Hun siger, hun er forsigtig nu.
   Tjekker låse. Går aldrig alene hjem.
   Holder øje med bilerne bag sig.
   Hun siger, hun har en plan, hvis han kommer.

Men hendes stemme ryster, når hun ringer til mig om aftenen.
   Når hun fortæller, at han stadig sender beskeder.
   At han har stået udenfor hendes arbejde.
   At han kigger på hende, som om hun stadig tilhører ham.

Hun siger, hun har en plan.
   Men hvad hjælper det mod nogen,
   der ikke tænker som os andre?
   Der kun ser mennesker som ting,
   noget man kan eje,
   noget man kan knuse,
   noget man kan tage tilbage.

Jeg vil sige, at det nok skal gå.
   At han giver op.
   At hun ikke behøver være bange mere.
   Men vi ved begge, det ville være en løgn.

Så jeg venter.
   Venter på opkaldet, jeg frygter mest.
   Venter på lyden af hendes stemme i panik.
   Venter på en nyhed, der vil smadre hele min verden.

Hun siger, hun har en plan.
   Men jeg ville ønske, hun ikke behøvede en.