Der er en undtagelsestilstand,
der går gennem alle dage.

Et aber dabai, der flyder
foran bevidsthedens stævn.

En hurdle, der skal passeres,
før vi kysser livet igennem,

Letkøbte løsninger,
der skal prøves.

Et kors, der skal fæstes,
en lidelse, der skal leves.

En krone, der skal tornes
gennem kraniet, til tanken
flyder frit fra leverens
mørke sø af afsondring.

Der er et job, der skal gøres,
en kamp, der skal kæmpes,
en konflikt, der skal løses,
en undskyldning, der skal gives,
en tilgivelse,
der skal hentes.

En ro, der skal findes
i et kaos af kapitler,
der er skrevet
i sidehandlingens
misantropiske
midtersektion
af undtagelser.

Der er vinduer,
der skal pudses,
før udsynet
er tilfredsstillende.

En adfærd, der skal justeres,
før vi er værd at elske.

Et show der skal køres,
en berømmelse, der skal findes,
før vi har fortjent
at få kærligheden at føle.

Friheder der skal tages,
før vi forstår
frihedens illusion.

Børn, der skal kysses,
venner, der skal trøstes.

Et perfekt digt, der skal skrives,
før alt falder på plads.

Der er anstrengelser,
der er ørkesløse,
og en lethed i livet,
der flyder i utopiens valg.

Og der er kun fuldkommenhed
i flimrende fiktioner.


Dit liv er en undtagelse.