To mennesker, der har tømt hinanden for betydning
står stille og ser ud af det samme vindue
krummer fra deres morgenbrød
er børstet ud til havens fugles held
som også alle deres fælles minder
møbler og bøger står omkring dem
og tilhører ikke for alvor nogen
de sætter sig ikke rigtigt
for det ville føles uvant
i så kendte møbler
et back-gammom bliver ikke spillet
for brikkerne kan kun flyttes
af deres fælles fingerspidser
hvid til mig og sort til dig
eller skal vi bytte?
på marken foran kirken
mellem deres synsfelter
hvirvles måger op mellem råger
som bryllupper og begravelser
de har gået til og fra
forlegent berører deres fingre
som så ofte før hinanden
og deres børn spiller en rolle
i den tanke
der sprænger mellem dem
de skilles så godt de kan
klar til at fylde deres betydning
på andre tanker.