Theo ankom til den lille by Collenocello i Italien. Det havde været nemt at opspore pigens adresse. Han havde udgivet sig for at være en journalist på bladet, der havde skrevet den oprindelige artikel, og havde spurgt omkring sig. Nu stod han udenfor et ganske almindeligt rækkehus. Han knugede sin strålesten i hånden. Stenen var gennemsigtig, bortset fra en lille plet, hvor Theo havde fodret den med en dråbe blod. Når stenen var mæt, ville den overføre sine kræfter til Theo. Dette gjorde, at lyset, der ramte ham blev forandret. I stedet for at vise ham, ville det bøje omkring ham og gennem ham, på en måde så han så gennemsigtig ud. Dette gjorde ham usynlig for alle andre end mennesker, der stod helt tæt på. Han gik om bag huset, brød bagdøren op, og gik indenfor. Huset så almindeligt ud. Theo kastede et blik på bøgerne i bogreolen. Krimier, dramaromaner og en bunke magasiner. Han puttede strålestenen i lommen. Han havde på forhånd sikret sig, at ingen af familiens medlemmer var hjemme. Han havde betragtet den fede mand køre af sted om morgenen i sin firmabil. Det havde givet et sæt i Theo, da han havde set den unge kvinde tage af sted med bussen samme morgen. Hun var en smuk ung kvinde, sorthåret og slank. Moderen var vandret af sted om formiddagen, højst sandsynligt for at besøge veninder i byen. Theo åbnede døren ind til forældrenes soveværelse. Han lukkede den hurtigt igen, og gik ind til det andet værelse. Denne gang lod det til at han havde ramt rigtigt. Værelset var tydeligvis beboet af en ung kvinde. Rummet var møbleret med fine, lyse møbler, der matchede det undseelige tapet. Et klædeskab stod åbent, og Theo havde frit udsyn til en samling kjoler i lyst stof, der hang på bøjler. Han fremmanede en lille, lysende kugle i sine hænder. Den summede og hang et lille stykke over hans håndflade. Han pustede let til den, og den fløj rundt i hele værelset. Den bevægede sig gennem skrivebordet, som var skrivebordet lavet af skygger og vand. Til sidst lagde den sig tilbage i Theos hånd, og forsvandt med et lille klik. Theo tog stenen op af lommen, og forlod huset.