Bilen trak et kilometerlangt støvspor efter sig, mens den kørte ned ad jordvejen i Vestaustralien. Langt borte kunne man ane en ranch, der lå midt i ødet, nogle hundrede kilometer fra Perth. I bilen, der var en åben vogn af fornemt mærke, sad Manden fra Perth, Vestaustralien, han var på vej hjem til sin ranch, som han ejede sammen med sin bror. Han fløjtede i vilden sky i takt til radioen, der kørte for fuldt drøn med Waltzing Mathilda.
   Bag i vognen havde han en kasse champagne og en lang flad pakke.
   En time senere sad han på verandaen sammen med sin bror. Champagnen stod i en iskøler på et lille bord ved deres stole, og de havde fået fyr på hver en cigar, også af et meget dyrt og fornemt udenlandsk mærke.
   Manden smed det ene ben over det andet, lænede sig tilbage i stolen og blæste en perfekt røgring op i den stille varme luft.
   - Du kan stole på, han var gal, var Alfred, da jeg solgte de sidste papirer til ham, sagde han og grinede lykkeligt ved tanken. Men han skal nok klare sig. Jeg lagde mærke til, at der var flere indere i nærheden af hans stand, der havde fået pudset fødderne ind i skosværte, jo Alfred havde sine overtalelsesmetoder, havde han. Sidst jeg hørte om ham, var han på New Guinea, hvor han opkøbte indtørrede hoveder fra menneskeæderne og solgte dem til amerikanske turister.
   - Det gik de lokale turistmyndigheder på, så han rejste til Fijiøerne, hvor han solgte ægte hula hula skørter til melanesiske piger, så de kunne optræde som polynesiske hula hula danserinder. Skørterne var af ægte nylonbast og impor-teret fra Japan. Jo, Alfred skal nok klare sig.
   Manden rejste sig og gik hen til den aflange pakke, der stod på verandaen, lænet op ad gelænderet. Han pakkede den langsomt ud. Det var et stort træskilt, nydeligt forarbejdet med guldbogstaver, og to svære messingkæder til at hænge det op i. Han anbragte det på gelænderet støttet mod en stolpe, der holdt taget over verandaen, så satte han sig i stolen igen og løftede sit glas mod broderen.
   På skiltet stod indskriften: "The Alfred E. Manning Memorial Ranch", og nedenunder med mindre bogstaver: "Ejere Brødrene Thomson.
   - Skål Tom og lad os håbe på et langt og fortsat godt og givtigt samarbejde.
   Manden fra Perth Vestaustralien blinkede med det ene øje.
   - Gid det må blive lige så godt, som det vi havde i Alfredsagen, sagde han.
   - Skål Bertie.
   Bert og Tom sad lidt og så ud over steppen. Et eller andet sted derude græssede deres tredivetusinde stykker kvæg. Så løftede Bert sit glas igen: - Jeg syntes vi skal bringe en skål for den mand, der har gjort det muligt for os at sidde her som rige ranchere i dag.
   - En skål for vor fraværende ven Alfred.
   - Skål.
   Sammen sad de og så ud mod solen, der langsomt sank i vest over byen Perth i Vestaustralien.