Johan stod foran badeværelsesspejlet og bøvlede med den ene kontaktlinse, da han hørte en metallisk, summende lyd. Kontaktlinsen gled fra ham og landede vistnok i vasken. "Satans," udbrød han og vendte sig efter lyden. Et rumskib svævede frem mod ham; en brun og gul "flyvende tallerken," ikke større end en sovseskål. Det fløj lidt usikkert og landede brat i håndvasken.
   "Blev du forskrækket?" grinede hans bofælle Malthe, der stod i døråbningen.
   "Dig og dit åndsvage, gamle bliklegetøj!" hvæsede Johan. Det her bofællesskab var jo efterhånden en ren børnehave. Ikke et sted for en seriøs mand, der drømte om at læse psykologi på universitetet. Malte kunne i det mindste have anbragt et lille flag eller kort i den forbistrede tingest,
   "Jeg har fået det til at virke," proklamerede Malte overflødigt, før han traskede hen og fiskede rumskibet op.
   "Det har mast min kontaktlinse," fnøs Johan.
   "Nej, den er her," sagde Malte med hånden bag sæbedispenseren. Johan sukkede og fandt en ny engangslinse, som han hurtigt fik på plads.
   "Du skal lige se noget," snakkede Malte videre. Hvad havde han mon nu fundet på? Opgivende fulgte Johan efter ham gennem fællesrummet, hvor Mynte og Emma krøb sammen foran en splatterfilm i TVet og fnisende lod sig inspirere til påfund i anledningen af halloween. Som om skrig, død og skeletter var morsomme. Johan fnøs igen. Malte gik et par trin op ad trappen til førstesalen. Johan stoppede og lagde en hånd på det hvide gelænder, hvor malingen skrællede af. Alt i det her gamle hus trængte til en kærlig hånd og bofællerne var for barnlige . ikke nogle, han gad spilde mere tid på.
   "Kom nu," lokkede Malte.
   "Ja, kom nu," fnisede tøserne, der pludselig stod lige bag ham.
   Tøvende gik han op ad trapperne. Tavs. De andre sagde heller ikke noget.
   Så åbnede Emma døren til hans værelse. Sengen var blevet redt og der var to puder på sengetæppet. På computerborder stod et flag og ved siden af var der en pakke.
   "Tillykke med fødselsdagen," råbte bofællerne i kor.
   "Øh -tak," mumlede Johan.
   I pakken lå der en bog, der hed "Psykologens håndbog."
   "Så kan du smug-læse inden du begynder dit nye studie," sagde Mynte og lød som den kvinde på 22, hun var.
   Johan lo og bestemte sig for at blive boende lidt endnu.