Når jeg sidder ved stuebordet med min morgenkaffe eller frokost har jeg udsigt til terrassen med foderbræt og mejsekugler i asketræet.
Tidligere, bare for tre-fire år siden, var der et rigt liv og jeg så musvitter, blåmejser, sumpmejser, halemejser, topmejser, jernspurve, rødhalse, munk, gærdesmutter, kvækerfinker, bogfinker, gråspurve, grønirisk, grønsisken, gråsisken, skovspurve, stilits, silkehaler, dompap, sjagger, solsorte, vinddrossel, flagspætte, skovduer og tyrkerduer og flere endnu.
Der var altid liv i den lange næsten 2 meter høje tjørnehæk ind til naboen, hvor små fugle hoppede rundt på jagt efter godbider mellem de krogede piggede grene.
I det høje birketræ nederst i haven eller i asketræet sad spurvehøgen af og til på jagt efter små eller større fugle. Jeg har set den tage en skovdue, som er næsten lige så stor som den selv.
I år har jeg lidt besøg af musvitter, blåmejser, rødhals, et par skovduer og tyrkerduer. dompappeparret har også været på besøg og en dag var her en lille flok bogfinker.
I år er det dog helt tydeligt, hvor tomt der er af fugle i haven her i december og januar, hvor der kan gå timer uden besøg af en mejse, spurv eller solsort.
Mejseboldene i asketræet, der plejer at sørge for underholdningen, når jeg sidder ved computeren omkring middagstid, er næsten urørte. Og de æbler, som har fået lov til at blive liggende under havens to gamle æbletræer henholdsvis Ingrid Marie og Dronning Louise, ligger der stadig. Enkelte æbler har et par hak i skrællen, men er ellers stort set uskadte. Dag efter dag.
Bestanden af solsorte gået voldsomt tilbage på grund af den myggebårne Usutu-virus, der er dukket op i Danmark, fordi vejret er blevet varmere, men det er ikke kun solsortene, der åbenbart har forladt området. Der er heller ikke andre fugle i buskene og træerne.
Spontantællinger af fugle bekræfter en nedgang i antallet af småfugle de sidste par år! Intet er, som det plejer, og faktisk er jeg ret svær at berolige, fordi jeg aldrig har oplevet noget lignende før.
Antallet af fugle varierer år efter år, afhængig af vind og vejr samt om forrige ynglesæson var en succes eller ej.
Vejret i disse år er under kraftig forandring, som følge af uhensigtsmæssig menneskelig levevis og er utvetydigt. Det påvirker en del trækfugle; men det forklarer ikke faldet blandt mange af vores standfugle.
Landbruget fylder for meget i vort land, hvilket både påvirker livet på land og i vand og er i høj grad med til at give os biodiversitetskrisen. Vi skal have meget mere natur i Danmark, og det skal være sammenhængende og skal bestå af en blanding af skov og lysåben natur.
Jeg bor i et område med smukke gamle villaer og haver. Mange haver er ryddet og belagt med sten og der er plantet stedsegrønt på stribe. Folk bliver ved med at hive det grønne ned, så jeg tror at folk er ligeglade med fuglene, og de kan ikke kende forskel på en musvit og en blåmejse, er min erfaring. At gøre en indsats for mere vilde haver kan gøre noget, dog ikke det hele.
Vilde haver, med masser af tætte buskadser, store og gamle træer såvel som vandhuller er dog vigtige for fugle og insekter. Men mange føler, at i haven bestemmer de og ikke et ukrudt må vise sig og ikke en gren må ligge og flyde. Oveni kommer, hvad tænker naboen, hvis jeg laver en vild have.
Skal vi for alvor have vendt skuden, så er der ingen tvivl om, at det danske landbrug skal begrænses markant. De første fornuftige skridt er vedtaget politisk, og landbruget tvinges forhåbentlig til at omstille sig i de kommende år - men det går alt for langsomt også med at tage jord ud af drift og skabe sammenhængende natur. Danskerne skal også udvise en langt større respekt for biodiversiteten.
De fleste pesticider, der anses for at være sikre for mennesker og miljø, viser sig at ramme uden for målgruppe og dræbe f.eks. bier, men også mange andre insekter. Oveni påvises der hvert eneste år nye skadevirkninger af godkendte sprøjtegifte, og det burde fortælle os, at reguleringssystemet ikke fungerer. De anvendte forsøg fokuserer på de kortsigtede (ofte blot 48 timer) virkninger af eksponering i sunde forsøgsdyr, såsom honningbier, rovbiller eller zebrafisk. Ude i virkeligheden kan eksponeringen fortsætte i uger, måneder eller år, og virkningerne kan ophobes og forstærke hinanden. Altså det vindue sprøjtegifte bedømmes i er alt for lille. Forskning fra både England, Frankrig og Tyskland viser dette.