Dine bukser løber afsted med dig frem til den franske restaurant
Du ved allerede hvorhen, det er altid den samme gamle sang
Du havner i en velkendt situation på et velkendt sted
To hummere tak siger din skjorte til tjeneren, bare afsted
Slipset vil nu også være med
Forceret blåstripet vifter det dig på gled
Folk undrer sig omkring og taler sagte, mens de ser
Du kan ikke andet end at kigge på dine selvstændige klæder, mens du ler
Hummerne kommer og du går straks i gang
Dine underbukser er nu i færd med at forvalte en sang
Alle bliver flove på dine vegne
Men du og dine klæder gør som er
Mætte og trætte går de hjem før dig
Sekunder senere er i samlet igen, men hver for sig
Altid allerede er de der før
Klædernes gøren tager som regel dit liv og tør