Hun går ad Overvej,
der egentlig er en allé.
Den strækker sig
som en morgendoven elsker
fra forstæderne,
- hvor forsigtige børn
leger forlegen på fortovene -
over blodsprængte viadukter
til solarkompleksus
i byrummets centrum.

Hun går med
de faldende husnumre,
og tallene flyder
langs kantstenen
og i striber
på vejbanen.

Træder hun
på stregerne,
stiger de som pile
ad hendes nylonstrømper,
som masker der løber
rundt om de læber,
hendes tunge fugter
i farten.

For hun skal mødes
med en mand
på Café Gerningsstedet
klokken rundt på gulvet.

Men foreløbig går
hun bare på Overvej,
som egentlig er en Allé,
hvor træerne står spredt
som de ord, der rasler
af hendes tanker
i restløs fart,
og nu bare ligger
og venter på deres digt.