Radiatorrørene spiller et crescendo i dit indre
orgelpiber der uropfører en større symfoni
skrevet gennem århundredes centralvarme
og de toner der stiger gennem din rygmarv
er dampen i den industrielle revolutions bevægelser
skåret i kvinter af ekspressionistiske maleres pensler
og farverne i dine synapser er blandet på en palet af smog
abstrakte lærreder at ligge i ske med krigene i
og alt dette behersker du mens du vipper i takt på din hæl
med armene foldede på ryggen
i et rastløst forsøg på at stå fast på din plads i verden
mens du forældes og falder ind i dig selv igen
du steg på verden i en af dens skarpere kurver
og du afventer stadig på et roligt øjeblik
hvor du kan finde hjem og flytte ind i dig selv
igen som du tænkte dig engang.