Kulden lagde sig som en handske om hendes krop, hun rystede sig men nægtede at vågne rigtigt. Hun pakkede sin frysende krop bedre ind i skindene men nu var hun desværre begyndt at vågne. Bevidstheden begyndte langsomt at vende tilbage.
   Langsomt vendte hukommelsen tilbage, hun huskede hvor hun var, hvad der var sket, og hun huskede manden, den mørkhårede med de sorte øjne, manden der så, så anderledes ud i forhold til hende selv.
   Boga lå ombord på et skib, hun mærkede de vuggende bevægelser hun kendte så godt fra sin barndom og ungdom, hendes far var fisker og hun havde tit været med ombord, men nu var det anderledes, hun var her uden at ønske det, på vej væk fra alt hvad hun kendte som trygt og sikkert, kun frygt var tilbage, frygten og båden som blev styret af mænd hun kun kunne frygte. Mørke mænd der ikke talte hendes sprog. Mørke mænd der havde taget hende som deres fange da de angreb byen.
   Boga kravlede sammen i skindet, prøvede at glide tilbage i den tilstand hun havde forladt, halvt sovende halvt bevidstløs. Men det nyttede ikke noget, hun var nu vågen. Langsomt lod hun forsigtigt det ene øje glide op, så det andet da der ikke var nogen der reagerede. Da begge øjne var åbne så hun ud i mørket. Et øjeblik blev hun bange for om hun var blind. Men så begyndte skyggerne at tage form.
   Lastrummet som hun lå i var indrettet med flere soveskind foruden det hun lå i. Men lastrummet var tomt. Ingen lå i de andre skind. Hun forsøgte at sætte sig op men opdagede at hendes hænder var bundet foran hende og hendes ene fod var bundet til en ring i væggen. Hun klynkede lidt men hev ikke i det, for hun vidste det ville gøre ondt.
   Pludselig hørte hun lyden af en der kom ned i lastrummet, hun rullede sig om på siden, ind mod væggen, strakte benet så rebet ikke strammede så meget og lod som om hun sov. Hun mærkede nogen sætte sig på skindet bag sig, men rørte sig ikke. En stor mørk hånd tog fat i hendes hår og førte det tilbage bag øret. Fingeren der næsten kærtegnende havde fjernet håret gled nu ned over hendes kind til hendes mund. Hun turde næsten ikke trække vejret af skræk for at afsløre at hun ikke sov.
   Pludselig greb den blide hånd om hendes hage og drejede hendes hoved imod sig. Og for første gang så Boga en af sine fangevogtere tæt på. Hendes øjne blev spæret op. Aldrig havde hun set så smuk en mand. Foruden det sorte hår, der var langt og ført tilbage i en hestehale, var det som om hans sorte øjne så ind i hendes sjæl, og hans gyldne hud var som en understregning af hans skønhed. Hans læber var smukt formet og et tyndt overskæg understregede formen. Hun var lige ved at sukke.
   Langsomt drejede hun kroppen rundt. Han holdt stadig fat i hendes ansigt men uden nogen form for tvang. Hun mærkede sit hjerte banke men var ikke helt sikker på om det var af skræk eller noget andet. Hans hånd blev nu ført tilbage og lagde sig om hendes nakke. Hans fingre blev viklet ind i hendes hvide krøller. Hans anden hånd havde fundet ind under skindet. Hans hånd lagde sig over hendes bundne, og uden at flytte skindet løste han båndene.
   Hun lå som stivnet og så forvirret på ham. Hans mørke øjne holdt hendes blå fast. Længe sad de på denne måde og så på hinanden. Så løftede han skindet. Trak det lidt til side. Hun mærkede kulden mod sine bare arme, men han flyttede sig nærmere til hende, varmen fra han lår der nu lå helt tæt op af hendes arm drev kulden på flugt.
   Han slap pludselig hendes nakke, flyttede sig lidt tilbage, et øjeblik følte hun savnet af hans varme krop, men så løftede han skindet og blottede hendes ben. Og nu opdagede hun pludselig dolken han sad med i hånden. Hun begyndte at græde stille.
   Han lænede sig frem, lagde igen hånden om hendes nakke og trak hende op imod sig. Han trykkede hende ind til sig og viskede noget hun ikke forstod. Hans stemme var lav og varm, som om han prøvede at berolige hende. Hun holdt de bundede hænder op foran sig. Hans øjne så et øjeblik på dem og så løftede han dolken igen. Hun gav et overasket gisp fra sig, for i næste øjeblik var hun fri af rebet om hænderne. Hun bevægede forsigtigt håndledene, de var blevet stive og ømme af at være bundet. Og uden at hun havde opdaget det havde han nu også befriet hendes ben. Hun så overrasket på ham.
   Han trak hende ind til sig med sin frie hånd igen, førte dolken tilbage i bæltet og da han nu havde begge hænder frie løftede han hende op til sig. Boga mærkede varmen brede sig i kroppen da hans hænder gled ind under hendes ben. Hun blev løftet over på skødet af ham. Han flyttede hendes hoved så det lå helt tæt ind til hans. Han viskede stadig noget i hendes øre, men hun forstod ikke. Hun mærkede varmen fra han mund tæt ved sit øre, duften af ham hang i hendes næsebor.
   Han rejste sig forsigtig med hende. Han løftede hende så hun lå lidt yderligt men hun protesterede ikke, for hvad skulle det hjælpe, han forstod hende ikke. Med den ene fod på nederste trin kunne han nu få en hånd fri. Han lagde en finger over sine læber, så over hendes. Hans mørke øjne så på hendes læber. Fingeren gled forundret over dem. Så blinkede han og flyttede så fingeren. Han lod fingeren glide op over hendes næse og satte den på hendes pande. Han skubbede hendes hoved tilbage så det hang over hans arm. Hun så forskrækket op på ham. Han lænede sig frem, indåndede hendes duft ved halsen og lod så læberne berøre den ganske let. Hun blev helt slap i kroppen. I det samme smilede han. Og hun gispede. Han var vidunderlig når han smilede. Hvide tænder kom frem og han fik smilerynker ved øjnene. Hun smilede til ham. Og han rystede på hovedet. Igen trykkede han hendes hoved tilbage. Hendes hoved blev løftet op og han pegede på sine øjne. Så stirrende ud i luften, pegede på øjnene og pegede på hende.
   Hun så på ham. Forstod ikke hvad han mente. Men pludselig gik et lys op for hende. Hun lagde hovedet tilbage, lod den frie hånd glide slap ned og stirrede tomt ud i luften. Så løftede hun hovedet og så på ham med løftede øjenbryn. Han nikkede. Og så, uden videre blev et ganske let kys trykket mod hendes læber. Hun smilede for første gang siden hun var blevet revet så brutalt væk fra sine forældre.
   Da han stak hånden ind under hendes ben igen lod hun hovedet falde slapt ned og armen ud til side. Hun lukkede øjnene et øjeblik da hun mærkede luset men åbnede dem med det samme. Hun kunne nu følge med i alt hvad der skete omkring dem, selv om alt var på hovedet.
   Manden som bare hende råbte en masse. Skreg noget til en anden som kom over til ham. Hun blev smidt lidt halvublidt på dækket, men det lykkedes hende at forblive helt slap. De to mænd, hvor hun genkendte den anden som en af dem der var kommet ind i hendes forældres hus og havde taget hende, den anden stod stadig og gestolerede mod hendes slappe krop. Han gik over mod hende igen, blinkede til hende da han løftede hende op. Hun huskede at blive ved med at være slap.
   En helt ung mand kom over til dem, ikke mere end en stor dreng. Han sagde noget til manden medens hans fascineret rørte ved hendes hvide hår. Hun var så forskellig fra dem. Den store dreng sagde noget til ham der bar hende, og efter lidt talen frem og tilbage nikkede han. Hvad det så end var drengen ville, fik han lov. Han forsvandt ned i skibet.
   Hendes nakke var begyndt at gøre ondt, og da han drejede sig lod hun hovedet dreje. Han blev åbenbart opmærksom på det for han lod som om han var ved at tabe hende og løftede hende op så hendes hoved nu hvilede på hans skulder. Hun kunne nu mærke duften af hans hår og af ham. Han duftede vidunderlift af træ og mand. I det samme kom den unge dreng tilbage. Han drejede sig så hun kunne se hvad der foregik. Ca. 5 mænd stod i en ring omkring dem, alle med trukne sværd, det var tydeligt at de var utilfredse med noget. Den unge mand stillede sig nu ved siden af dem, han holdt hendes skind og bylten med hendes urter, kniven og den lille økse hun altid havde på sig, i hånden. En anden bylt blev nu kastet ned i en lille båd der lå i vandet ved siden af skibet. Et sværd, en bue og to skjolde fulgte efter. Så kravlede den unge mand ned i båden, da han havde lagt tingene til side så han afventende op på dem.
   Et øjeblik mærkede hun ubeslutsomheden i mandens krop, så kravlede han, stadig med hende i armene op på rælingen og sprang i vandet. Han ramte vandet med hende trykket ind til sig. Hun havde heldigvis nået at holde vejret så da de kom op til overfladen skulle hun bare koncentrere sig om at slappe af i alle muskler. Manden fangede hendes blik og blinkede til hende. Så blev hun løftet op i den lille båd af de to og snart lå hun i bunden, med en mand på hver side. Hendes skind blev lagt over hende, heldigvis for hun havde nu gåsehud over hele kroppen af kulde, og næsten før de havde taget de første tag med årerne begyndte hendes tænder at klapre. Skindet gled lidt til side, og to par sorte øjne så på hende, et par smilende det andet forskrækket. Hun begyndte i det samme at ryste. Skindet blev lagt ned om hende igen og hun mærkede hvordan den lille båd fik god fart på da den sejlede væk.
   Kort tid efter blev skindet flyttet igen, og denne gang kunne hun ikke se det store skib. Hun blev løftet op fra bunden af skibet og trykket ind til manden. Han begyndte at gnide hendes arme men lige meget hjalp det. Den unge fyr så bare på hende. Hun smilede forsigtig til ham. Hans øjne var store og runde, og lidt bange.
   Pludselig mærkede hun at mandens hænder havde travlt inde under skindet. Hans kjortel var blevet åbnet og han var nu ved at trække den over hovedet. Den var lige så våd som den smukke hvide særk hun selv havde på. Den unge mand trak endnu et skind frem under dem og lagde det over manden, som samtidig var ved at lukke hendes særk op. Og inden hun nåede at sige noget havde han trukket den over hovedet på hende og smidt den over i bunken med vådt tøj. Hendes nu helt nøgne krop blev tæt ind til hans, og hans arme blev lagt tæt om hende. Den unge fyr trak skindene tættere om dem.
   Så satte han sig tilbage ved årerne, og snart flød de af sted igen. Boga løftede hovedet og så over skulderen på manden i hvis arme hun sad. Hun kunne se land i det fjerne. Hun lagde hagen på hans skulder og sad og så hvordan land kom nærmere og nærmere. Hun sukkede glad. Og siddende sådan faldt hun i søvn.
   Da hun vågnede var hun dejlig varm. Hun opdagede at hun lå på noget varmt og blødt, og da hun åbnede øjnene lå hendes mørk mand og sov under hende. Hun så smilende på ham. Mærkelig nok følte hun sig helt tryk med ham. Ikke som en fange. Slet ikke bange. Hun sukkede. Hun opdagede at de var gledet ned fra den bænk de havde siddet på og nu mere lå end sad. Hun lå faktisk ovenpå ham. Hans ene hånd lå på hendes hofte den anden var viklet ind i hendes hår. Hans ansigt var drejet mod hende og hans læber hvilede mod hendes kind. Hun drejede hovedet og trykkede forsigtigt sine læber blidt mod hans. Han reagerede svagt, gav et grynt fra sig. Hun lod sig fascinere af de følelser dette lette kys havde på hendes krop og forsøgte sig igen. Et blidt kys mere ramte hans smukke læber.
   Igen gryntede han, og hånden der var i hendes hår bevægede sig, og til hendes store overraskelse flyttede hans hoved sig og han kunne nu svare hendes blide kys med et mere fast. Hun skød forsigtigt tungen ud og lod den glide over hans læbe.

Boga havde nu sluppet fornuften, varme lyn skød gennem hendes krop. Hun løftede forsigtigt hånden og lod den glide gennem hårene på hans bryst. Han var så forskellig fra alt hun nogensinde havde set. Hans hår på brystet var sorte som hårene på hans hoved. Hun lod fingrene glide gennem dem. Han sukkede.
   Hans øjne var stadig lukkede, men han åndede tungt, det samme gjorde hun. Hans hånd havde nu forladt hendes hofte og var gået på opdagelse på hendes krop. Forsigtigt op af hendes ryg og frem over skulderen. Hun drejede sig villigt så han kunne komme til, og hun stønnede da hans hånd lagde sig om hendes ene bryst. Hans hoved blev sænket og hun strakte kroppen så hans mund kunne nå den nu stive brystvorte. Hun stønnede nede i halsen. Medens hans tunge masserede vorten gled hans hånd ned over hendes mave. Hånden i håret blev nu brugt til at flytte lidt på hende, dreje hendes krop så hans hånd havde bedre betingelser.
   Hånden gled ind mellem hendes ben, fandt krøllerne og gled igennem. Den lille knude af lyst ventede næsten på ham. Hun var lige ved at skrige da hans finger fandt den. Han løftede hurtigt hovedet og fangede hendes skrig med læberne. Hendes hænder var også gået på opdagelse, og de var nu ved at åbne hans bukser. Bukserne var nået at tørre og de var derfor nemme at få op. Snart var hans bukser trukket til side og hun kunne nu lade hånden glide ned og gribe forsigtigt om ham. Han stønnede, og da hun begyndte at bevæge den greb han hurtigt fat i den. Han trak hende op til sig, hun lå ind over hans overkrop og langsomt lod han hende glide ned. Da hun rørte ham rettede hun sig op, skød ryggen tilbage og mærkede ham. Han rakte hænderne frem og lagde dem på hendes bryst.

Boga vågnede med et sæt, en hånd var blevet lagt på hendes mave. Hun sukkede da hun opdagede det var søsteren der lå ved siden af hende i alkoven. Hun havde haft den samme drøm så mange gange efterhånden. Mærkede stadig efterdønningerne i kroppen. Et øjeblik lå hun og lyttede til søsterens sovende åndedræt, men så blev hun opmærksom på lydene udenfor.
   Hun satte sig forskrækket op i samme øjeblik døren blev slået ind, og en stor mørk mand trådte truende ind. Han havde et stort krumt sværd i hånden, sort hår og mørke øjne.