Han tænkte på spiritus.
- Det er stormen, tænkte han - den gør mig urolig - raser i mig, igennem mit indre og igennem byens gader - det er det samme - burde være i harmoni med stormen - skrive de vilde digte, som værtshusskiltet på den anden side af gaden jamrede på sine hængsler.
- Patetisk, sukkede han, spiritus ville bringe mig i harmoni med stormen...
Det var meningen, han skulle skrive, men han tænkte på spiritus - spiritus, harmoni - men ingenting på papiret.
Han tænkte, han kunne skrive om spiritus, men så igen - hvem gider at høre mere om unge mænd på spiritus og weltschmertz? Temaet var ligesom brugt før. Han tænkte på fiktion. Han ville skrive historier, der var ude af denne verden - historier, der kunne sprænge denne verdens grænseløse trivialitet og pænhed, slippe den indre storm løs og lade den rase sammen med byens storm og forvrænge neonreklamernes refleksioner i den regnpiskede asfalt, til alt var forbi, og verden var renset og rolig. Men der var kun klicheer:
Han stak sin 11,5 mm. Colt i skulderhylstret. Ude på gaden måtte han holde på sin hat, mens han stred sig gennem stormen hen på den nærmeste bar. Han bestilte uhæmmet store mængder alkohol. Patsy Kline sang walkin' after midnight i en gammel Wunderlitz-jukebox, imens regndråberne som grådige fugle pikkede på ruderne.
En platinblond dame pustede røgringe i den anden ende af baren. Han bestilte koldt øl og whisky - kaffe og den billigste cognac. Han bestilte vodka - smagen af alkohol uden svinkeærinder - og dobbelte Manhattens.
Han tændte cigaretter af et legendarisk amerikansk mærke med en benzinlighter.
Nøglen lød i dørens lås. Øvet flåede han papiret ud af den gamle Remington rejseskrivemaskine, satte et blank ark i - hellere skrivekrise end fiktionsdranker. Hun kom ind og slog armene om ham bagfra, hun var våd og kold og lugtede af blæst.
- Sikke et blæsevejr,
hun kyssede ham i nakken.
- Hvad skriver du skat?
- Ingenting - absolut-vodka ingenting - nul, zip! - se selv, tasterne er støvede.
Hun trak på sine smukke skuldre.
- De ser ikke særligt støvede ud.
- Se på q'et, det er støvet som død og helvede.
- Q'et er altid støvet, man bruger det aldrig - men skat, jeg bliver nødt til at smutte igen.
Han var en mand, der kunne bære sine genstande. De gjorde ham kun én for én mere dragende. Bartenderen kunne instinktivt mærke den ulmende glød i hans væsen, og han var mere beleven, end drikkepengene kunne gøre regnskab for - og dog - hvem ved, hvor langt en flad bartender vil strække sig på en død aften?
Selvfølgelig kunne sneræven i den anden ende af baren også mærke DET, DET og så lugten af løse sedler. Hun gled tæt forbi ham og hyllede ham i sin krydrede parfume.
- Har du småpenge til jukeboxen?
Hun vendte sig i et hurtigt ryk og stirrede intenst på ham. Hun brugte sine lange øjenvipper - først roligt og arrogant, men mens han holdt hendes blik fanget, vibrerede de stadigt mere nervøst. Han dykkede langt om længe ned i sin lommes dyb og fremdrog en håndfuld løse mønter. Hun blev atter rolig.
- Hvad skal jeg spille for dig skat?
- Spil - han kiggede bort - Brown eyed handsomme man med Nina Simone.
- Du har høje tanker om dig selv.
Stemmen lød lige bag ham. Han havde været utilgiveligt skødesløs.
- Du har da ellers fået skrevet lidt.
- Man bliver jo nødt til at holde støvet stangen.
Med bange anelser spurgte han:
- men hvorfor sagde du, at jeg havde høje tanker om mig selv?
Hun lo perlende. - Jeg kender dig - hver gang du har skrevet fire linier, så har du høje tanker om dig selv.
- Hvis det er de fire rigtige linier, så er jeg godt tilfreds.
- Jeg kan gøre dig endnu mere tilfreds - det er vist dig, der trænger til at blive støvet af ...
Hendes læber nappede sig fast i hans øre og trak i ham . Mens han drejede rundt på den gamle kontorstol, tog hun på vejen hen til sengen sin trøje og T-shirt af, hun smed sig og krængede sine cowboybukser og trusser af i et træk.
Sneræven stod bøjet over jukeboksen, og hun foregav at læse sangenes titler. Men det var kun et påskud. Al hendes opmærksomhed samledes om at rotere røven rundt i lige præcis den bevægelse, hun var kendt for at drive mænd til vanvid med. Den bevægelse, der fremkaldte et sanseløst begær. Det begær, der aldrig fandt sin endelige udfrielse, men som havde kostet adskillige hårdtarbejdende og solide mænd deres sidste opsparing, deres værdighed, og hvad de ellers måtte have haft af omsættelige løsøre.
Men på lige præcis denne nat havde hun forregnet sig. Mens bartenderen gik ud i baglokalet for at gøre kassen op, tog manden med pistolen hende hårdt bagfra henover jukeboksen. Nålen dansede ekstatisk rundt på må og få i Ella Fitzgerald's A-tisket a-tasket.
Det, der så ofte havde været sat til den højeste pris af alle, gik denne nat for en håndfuld småpenge til en jukeboks - I lost my little yellow basket.
De lå svedige i den rodede seng. Hun trak sig væk fra ham og smuttede ud af sengen. Da hun ville tage hans jakke over sig for at løbe på toilettet, så hun, at der hang et langt platinblond hår hen over dens revers. Finurligt målte hun det først med sit eget og siden med hans. Det passede ingen af stederne.
- Det er ikke mit - det er ikke dit, måske er det fra en sneræv, der er faret vild, kender du nogen stakkels vildfarne sneræve?
Han trak på skuldrene med en ligegyldig bevægelse, men i virkeligheden følte han, at han faldt. Hun lo og tøffede på toilettet.
Ella fik endeligt afløb for sin evergreen i god ro og orden. Sneræven havde i kampens hede trykket tilfældigt på knapperne, og det selvspillende møbel intonerede med Big-Mama Thornton You aint nothing but a hounddog.
Hun så rasende hen over skulderen og op på ham.
- Jeg er en pæn pige, jeg har en mand, jeg er ikke en af den slags piger, der er utro.
Han lynede op.
- Du er en kliché, og dine mænd er talrige som byens branderter - hvis du er en pæn pige, så er jeg en gentleman.
Hun snøftede - Du ka' sgu' selv være en kliché.
Med en rystende hånd prøvede hun at bringe sit hår i orden.
- Men måske har du ret - jeg er måske ikke den pæneste af alle piger, men i princippet tror jeg på kærlighed og en mand for evigt.
Han skød hatten om i nakken.
- Prins Ib er en dårlig knepper, og han bliver en allerhelvedes kedelig konge, Kong Kurs kommer de til at kalde ham.
Hun så trodsigt på ham.
- Du tror måske, du er så god til det dér - og at en trofast mand ikke kan være en pragtfuld elsker.
- Jeg tror ikke noget - jeg ved, at du lige har fået det mest forbandede dyrebare knald, der nogensinde kommer til at tilfalde dig i resten af din karriere.
Han skyllede en vodka ned.
- Desuden skal du huske på, baby - vi har alle en moralsk forpligtigelse til utroskab.
Han lod hænderne glide hen over hendes røv.
- Uden utroskab og bedrag bliver der ingen historie.
Hans hårde hænder masserede et par sedler ind under silketrussernes elastik.
Hendes røv begyndte atter at rotere svagt.
- Du er en farlig mand. Hun slikkede sig om munden. - Men lad os gå hjem til dig og skrive lidt mere historie.
Rystende af kulde kom hun tilbage fra det stormomsuste wc på bagtrappen og puttede sig ind til ham. Hun fugtede sine læber og sagde:
- Vi skal ha' en baby.
Han stirrede vantro på hende. Ordene sugedes rundt i hans krop og han blev tom, som når et røgfyldt lokale luftes ud. En begejstring over virkeligheden gennemstrømmede ham. Det var en god følelse, som han havde glemt, men nu da den atter beherskede ham, kendte han den udemærket godt. Af en eller anden grund tvang han sig selv til at lyde nøgtern.
- Det ville ellers være en god historie.
Hun strakte sig veltilfreds.
- Dig og dine historier - det er ingen historie, det er den skinbarlige sandhed.
- Gode historier kan da godt være sande, det kan måske være selve skønheden i dem.
Hun strøg ham gennem håret.
- Du skal bare huske på, at der ikke er noget dekadent over vores baby - eller over dens historie.
Hun lod sine hænder glide videre ned over sit endnu flade maveskind.
De kyssede og nikkede i takt, til hun faldt i søvn. Han smøg sig ud af hendes arme. En klapende dør faldt i trit med hans uroligt lykkelige hjerte . Arkene lå i bunden af skuffen.
Han tog dem og gik ud i køkkenet, krøllede dem et for et sammen og smed dem i vasken. I skabet stod en flaske vodka. Den smagte rent af spiritus. Han hældte det sidste over papirarkene og satte ild til dem med sin benzinlighter. De brændte langsomt, men snart var der kun sort aske og mindet om en ide tilbage.
Vandet fra hanen sprang i en snerrende stråle. Bundproppen sad i. Askeflagerne hvirvledes rundt i en spiral, da han trak den op. Han fyldte hænderne med koldt vand og førte dem til ansigtet. Vandet mod ansigtet føltes friskt og godt.
Sengen var god og varm, og hun kyssede ham i søvne.
- Måske behøver det ikke at være dekadent alt sammen - måske starter skønheden med den smukke tanke.
Vodkaen havde uventet gjort ham svimmel, men han havde ikke noget bedre at bruge resten af natten til, så han lod sneræven kysse sig og nikkede.
- Let's gogo.
Men svimmelheden tog til, og rummet begyndte at sejle. Mens Billie Holiday sang Stange fruit, kæmpede han for at holde sig på benene. Fortumlet rev han glas og flasker ned fra bardisken. En olielampe væltede, og ilden spredtes hurtigt i bækkene af spildt alkohol.
- Der er nogen, der har trukket bundproppen ud!
Sneræven kunne også mærke suget.
- Så gør dog noget, dit store dumme drog.
Han trak sin pistol og skød vildt omkring sig. Hun tog en flaske og smadrede den i baghovedet på ham.
- Gør noget ordentligt, din idiot!
Slaget dæmpede hans panik.
- Du har ret - der må gøres noget rigtigt.
Med hævet pistol ravede de ud i natten. Faldende, famlende sled de sig gennem vindturbulente gader. Endelig stod de ved den rigtige opgang.
Suget voksede og voksede i kraft, og de måtte kravle på alle fire op af den slidte trappe. Snerævens kræfter slap op på afsatsen mellem anden og tredje. Med et svup forsvandt hun ud i tomheden.
Men han kæmpede videre. I en umenneskelig kraftanstrengelse sparkede han døren ind. Så nær ved lettedes suget, og han tumlede ind i soveværelset. Han hævede pistolen mod de to sovende mennesker i sengen.
Skuddet rungede, og lidt blå krudtrøg steg op fra rejseskrivemaskinens valse. De vågnede begge ved braget og elskede igen.