Ellen var oppe på det store hovedbibliotek i københavn. Hun skulle finde en gammel bog, som hun havde lovet en sin dansklærer, men hun anede ikke hvor hun skulle kigge, for der var bare så mange hylder med en masse oldgamle bøger, hvor sproget var en latinsk. Hun så ingen anden vej, end at spørge en bibliotekar. Hun orkede næsten ikke at stå i den lange kø der var, for det var fredag. Hun gik stærkt for ikke at skulle komme bag ved flere end dem der i forvejen stod i køen. Pludselig sagde det "bonk!" og Ellen lå lige så lang, hun var på gulvet, på grund af en bog. Hun kunne høre flere der diskret fnisede lidt, men det tog hun ikke tungt, hun kom hurtigt op på benene igen og i løbet af nul komma fem, havde hun samlet bogen op for at lægge den på et bord, så der ikke var andre, der ville snuble over den, men inden hun nåede at sætte den på bordet, blev hun fanget af titlen, som stod på siden af bogen; "En lille gråspurv i en stor verden" hun bestemte sig for at hun bare lige hurtigt ville kigge i bogen, for titlen lød enormt spændende. Hun fandt et lille bord i et hjørne af læsesalen og satte sig ned. En tjener kom hen for at spørge om ville have noget at drikke. Lidt efter kom han med en kop varm chokolade med flødeskum på toppen. Hun åbnede forsigtigt den gamle bog og kiggede på den første side: "Der var engang en pige ved navn Mimi. Hun var en eventyrfuld pige. Hun elskede at opleve ting i naturen og dyr var hendes bedste ven. Når hun havde oplevet det, hun kaldte "et rigtigt eventyr" skrev hun det altid ned på noget pergament, som hun havde fundet oppe på loftet. Mimi havde grønne øjne blandet med blå som græsset og havet, røde læber som roser og brunt hår som jorden. Hendes forældre kaldte hende naturen selv. Det var som om hun hørte til en anden verden end, den hun var i, men Mimi var vældig tilfreds med at være den hun var. Som menneske kunne hun alt.
En dag oplevede hun et rigtigt eventyr. Hun var ude på den store eng hvor hun altid var, med alle sine venner. Det var ikke menneskevenner, men det var et rådyr, en ræv, et pindsvin, en mus og gråspurv. De var altid sammen og dyrene elskede Mimi. De lavede alle mulige ting sammen. Mimi boede langt, langt ude på landet så der var ikke andre mennesker i miles omkreds, men det gjorde ikke Mimi det mindste, tvært imod var det faktisk for hendes skyld, de flyttede hen til landet, for hun blev drillet af de andre børn, i den by de boede i før, men nu havde hun fået venner i den by der lå tættest på. De sad på engen alle sammen og vidste ikke rigtigt hvad de skulle lave. De sad og snakkede lidt dyrene, men det kunne Mimi kun forstå lidt af, så det var ikke så sjovt for hende. Dyrene havde lært at forstå hendes sprog, så de kunne forstå hende, men deres munde var ikke lavet sådan at de kunne udtale sproget. Mimi sad i sine tanker, da hun kom på en sjov tanke; "Gråspurv, kunne det ikke være sjovt hvis jeg kunne prøve at komme til at flyve ?" spurgte hun. Gråspurven, nikkede med sit lille fuglehoved. De havde før fået en opskrift fra uglen i skoven, som gjorde at Mimi kunne blive et bestemt dyr. Den var svær at lave opskriften, så de havde kun prøvet det en' gang før og der havde hun været en mus - altså Mimi og dyrene. De andre dyr hørte hvad Mimi sagde og de synes det var en sjov íde. "skal vi ikke lave den drik vi engang lavede, hvor jeg blev en mus i en dag?" spurgte Mimi begejstret. Dyrene kiggede lidt skeptiske på hinanden og under en længere samtale på dyresprog, stemte de alle ja. Mimi var helt oppe at køre og gik igang, med at finde ingredienser, nærmest sekundet før de havde svaret hende.
"Er i parate?" spurgte Mimi spændt. De var lige blevet færdige med drikken og hun skulle til at tage den. Dyrene nikkede nervøse. Hvis ikke drikken var lavet ordentligt, kunne Mimi enten risikere at blive til et meget mærkeligt fantasidyr eller slet ikke blive til noget. Da Mimi tog glasset op til munden holdt alle vejret, men Mimi var ikke særligt nervøs, for det var jo kun en dag, hun ville være et fantasidyr, hvis det skete. Mimi tog langsomt glasset op til munden og tog en' mundfuld og så en'mere, til sidst var hele glasset tømt. Drikken smagte af hindbær, sammen med kanel og citron. Mimi kiggede direkte ud i luften, med et tomt blik i øjnene som om hun kiggede ind isig selv , og så lige pludselig sagde det "blup!" og så var Mimi en lille gråspurv.alle dyrene åndende roligt op. Hun hoppede glad op og ned i luften og inden længe fløj hun oppe i luften sammen med den rigtige gråspurv. Hele dagen var fyldt med en masse spas og spilopper, men det vildeste var at verden var så stor, det hele var så småt, når man var fugl! Mimi tænkte at når folk sagde at verden var lille, var det ikke rigtigt - det var dem der var store...
Så sluttede eventyret. Ellen kiggede op med røde kinder. Hun havde det som om, hun havde været inde i universet. Hun kunne se bibliotekarerne gå og slukke lyset. Ellen sprang op fra stolen og lånte den bog, hun havde lige havde læst i. Hun var sikker på, det var den bog, hun skulle bruge.