Ashland, Oregon 2008
Matti var alene hjemme. Det var ikke noget nyt. Han havde vænnet sig til ensomheden, den havde været en trofast ledsager i mange år. Først som enebarn af en enlig mor, siden i løbet af de mange år i følgeskab med sin gudfar. Han smurte sig en sandwich, indtog den mens han læste lektier. Hver dag, når han kom hjem fra skole, smurte han sig en sandwich med skinke og ost. Han drak en sodavand, og lavede sine lektier. Så så han tv i en times tid, og gik derefter en tur i området. Når han kom tilbage spiste han lidt aftensmad, sædvanligvis frosne retter, han varmede i mikrobølgeovnen. Så læste han eller så en film, og gik i seng. Hans rutiner var fastlagte, det beroligede ham at have en fastlagt hverdag. Der var sket så mange ting i hans liv, der havde været så meget usikkerhed. Rutinen gjorde ham tryg.
Det ringede på døren, og Matti åbnede. Udenfor stod Natalie. "Kom indenfor," sagde Matti overrasket. Natalie skyndte sig ind, mens hun så sig over skulderen. "Er du sulten?" spurgte Matti, og rakte sin halvspiste sandwich mod den unge pige. Natalie rystede på hovedet, der var tårer i hendes øjne. "Marcus har været mig utro," sagde hun.
"Det er jeg ked af," sagde Matti, og lagde akavet armen om Natalie. Natalie så på Matti, lænede sig ind mod ham, og pludselig rørte hendes mund hans. Matti kyssede igen.
De lå i Mattis seng. Matti var nervøs, hans hjerte hamrede mod brystkassen. Han turde knap nok røre Natalie af frygt for, at hun skulle blive sur og gå. Natalie ledte Mattis hænder fra sit liv, ned under nederdelen. Hun sukkede i hans øre, da han gnubbede hånden over den lille forhøjning mellem hendes ben. "Har du et kondom?" spurgte hun. Matti rejste sig, og ledte febrilsk i sit skab. Endelig fandt han den lille pakke. Det første kondom kom ikke på ordentligt, og blev kasseret. Det næste lykkedes. Matti lagde sig tilbage i sengen, ved siden af Natalies varme krop. Blidt ledte hun ham det rigtige sted hen, og slog benene om ham. Matti var knap nok trængt op i hende, inden han kom. Natalie forsikrede ham om, at det intet gjorde, men så alligevel skuffet ud.
Matti forventede, at Natalie aldrig mere ville ses med ham efter den skuffende omgang sex, men han tog fejl. I skolen var hun venlig mod ham, men viste ingen tegn på, at der var sket noget mellem dem. Matti lod sig heller ikke mærke med noget. Han omgikkes sine bekendte, holdt sig stadig mest for sig selv, men kunne ikke lade være med at skæve til Natalie.
Hun besøgte ham indimellem, oftest sad de lidt tid på hans seng og snakkede om løst og fast. Natalie talte sommetider om Marcus, om skolen og om sin familie. Når de havde talt lidt, begyndte de at kysse. Natalie lærte Matti at kysse med tunge. Hun lærte ham at stimulere en pige kun ved hjælp af sin hånd. Matti var en ivrig studerende i kvindekroppens mange krinkelkroge.
Bilen kørte op over græsplænen, og pløjede gennem urtebedet. Bremserne trak et mørkebrunt spor over det tidligere frodige areal. Marcus hamrede på hornet, og steg ud af førerdøren. To af hans venner fulgte ham ud af bilen. Matti trak sine sko på i en fart. Han løb ned af trappen, og satte kursen mod bagdøren. Han var kun nået få skridt ud af døren, da han næsten stødte sammen med Marcus. Marcus spildte ikke tiden med forklaringer, men hamrede sin knyttede næve mod Mattis kæbe. Matti faldt om på græsset. "Undskyld," udbrød Matti.
"Undskyld?" råbte Marcus, og sparkede Matti i ansigtet. "Det er ikke godt nok."
Matti prøvede at kravle væk, og fik endelig kæmpet sig op at stå. Marcus langede ud efter Matti, der undveg. "Jeg er virkelig ked af, at jeg bollede din kæreste," sagde Matti. Marcus blev rød i ansigtet af raseri. Hans venner lo højt. Marcus greb en tyk kæp fra jorden, og tæskede løs på Matti med den. Matti havde snart fået nok. Kæppen ramte hans øre, og en hylen brød frem i hans øregang. Matti undveg det næste slag, og hamrede pludselig sin næve mod Marcus' ansigt. Den store dreng blev overrasket, og trådte et par skridt tilbage. Marcus' venner kom med forskrækkede udråb, og kom tættere på Matti. Matti mumlede nogle ord, og de forbløffede drenge blev trykket baglæns af en usynlig kraft. Ilden glimtede i Mattis øjne. Marcus svingede kæppen, der splintredes som glas mod Mattis stenansigt. Matti greb Marcus i armen, der knækkede med et højt smæld. Marcus skreg af smerte, mens Matti pressede ham ned på knæ. "Gør det," lød en stemme. Matti så forskrækket op, og fik øje på sin gudfar. Theo stod i døren ind til huset. "Dræb ham." Matti mærkede vreden i sin krop. Den var ikke rettet mod Marcus. Theo smækkede døren bag sig, og nærmede sig langsomt drengene i haven. "Stik af," sagde han til Marcus' venner. De skyndte sig at adlyde. Matti skubbede Marcus ned på jorden. "Skrid," hvæsede han til Marcus, der skyndte sig at halte efter sine venner.
"Er du sindssyg?" vrængede Matti, da de var alene.
"Jeg prøvede såmænd bare at få dig til at tage ansvar for dine handlinger. Du viste dem din magi, så må du tage konsekvensen," svarede Theo.
"Har du ingen respekt for menneskeliv?" råbte Matti.
Theo trak på skuldrene. "Jeg troede du havde det i dig, jeg må ærligt indrømme, at jeg er skuffet," svarede Theo. "Er det hvad jeg er?" råbte Matti. "En skuffelse?" Han var så vred, at han rystede over hele kroppen. Theo så undrende på ham. "Og hvad så hvis du er?" spurgte Theo. "Bliv bedre."
"Jeg er træt af, at du siger, hvad jeg skal gøre!" råbte Matti. "Du er ikke min far!"
"Sænk stemmen," kommanderede Theo. Flammer skød op et stykke fra Theo. Han blinkede knap nok. "Prøver du at udfordre mig?" hvæsede han. Et hånligt smil viste sig om hans læber. Matti skummede af vrede. Den usynlige mur dukkede op igen, og Theo blev skubbet et skridt baglæns. "Du bør ikke lægge dig ud med mig," sagde Theo ildevarslende. "Jeg har årtiers erfaring, du er en hvalp." Matti sendte en sky af gløder mod Theo. Gløderne spredtes af en usynlig vind, og fløj forbi den slanke mand. Theo lo hånligt.
Mattis knyttede næve ramte Theo i mellemgulvet. De to tumlede om i græsset. Matti bed sin læbe til blods, da Theo ramte ham på hagen. Matti hamrede sine næver mod Theos ribben. Naboer havde forsamlet sig ude på gaden, hvor de vantro stirrede ind i haven. Theo lo mellem Mattis slag. "Det klør lidt, kan du ikke hjælpe?" gispede han, og spyttede lidt grønt blod ud på græsset.
Theo skubbede Matti om i græsset med sit knæ. Matti rejste sig hurtigt op. Theo lå stadig i græsset, skraldleende. Rasende løb Matti ind i huset. Han tog ét af Theos kreditkort, og noget tøj. Så forlod han huset.
Han kom hjem ved aftenstid. Theo sad på græsset i baghaven. Matti satte sig ned ved siden af ham. "Jeg er glad for, at du kom tilbage," sagde Theo. Matti nikkede.
"Dit kort var annuleret," svarede Matti. Theo smilede, og fandt et andet kort frem fra lommen.
"Hos mit folk markerer de femten år en vigtig overgang," sagde Theo. "Manden flytter hjemmefra, og bliver gift for første gang. For kvinder sker det lidt senere." Matti tyggede på sin kind, han havde kun sjældent hørt Theo tale om sit folk. "Jeg ved, at I gør den slags lidt senere, men det forekommer mig at tiden er moden til at du står på egne ben," fortsatte Theo. Han lagde hånden på Mattis skulder, klemte den en enkelt gang. Matti rejste sig, og gik ind i huset. Han pakkede sine ting i en sportstaske. Han forlod huset, Theo fulgte ham til bussen. "Hvor tager du hen?" spurgte Theo.
"Danmark," svarede Matti. Matti vinkede til sin gudfar fra bussen. Theo vinkede igen, indtil de ikke længere kunne se hinanden.