Det var aften, og Vale sad på passagersædet i Daniels mors bil. Daniel, der netop havde fået sit kørekort, sad i førersædet. Pligtskyldigt fulgte han færdselsreglerne, men kun så længe hans mor holdt øje fra stuevinduet. Der var gået to uger siden vennernes sammenstød. Vale havde ikke fortalt nogen om ulven. Det var som om et hemmeligt partnerskab mellem dem var blevet indgået den nat. Ingen havde før været så tæt på ulvene i Jylland, men denne ulv havde udvalgt Vale til at vise sig for, og den tillid ville han ikke svigte.
   De nåede ud på landevejen, og Daniel trykkede speederen i bund. Bilen brølede og noget raslede i motoren. Vale bekymrede sig om maskinen var ved at bryde sammen, men sagde ingenting. Overraskende nok holdt bilen hele vejen til Silkeborg, og Daniel parkerede den udenfor et lejlighedskompleks. En pige fra klassen holdt fest, og de to drenge var inviteret. Vale overvejede om Sofia også ville komme.
   Techno pumpede i lejligheden. Det var så højt, at det snarere var en kropslig fornemmelse end musik. Det smertede i Vales brystkasse, og hans hænder blev svedige. Han fandt en ledig plads i sofaen ved siden af to karseklippede fyre, og åbnede en dåseøl. Daniel snoede sig vej over dansegulvet. Øl blev stukket i hans hænder, og pigerne kiggede langt efter ham. Der fandtes ikke en pige i Linå, der ikke på et tidspunkt havde skrevet Daniels navn med et lille hjerte over i'et, og selvom gymnasiepigerne var vokset fra den slags, var stemningen over for den flotte dreng uændret.
   Vale tog en flaske med vodka, og blandede op med appelsinjuice. Han kedede sig allerede frygteligt. Han savnede Linå, længtes efter at sidde i skoven igen. En ømhed i hans hals fortalte ham at han var ved at blive syg, og han syntes at kunne mærke begyndende feber i kroppen.
   Det var i det øjeblik, at Sofia kom ind i stuen. Den buttede pige var iklædt en alt for stor kjole, og så sig genert omkring. Vale fangede hendes blik, og hun kom over og satte sig ved siden af ham i sofaen.
   "Jeg kunne godt lide din tale i klassen," råbte Sofia i et forsøg på at overdøve musikken.
   "Hvad?" råbte Vale.
   "Din tale! Jeg kunne godt lide den!"
   "Tak!"
   "Men tror du virkelig, at varulve findes?"
   Vale så skeløjet på Sofia. Han rodede sig ud i en lang forklaring om subjektiv virkelighed, men gik så i stå. Daniel kom over, og væltede hovedkulds ned i sofaen mellem Vale og Sofia, mens han lo. Sofia rykkede væk, og Daniel kom op at sidde. Han lænede sig ind over hende, og hviskede noget i hendes øre. Pigen så undrende på ham.
   Da Daniel lidt senere rejste sig for at gå ud og pisse op ad husmuren, udspurgte Vale Sofia om, hvad Daniel havde sagt til hende.
   "Han sagde "pas på ulven." Ved du hvad han mente?"
   Vale rystede på hovedet.
   Resten af festen forløb som den slags fester plejede. Pigerne skiftedes til at ligge med hovedet i toilettet, en del af fyrene tjattede til hinanden, men ingen kom op at slås for alvor. Vale var fuld og utilpas. Hans bevægelser var ukoordinerede, og han havde svært ved at holde balancen. Hele aftenen havde han forsøgt at finde noget at sige til Sofia, noget indsigtsfuldt og morsomt, men ordene ville ikke samle sig i hans hoved. Nu var hun taget hjem, og chancen var forpasset.
   Vale fandt Daniel i soveværelset, i færd med at snave en pige fra parallelklassen.
   "Jeg tager hjem," sagde Vale.
   "Jeg tager med," svarede Daniel. Han bød pigen farvel, og fulgte så sin ven mens pigen surmulede.
   Vale havde tænkt sig at gå de ti kilometer hjem, men Daniel styrede mod bilen.
   "Burde vi ikke gå?" spurgte Vale, mens Daniel fumlede med låsen på bildøren.
   "Nej nej, så fuld er jeg heller ikke."
   "Bilen er derovre," svarede Vale, og pegede.
   Daniel fik låst den rigtige bil op, og Vale steg tøvende ind. Overraskende nok nåede de intakte hjem til Daniels hus, og Vale gik hjem gennem skoven.

Vale sad ved spisebordet i Daniels stue. Han forsøgte at læse en bog, men det gik kun trægt fremad. Han havde en massiv hovedpine, og kunne ikke koncentrere sig over den dunkende fornemmelse. Daniel var gået på tanken for at hente øl, og bedstemoderen snorkede i soveværelset. Vale læste i bogen, og rynkede panden over et ord. Hamram. Det havde han aldrig hørt før. Hurtigt tastede han det ind på sin telefon, læste definitionen, og noterede det i sin notesbog. Ham-ram, adj., optaget fra oldnordisk "hamrammr", som er i stand til at påtage sig en anden (overnaturlig) skikkelse, dels: som er tilbøjelig til at blive hidsig, rasende, få bersærkergang. Vale tabte stiftblyanten, da hans hånd pludselig blev følelsesløs. Det var ubehageligt, og var sket en del gange i løbet af den sidste uge. Det føltes som om at han ikke havde kontrol over sin krop, som om den blev mindre og mindre hans egen.
   Døren gik op, og Daniels mor kom ind. Hun gik ind i stuen, og smed sin taske på sofaen.
   "Daniel er på tanken," sagde Vale.
   Kvinden nikkede, og lod sig træt dumpe ned i sofaen. Hun løsnede hårknuden, og de blonde krøller foldede sig ud.
   "Hvordan går det på gymnasiet?" spurgte hun.
   "Det går godt."
   "Hvad vil du når du er færdig?"
   "Det ved jeg ikke. Måske jeg vil læse veterinærmedicin på universitetet, så jeg kan blive dyrlæge."
   Kvinden krydsede benene, hendes sorte nederdel gled op, og Vale fik et glimt af et par røde trusser.
   "Jeg kan næsten ikke høre dig, når du sidder derovre. Kom herover." Hun klappede i sofaen ved siden af sig, og Vale satte sig derhen.
   "Så du vil gerne være dyrlæge?" spurgte hun. Vale kunne dufte hendes kraftige parfume. Hendes læbestift matchede trusserne, og lå i flager på hendes tørre læber.
   "Da jeg var på din alder, ville jeg bare gerne væk fra Linå, men så blev jeg gravid, og ja..."
   Vale nikkede. Kvinden lagde hånden på hans lår, og han sitrede ved berøringen. Hun lænede sig tættere på ham, og strøg det blonde hår væk fra hans pande. Så kyssede hun ham. Vale lagde akavet hånden på hendes talje. Hun førte hans hånd ned på sit lår, og han strøg hende forsigtigt over huden. Han mærkede de bløde hår på hendes inderlår, mens han bevægede hånden længere op, hans fingerspidser strejfede undertøjets glatte stof, og i sin mave mærkede han noget rumstere, en fremmed tilstedeværelse. Ingen af dem hørte døren gå op, før Daniel rømmede sig. Vale for sammen, da Daniel rasende kastede indkøbsposen fra sig på gulvet. Øllene smadrede, og skum flød ud på gulvet.
   "Det kan du godt samle op," kommanderede hans mor, der ikke havde fortrukket en mine. Der var en næsten triumferende tone i hendes stemme. Daniel lod som om han ikke hørte hende, skrævede ind på sit værelse og smækkede døren bag sig.

Morgenen efter var det som om ingenting var sket. Daniel snakkede muntert med Vale, og smilede til sin mor, da han steg ud af bilen ved gymnasiet. De to drenge fulgtes ad ind i klasselokalet.
   Læreren stod ved tavlen og holdt et af sine lange foredrag. Vale tog notater, og tyggede i sin tommelfingernegl. Daniel sms'ede, mens han indimellem så op og nikkede forstående til lærerens pointer. Vale skævede over til Sofia, og så til sin store overraskelse, at hun også havde sin telefon fremme. Hendes kinder blussede, og hun sænkede hovedet, mens hun læste en besked.
   Da timen sluttede, gik Daniel direkte hen til Sofia.
   "Så tager du med mig til gymnasiefesten på fredag?" spurgte Daniel.
   Sofia nikkede overrumplet.

Det var skumring, og Vale sad skjult i skovbrynet. Han betragtede Daniels hus, mens han drak vin direkte af flasken. Egentlig var det meningen at han skulle med til gymnasiefesten, men han kunne ikke samle sig sammen til at gå ned til Daniel, kunne ikke udholde det hånlige udtryk i Daniels kolde øjne. Nu sad han bare der, i skovbrynet, klædt i sit fineste tøj, og gloede på den tomme gårdsplads. Døren gik op, og Daniel kom ud. Han scannede området med sit blik, og Vale krøb sammen i sit skjulested. Den høje dreng tog sin telefon frem, og trykkede et par gange på den. Så løftede han den op til øret, og snart kunne Vale mærke telefonen vibrere i sin bukselomme. Tøvende tog han den op, og besvarede opkaldet.
   "Hey Daniel, jeg har det skidt her til aften. Jeg tager ikke med alligevel."
   "Ærgerligt. Vi ses," svarede Daniel, og lagde på. Hans ansigtsudtryk ændrede sig ikke det mindste.
   Sofia kom gående, hun boede ikke så langt fra Daniel. Vale kunne dufte hendes parfume længe inden han så pigen. I løbet af de sidste par uger var hans sanser blevet stærkere. Han kunne lugte ting på lang afstand, men lige meget hvor meget han snuste ind, kunne han ikke lugte Daniel. Hverken en antydning af parfume eller sved kom fra den unge dreng.
   Noget rumsterede voldsomt i Vales mave, da han fik øje på den buttede pige. Hun så flot ud her til aften, med det røde hår i en lang fletning. Daniel omfavnede hende kort, og kyssede hende på kinden. De to satte sig ind i bilen, og kørte af sted.
   Vale blev siddende i skoven til han var færdig med vinen. Så rejste han sig, kastede den tomme flaske fra sig, og gik mod det faldefærdige hus.
   Han bankede på, og en stemme lød fra husets indre.
   "Døren er åben!"
   Indenfor sad Daniels mor i sofaen og læste. Hun så op, da han kom ind, og et udtryk af behagelig overraskelse viste sig på hendes kønne ansigt.
   "Vale," udbrød hun. "Daniel er allerede kørt."
   Dyret i Vales mave vred sig, og han gik hen til sofaen. Han lænede sig ind over kvinden, og kyssede hende begærligt. Hun lagde bogen fra sig, og rejste sig. Hun forsøgte at lede Vale ind på sit soveværelse, men Vale trak hende i stedet med sig ind på Daniels værelse.
   Værelset var atypisk for en teenagedreng. Alt var ordentligt, bøgerne stod snorlige på reolen, sengen var redt, og i klædeskabet hang adskillige strøgne skjorter. Vale skubbede Daniels mor op mod reolen med en styrke så adskillige bøger raslede på gulvet. Kvinden klædte sig af, og lagde sig på sengen. Vale trak hurtigt sit tøj af, og lagde sig ind over hende. Ophidselse ruskede i ham, og han var ikke sikker på om han ville kneppe hende eller fortære hende. Han kombinerede det ved at bide hende hårdt i halsen. Hun gispede af overraskelse, og trykkede sig mod ham. Det krævede al hans viljestyrke ikke at flå hendes hud i stykker. Han trængte op i hende, og stødte hårdt til. Sengen rystede, og sengebordet væltede. Stødene blev hårdere, og Vale mærkede en prikkende fornemmelse overalt på sin hud. Han forestillede sig, hvordan hår skød ud af hans krop, et tæppe af pels der bredte sig over ham. Han kyssede atter Daniels mor, smagte på hende igen og igen. En berusende følelse af magt steg op i Vale da han med et brøl sprøjtede sin sæd op i Daniels mor. Kvinden sukkede, og gav ham et hurtigt kys på munden. Vale trak sig ud, og faldt omkuld i sengen.
   "Jeg tager et bad nu, det er nok bedst hvis du går imens," sagde Daniels mor.
   "Okay."
   Hun rejste sig, og gik ud af værelset. Vale trådte ud af sengen, og begyndte at gå rundt i værelset. Han åbnede klædeskabet, rodede i skufferne i skrivebordet. Han søgte efter en beskidt sok, et stykke snotpapir, et uflatterende billede, en menneskelig brist. Til sidst opgav han, og tog sit lem i hænderne. Han pissede først på sengen, så på klædeskabet, og de sidste dråber klemte han ud på gulvtæppet. Med et grin klædte han sig atter på, og gik ud af værelset. Dyret i maven rullede sig tilfreds sammen.
   Daniels bedstemor stod udenfor døren, og hun så skrækslagent på Vale. Den demente olding forstod ikke ret meget længere, og oftest sagde hun ingenting. Denne gang pegede hun på Vale, og med knirkende stemme fik hun en sætning frem.
   "Sikke store tænder du har."