Den blå anemone er sjælden på Fyn; men jeg har set den i nærheden af hvor jeg bor på leret og kalkholdig jord. Som regel dukker de første op i marts, og man kan næsten ikke lade være med at synge med på Kaj Munks hyldestsang til verden og den lille blomst. Slet ikke i disse tider. Digtet var jo også en fortælling om den hårde verden. Modstandskampen mod den brutale nazisme

Tidligere var den blå anemone spredt mere over landet dog undtaget Vest-, midt- og Nordjylland; men er forsvundet mange steder på grund af næringsstofforurening og opgravning, skønt det er forbudt at grave planter op både på offentlige og private arealer. I Tyskland og Sverige er den blå anemone fredet. Det burde den også blive i Danmark. At passe på de vilde blå anemoner er en af de gaver, vi kan give hinanden.

piletræerne får her i marts gæslinger, som er pileknoppernes knopskæl, som tidligt i marts brister og lader blomsterraklerne i silkeblødt, sølvgråt svøb komme til syne. De er såre kærkomne og uimodståelige for andre forårsbebudere, de første summende insekter, ikke mindst humlebierne.

Humlebidronningerne kommer fortumlede, brummende og slunkne op fra deres dvale. Nu styrer de mod de udsprungne pilerakler, i en tid hvor kun få andre blomster er sprunget ud.

Foråret drives frem i disse dage. Tiltagende dagslængder og mere lys. Øget sollys og stigende temperaturer. Det sker igen og igen år efter år

Lige præcis med temperaturen er intet som før. Jorden modtager i stigende grad mere energi fra solen end den kan nå at aflevere til verdensrummet. Derfor stiger den globale gennemsnitstemperatur. Derfor oplever vi voldsomme klimaændringer. Denne ubalance i klodens energiregnskab er ubekvemt nok vores egen skyld. Den kommer ikke udefra som mange stadig hævder. For eksempel benægter forræderen fra USA og diktatoren fra Rusland at klimaforandringerne er menneskeskabte. Ham fra USA har fyret 800 klimaforskere, med begrundelsen at de ikke gavner men ødelægger USA!

Tilbage i 1856 påviste den amerikanske forsker og kvinderettighedsforkæmper Eunice Newton Foote effekten af CO2 som en drivhusgas. Hun påviste at en øget koncentration af stoffet i atmosfæren på langt sigt ville give temperaturstigninger. Da hun var kvinde blev afhandlingen publiceret under pseudonym og en mand fremlagde den. Flere forskere fulgte efter med samme resultat og for fyrre år siden var der stor enighed blandt forskerne, at vi skulle gøre noget. Men vi har stadig globalt en nærmest utøjlet tilførsel af CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren.

Nu er det nærmest normalen at foråret kommer buldrende allerede i februar, uanset vintermånedens uændrede dagslængde. For bare 50 år siden var det normen at solenergien først blev brugt til smeltning af store mængder sne og is. Nu står skovens anemoner allerede på spring, græsset gror og lærken synger. Lærken som i antal kun er tyve procent af hvad der var for fyrre år siden.

I år har en del viber overvintret i Danmark; men kommer i større tal nu i det tidlige forår. Viben er procentvis svundet lige så meget som lærken de seneste fyrre år. Som for lærken gælder at moderne stordriftslandbrug er en væsentlig del af årsagen til disse reduceringer.

Forårsbebudere som lærker, viber, blå, gule og hvide anemoner, kodrivere, gøgeurter og opret kobjælde med flere har igennem tiderne inspireret til megen poesi, kunst og musik. Heri ligger der en kraft og inspiration, som også må kunne hjælpe både den enkelte og forhåbentlig vores beslutningstagere med til at handle og anvise veje, der kan imødegå de planetære kriser, som den industrielle kultur har ført med sig.

Ind imellem må jeg glemme klima og krige og nyde det nære. Lige nu griber det tidlige forår os og længslen efter blade på træer. Lige nu skinner solen. I lavendlerne blot 4-5 meter fra mig gynger og balancerer stillidserne på tynde strå med masser af frø. Kun vinduet i havedøren er imellem os. Jeg har hørt lærken. Havørnen har fået æg og storken er kommet har jeg læst. Snart er der masser af løv i lyse lunde og skoven bliver bøgelys grøn.