Pludselig var der en tør stemme i vinden
over den jordslåede strandeng ved Køge,
der sagde:
- du må hellere begynde at svømme,
dreng,
for det her vand begynder at stige nu,
det var sådan, jeg kom til Horsens.

Så jeg svømmede det bedste, jeg havde lært,
og det var sådan, jeg kom til Horsens.

Jeg svømmede som en hund
- og som en fisk
- og som en besat,
og det var sådan, jeg kom til Horsens.

Jeg svømmede gennem al slags vand
i lyset fra færger
og fra stjerner
og i lyset fra tilfældig kærlighed,
og det var sådan, jeg kom til Horsens.

Jeg svømmede uden mål
og uden kompas
og uden en redningsvest,
til jeg kom til Horsens.

Så jeg stod tørskoet i Horsens
med vand i håret og årene i øjnene,
og jeg råbte mod vinden:
nu står jeg tørskoet i Horsens
- og hva' så nu?

Og en tør stemme i Horsens hvisker:
- hvad ved jeg, knægt
- nu' du en helvedes go' svømmer i Horsens.