I Danmark har cannabis været ulovligt siden 1958. På trods af dets mange beviste terapeutiske evner, fastholder magterne der ikke burde være, at denne plante skal være ulovlig. Dette er på trods af, at selvom produktet har været forbudt i årtier, er det i dag både stærkere og lettere tilgængeligt end nogensinde før. Vi ved endvidere, at banderne som sidder på markedet, sender overskuddet videre til kyniske bagmænd og velkendte islamiske terrororganisationer.
Magthaverne har ikke længere et ben at stå på - og det ved de godt. De samme magthavere vel at mærke, som først forbød at købe sex af mindreårige i slutningen af 90'erne. De har med andre ord, spillet komplet fallit.
I dag gives der SSRI medicin som fx. Seroquel (Quetiapin), Lyrica, Sertralin, Truxal og meget andet psykofarmaka til unge mennesker, som henvender sig til professionelle pille-pushere, i håb om at stoppe deres forbrug af denne plante. Medicin med en (bi)Virkningsliste på størrelse med et køkkenbord. Virkninger som spænder mellem alt fra svimmelhed, til depression og selvmord - ja du læste rigtigt.
Mange af disse unge mennesker bruger cannabis på samme måde, som resten af samfundet bruger alkohol. Enten i sociale lag, eller som flugt fra personlige problemer, en hård barndom osv. Det er her fokusset bør være, i stedet for at udskamme dem over at bruge et produkt, som ikke passer ind i den danske binge-drikkende alkoholkultur. Der må jo for alt i verden være noget galt med dem, ikke?
I denne guide finder alt du skal vide om at dyrke dine egne damer. Smukke sukkerovertrukne magnoliaer, cannabis af den auto-blomstrende kvindelige variant. Det stærke køn.
Dyrkning er selvfølgelig ulovligt, men køb af frø og en vejledning i at bruge dem er heldigvis ikke. Brug det på eget ansvar. Men som jeg altid siger:
Hvor er forbrydelsen? Hvem kom til skade? Hvem fik ødelagt sine ting? Der er intet offer, og derfor ingen forbrydelse. Lov og moral er ikke det samme, for ellers så verden ikke ud som den gjorde.
Held og lykke med de grønne fingre.
R-R