Og i nat går gaderne ham,
og hans fødder
fortsætter fortorvene,
og hans spirale tankehyfer
vikler sig ud af hans hår
og snor sig ned
om lyslederkabler,
der er i vejen
ud af verden.

Og gaderne går ham,
og havnen havner ham,
og i nat tror han troen
på sin bevægelse,
der er andre veje,
end dem, der flyder frit
i hans vener,
hvor verden venter og
lader gaderne gå sig selv.

Og kommer du ham i møde
med dit halstørklæde bundet
rundt om din hals,
vil han faktisk løfte blikket
fra sine travende fliser
og fange dine øjne
med sin øjenfangerfænger

og han løfter sin finger
og peger dig ud:
- Glædelig jul,
synker han.

Han vender sin hånd
og blodet på hans håndryg
fanger faktisk et snefnug,
og i det møde
gestaltes drømmen,
der sprænger i dit øje,
og gør dig gade,
og gør gaden
dit næste åndedrag,
åndetåge, tårer og tågeånd.

Dine børn vil evigt realiserer dit underskud,
som også du realiserede dines underskud,
tomrummets eksistens er kun teoretisk,
alt fyldes med svaghed,
der i tidens fylde
fortættes til styrke,
det er det dynamiske princip...

- du går gaderne, der går dig.