Få dage senere var de i Texas. Theo lejede en bil med endnu et falsk kørekort. Matti havde gennemrodet hans tegnebog, og fundet syv forskellige kørekort. Theo havde vist Matti, hvordan man lavede et falsk kørekort. Først havde han stjålet et kort, og ganske forsigtigt fjernet laminatet. Med en skalpel og en sort filtpen, havde han ændret bogstaverne. Til sidst satte han et andet billede ind. Det ordnedes nemt ved blot at sætte et tyndt klistermærke over billedet. Så laminerede han atter kørekortet, og puttede det ned til de andre. "Naturligvis er de forskellige i forskellige områder, men generelt er det ikke svært at forfalske," sagde Theo. "Det gælder bare om at have det rigtige parat."
   De satte sig ind i bilen, Theo justerede spejlene. Matti så ud af vinduet.
   "Det skal nok blive godt," sagde Theo muntert. "Det er en ny begyndelse for os." Matti svarede ikke. Theo startede bilen, og kørte af sted. De havde kørt i nogle timer, og Matti lyttede koncentreret til radioen. Han havde fået undervisning i engelsk, men forstod ikke meget af radioværtens tale.
   Om aftenen holdt Theo ind på et motel, hvor de tilbragte natten. Theo sov tungt, mens Matti sad oppe med tæppet viklet om sig, skræmt fra vid og sans over naboernes højlydte skænderier. Dagen efter sov Matti på bagsædet, mens de krydsede De Forenede Stater. Ved middagstid holdt de ind ved en lille vejsiderestaurant, hvor Matti fik verdens mest fedtede pandekager. Theo drak kaffe og studerede kortene.
   "Hvor kunne du godt tænke dig at tage hen?" spurgte Theo. "Indtil videre har jeg forsøgt at føre os mod nord. Klimaet deroppe bør være mere lig, hvad du er vant til."
   "Et sted med skove," svarede Matti, og så på den triste motorvej. Theo kiggede igen på kortet.
   "Oregon?" foreslog han.
   "Det er sikkert fint," mukkede Matti.
   De ankom til Ashland i Oregon to dage senere. Det var en mellemstor by, med lidt over 20.000 indbyggere. Theo afleverede bilen til den nærmeste biludlejningsservice, og de lejede et værelse på et hotel. De næste dage var Theo ofte væk, og Matti brugte tiden på at udforske området. Han var helt betaget af den smukke natur. Rundt om byen hævede skovklædte bjerge sig, sneen glimtede på bjergtinderne. Selve byen var ikke noget specielt. Der var enkelte flotte bygninger, for eksempel biblioteket var imponerende. Matti gik ind, rodede i bogreolerne, og kiggede på billederne i bøgerne. Han glædede sig til at lære sproget, så han kunne læse i bøgerne.
   Matti startede på den ene af de tre folkeskoler i byen. Theo og Matti lejede et lille hus tæt på byens centrum. Matti klarede sig gennem middle school, og gik videre til high school. Hans krop voksede, håret blev ildrødt, kroppen ranglet. Han skød i vejret, gik fra at være en lille, spinkel dreng, til en høj, ranglet teenager. Theo havde nu taget rollen som Mattis far. Theo forsøgte at ligne sin falske søn, og havde taget skikkelse af en midaldrende, rødhåret mand med briller. Han fortalte alle, der kunne finde på at spørge, at han og Matti var tilflyttere fra Spanien, at Matti (der nu hed "John") var hans søn, og at Mattis mor beklageligvis var død af kræft. Theo fik skiftende arbejde rundt omkring i byen. Matti havde på fornemmelsen, at hans gudfar egentlig ikke havde brug for arbejde, men snarere forsøgte at lære lokalbefolkningen at kende gennem ansættelserne. Matti anede ikke hvor Theo fik sine penge fra, og turde ikke spørge.
   For det meste var det bare Matti og Theo. Sammen skabte de en symbiose, der byggede på høflig ligegyldighed. Theo sørgede for at Matti havde rent tøj, mad på bordet og gaver til jul og fødselsdage. Materielt manglede der intet, men Mattis gudfar gav aldrig Matti knus eller omsorg. Han overlod drengen til sig selv i dagevis ad gangen, mens han var væk. Matti udviklede sig til en usikker, sky teenager. Han forsøgte at gå gennem skolen ubemærket, ønskede ikke at involvere sig i det sociale liv. Indtil han blev forelsket.

Ashland, Oregon, 2007
   Natalie. Hun sad oftest ved vinduet i timerne. Hun pillede i sit mørke hår, hviskede med sine veninder og tegnede kruseduller i hjørnerne af sine papirer, lige som alle de andre piger i klassen. Men sommetider løftede hun hovedet og kastede et fjernt, drømmende blik ud af vinduet. Blikket varede kun i få sekunder, men Matti elskede hende for det. Natalie blev anset som værende den 2. flotteste pige i klassen. Hendes kæreste hed Marcus og var en stor, meget populær fyr fra klassen. Matti var hverken populær eller upopulær. Han havde ikke nogen venner, men blev heller ikke drillet. Oftest holdt han sig for sig selv. Han gemte sig væk med en bog, læste stakkevis af romaner.
   Matti havde netop sat sig ved et af bordene i fysiklokalet, da Natalie kom hen til ham. "Hej John," sagde hun, og satte sig ved siden af ham. En blid brise førte hendes parfume med sig. Han åndede ind. Natalies parfume havde en behagelig duft. Ikke ligesom mandeparfume, der af én eller anden grund oftest lugtede af rævepis. Heller ikke som mange af de andre pigers parfumer, der stank så voldsomt af blomster at enhver, der gik for tæt på dem fik et allergisk anfald. Noget ved Natalies nærvær fik Matti til at rødme, da han svarede "Hej Natalie."

Matti spiste sin spaghetti. Theo sad og tyggede adspredt på en kødbolle.
   "Har du været forelsket?" røg det ud af Matti. Theo så spørgende på Matti, der mærkede at han rødmede. Theo smilede.
   "Ja, det har jeg. Jeg var gift engang," svarede han. "Er der en pige, du kan lide?" Der var et drilsk glimt i Theos øjne. Matti nikkede. "Kvinder er gode til at give problemer," lo Theo. Matti trak på skuldrene. Han var fjorten år gammel, ranglet, bumset og med tykt, rødt hår.
   "Jeg er inviteret til hendes fødselsdagsfest," sagde Matti, og fandt invitationen frem. Theo så på det farverige kort. "Hvor gammel bliver hun?" spurgte han. Matti kiggede i kortet, på trods af at han allerede havde læst det utallige gange. "Seksten," svarede Matti.
   "Bliv ikke alt for fuld," lo Theo. "Jeg tager væk i et par dage. Der er mad i fryseren."
   Matti udvalgte nøje det tøj, han skulle have på. Han tog sin nye, grønne t-shirt på, sammen med et par sorte cowboybukser. Udenpå havde han sin brune jakke. Skoene var almindelige gummisko. Han ærgrede sig kortvarigt over, at han ikke havde nogle pænere. Theo lod Matti udvælge sit tøj selv. Tidligere havde de taget ud for at købe tøj sammen, men nu tog Matti bare penge fra sin gudfar, når han trængte til nyt. Matti overvejede kortvarigt at tage en kasket på. Han var flov over sit røde hår, og ville gerne skjule det, men besluttede sig til sidst for at lade være. Det var overskyet, og det meste af festen ville foregå efter solnedgang. Han gik gennem huset, låste fordøren med sin nøgle. Theo var taget af sted samme formiddag. Matti så frem til for en gangs skyld ikke at være alene i det tomme hus. Han satte kurs mod Natalies hjem.
   Matti stod i haven med det røde krus i hånden. Blød rock dunkede fra anlægget inde i huset. Marcus stillede sig ved siden af Matti, og lagde sin tunge arm om Mattis slanke skuldre. "Hvad er det nu du hedder?" snøvlede den store dreng. Matti og Marcus havde gået på hver sin middle school, og havde ikke samme bekendtskabskreds. Natalie havde dog gået på samme middle school som Matti, og de to kendte hinanden overfladisk.
   "John," svarede Matti.
   "John!" udbrød Marcus. "Sikke et navn. John, John, John." Marcus bundede sin øl, og ræbede sig højlydt. Han gloede langt efter en pige, og Matti begyndte at spekulere over, hvordan han kunne slippe af med tossen. Natalie sluttede sig til dem. "Hej John," sagde hun, og strøg det mørke hår om bag sit venstre øre. Hun kyssede Marcus på munden, og Matti vendte blikket væk.
   Det var sent. Marcus var gået kold i sofaen. Natalie og Matti sad og talte sammen i stuen. "Bliver din far ikke bekymret, når du er længe ude?" bemærkede Natalie. Matti rystede på hovedet.
   "Han er ikke hjemme for tiden," svarede Matti.
   "Det må være dejligt. Bare at kunne gøre, hvad du har lyst til," sagde Natalie smilende. Hendes blågrønne øjne fastholdt Mattis. "Ja, det er fedt," løj Matti.