt de foran et gammelt hus. Haven var groet til og gardinerne var trukket for. Hoveddøren var rød og huset var hvidt. Malingen var begyndt at skalle af nogle steder. "Det var her du boede efter han smed dig ud" sagde Mark. Phillip trommede med sine tommelfingre på rattet. "Er du sikker på der er nogle hjemme?" spurgte Mark. "Ja, ja" svarede Phillip. Phillip lagde sin hånd på Marks skulder og klemte lidt. Mark kiggede på ham. Phillip sagde ikke noget. "Det var en fed tur compadre" sagde Mark smilende. Phillip smilede ikke, men sagde "Ja". Han fjernede hånden fra Marks skulder, tog sin taske og steg ud af bilen. "Vi ses" råbte Mark efter Phillip, imens Phillip var på vej op mod døren. Phillip kiggede ikke tilbage. Mark satte sig over på det andet sæde og startede bilen.

Efter en lille halv times kørsel kom Mark til en ny by. Han kørte rundt i den halvstore by til han kom til en stor port. Der parkerede han bilen og steg ud. Han gik ind igennem porten. Stedet var fyldt med en masse græs, grusstier, store flotte træer og gravstene. Det hele så smukt ud i solskinnet. Han gik rundt et stykke tid indtil han fandt dem. Han satte sig ned foran to gravstene, der så ud som om de havde stået der et stykke tid. Han fandt billedet af sine forældre frem fra sin pung. Der var ikke andre mennesker på kirkegården. Han kiggede på billedet. Hans øjne løb i vand. "Jeg er ked af jeg blev lidt forsinket" sagde han lavt. "Det var ikke fordi jeg ikke ville besøge jer" fortsatte han. Han græd højlydt, hulkede og bankede sin hænder gentagne gange hårdt ned i jorden. Han blev ved til hans hænder gjorde ondt og hans øjne var røde. Hans vejrtrækning blev mere normal igen. Mark puttede billedet tilbage i pungen og rejste sig op. Han blev stående længe og kiggede på de to gravsten. Efterhånden viste et lille vemodigt smil sig på hans læber. "Jeg ta'r blomster med næste gang" sagde han stille og gik imod porten.

Phillip åbnede den røde dør. Han kunne høre Mark køre væk. Han trådte indenfor i det gamle hus. En lugt af indelukkethed og støv mødte ham. Han lukkede døren efter sig. Han smed tasken fra sig inde i stuen. Alle møblerne var dækket til med lagner og der var beskidt overalt. Kæmpe spindelvæv hang i loftet og i hjørnerne. Han gik langsomt rundt i alle husets rum. Han kom til sit eget gamle værelse. Han så skrivebordet og sengen, hvor han havde sovet og grædt mange aftener. Han satte sig på sengen og kiggede ud i luften i lang tid, inden han rejste sig. Alt i huset var dækket af støv. Alle deres møbler og ting er så gamle at ingen vil have dem, tænkte han. Han kom tilbage til stuen. Han var begyndt at græde uden at han havde lagt mærke til det. Han vejrtrækning blev hurtige og hurtigere. Han slog flere gange ud i luften, men ramte ingenting. Til sidst faldt han forpustet ned på knæ. Tasken stod foran ham. Han åbnede den og tog pistolen frem. Han kiggede ned på den. Han satte den for tindingen. Nu kunne han se grønne græsmarker, floden, en regnbue på himmelen og folk der smilede og vinkede til ham. Sved piblede ned af hans pande. Hans hænder var svedige. Han trykkede på aftrækkeren.

Mark kom kørende ud af byen på vej tilbage. Verden foran ham var åben. Solen skinnede. Han smilede. Han stak hånden ned i lommen og greb fat. Derefter stak han hånden ud ad vinduet og åbnede den. Patronerne larmede lidt, da de ramte asfalten, men Mark hørte det ikke for The Clash som bragede igennem højtalerne. Snart så han det gamle, hvide hus forude.

Han åbnede øjnene igen. Han kiggede på pistolen i hans svedige hånd. Hans hånd rystede, han slap pistolen, som larmende faldt ned på gulvet. Han sad stadig i det gamle hus. Han hørte en bil dytte ude foran. Han tørrede sved af sin pande med sine stadig rystende hænder og tørrede dem af i sine bukser. Han trak vejret hurtigt. Phillip rejste sig op. Han kiggede en sidste gang rundt omkring i stuen, greb tasken og gik ud. "Er du klar?" råbte Mark, da Phillip kom ud ad huset. "Jep" sagde Phillip. Han smilede et underligt smil, men han trak vejret lettet. Han satte sig ind i bilen. Mark trykkede på speederen.