De første år vi boede her i landet , mærkede vi kun lidt til juleforberedelserne i byen. Som antallet af kristne voksede, tog interessen for alting, som har med julen at gøre, til. Hovedgaden, Orchard Road, bliver pyntet fint. Indkøbscentrene og hotellerne konkurrerer om, hvem som har de smukkeste og interessanteste dekorationer, som variere fra år til år. En tur ned af hovedgaden lønnede sig, for man skulle tro man befandt sig i eventyrland. I de forskellige indkøbscenter hører man julemusik hele dagen. Ja, der bliver til og med givet priser til de flotteste dekorerede bygninger. November og december er ferietid for skolebørn i asien. Fra de omkringliggende lande kommer mange til Singapore på en indkøbsferie. Der er ekstra gode programmer at vælge imellem med koncerter, ballet, teater og så videre. I de lune aftener er hovedgaden og butikkerne pakket med folk. Købe ind kan man til 9-10 om aftenen. Vi har vænnet os til, at der hører frost og sne til jul og jo mere vi nærmer os jul, desto mørkere bliver det udenfor. Når julen er overstået, tager dagene til, lyset er kommet ind i verden på ny.
   Her oplever man den søde juletid lidt anderledes. Jeg besluttede mig til at give børnene andre juleminder. I begyndelsen af december pyntede vi lejligheden med kranse, engle, klokker og juledekorationer. Der blev hørt julemusik på dansk, tysk og engelsk og bagt småkager. I skolen kom nissemanden den 6 december, med en sæk på ryggen, han vidste alting om børnene og lovede eller dalede, ligesom det var nødvendigt. Bagefter blev der spist nødder og kager og hvert barn fik en lille sæk med julegodter til at tage med hjem.
   Derefter gik det slag i slag med julefester. Vi var med til julefest hos skandinaverne, hos tyskerne og i hotellet. Børnene nød det, den bedste dag var naturligvis selve juleaftensdag. Så længe Fritz arbejdede i hotellet, var juleaften en meget travl dag, han kom kun hjem en time om eftermiddagen. Vi skyndte os at tænde de levende lys på det dyre importerede juletræ, hørte julemusik og alle fik deres gaver. Ved seks tiden om aftenen tog vi op til hotellet og hørte et kor synge i lobbyen. Derefter spiste vi i cafeteriet, hvor en overdådig buffet var sat op i dagens anledning. Fritz kikkede ind til os af og til, også selv om han ikke kunne sidde til bords med os, var han ikke langt væk. Senere på aftenen tog vi lykkelige og glade hjem. Fritz tog altid fri et par dage efter juletravlhederne. Juledag tog vi til gudstjeneste i den Metodistiske kirke om formiddagen, derefter blev den søde juletid nydt i hjemlige kredse. Julelysene på juletræet blev tændt hver dag indtil efter nytåret. Vi legede med børnene, læste historier og spillede spil, så gode filme og nød at være sammen med venner.
   Børnene ønskede dem nye cykler til jul. Det er naturligvis en gave, man ikke ligefrem kan gemme i et skab. Som julen nærmede sig, kunne vi se, at børnene efterhånden ikke var alt for sikker på, om de nu også fik nye cykler. De undersøgte de forskellige badeværelser, hvert hjørne i vaskekøkkenet blev undersøgt, Silvia mindede os om, at de ønskede dem cykler til jul, jeg svarede:" I har lov til at ønske". Endelig kom juleaftensdag, Fritz spurgte, om de havde set nogle store pakker et eller andet sted. Igen blev lejligheden undersøgt, forhåbentlig skuffer de os ikke, stod tydelig skrevet på deres ansigter. Fritz sagde:" Gå ud i badeværelset ved siden af vaskekøkkenet og kik op i loftet". Der havde han bundet, de i dele indpakkede cykler fast. Mens han tog pakkerne ned, blev der jublet og danset. De indrømmede, at de havde opgivet håbet om at få cykler. Fritz nød sin sejer, han havde færdigbragt at gemme cyklerne i lejligheden, uden at de opdagede dem. Næste dag blev de sat sammen, børnenes ansigter skinnede om kap med de flotte røde cykler, denne jul blev der cyklet meget.
   Fritzli nød juleforberedelserne og julen ligeså meget som de to andre. Det var altid lidt svært at finde på gode gaver til ham. Som regel fik han et par pakker med nyt tøj. Han synes også om ting til at hænge op i sit værelse, og legetøj som fungerede med batterier. Nye plader og kassettebånd med musik og historier var altid imellem gaverne. Silvia og Robert lavede kassettebånd med selvfortalte historier til ham. Efter mange år er det stadig væk sjovt at lytte til deres fortællinger. Fritzli holdt meget af sine stofdyr, når han hvilede sig, arrangerede vi dem ofte rundt om ham. Derfor var der altid nogle nye eksemplarer imellem gaverne til hans store glæde. Ligesom de to andre, fik han også egne håndklæder og sengetøj. De år vi fejrede juleaften i hotellet, spiste han hjemme hos ahmaen, derefter blev han, som sædvanlig, lagt i seng. Efter tre gange stærke medikamenter for sin epilepsi, vil han også helst ligge i sengen om aftenen. Visse ting som vi har givet de to raske børn i livet, har han ikke haft andel i. Det ville selvfølgelig være skønt, at have haft tre raske børn at nyde. Jeg håber jeg nogenlunde, så godt som jeg har forstået det, har taget godt vare på de kostbareste gaver et menneske kan få, BØRN.
   Den største gave denne jord nogensinde har fået er Jesus Kristus. Han har givet sig selv for alle mennesker. Den dag vi bliver inviteret til at leve og regere med ham i al evighed, vil vi opleve hvilke glæde og rigdomme vi er skabt til at arve. I Guds rige er vejene af gennemsigtigt guld og husene af ædelstene. Det er derfor vi synes, at julen skal fejres og nydes efter bedste evne.

Kinesisk Nytår
   Julen flyder over i det kinesiske nytår i midten af januar. Juledekorationerne bliver til den første uge efter nytåret, så udskiftes de med kinesiske dekorationer, som hovedsagelig består af mange røde lamper, blomster børn og det nye års dyretegn. Den kinesiske kalender repræsenterer 12 dyretegn. Hvert år begynder man på et nyt, og når 12 år er forbi, begyndes der forfra igen. Der er også andre regler som spiller en rolle, men det har jeg ikke overblik over, jeg ved kun, at det er et meget indviklet regnestykke. Man karakteriserer menneskers egenskaber med disse dyretegn, derudfra laves der et horoskop for det kommende år. Hvem fandt på det'? Det gjorde Buddha, da han var klar over, at han ikke havde lang tid til at leve i. Tolv dyr blev sat sammen til et kapløb og eftersom de nåede frem til målet, blev de inddelt som symbolske årstegn. Rotten kom, som den sejrende, først frem til målet, efterfulgt af de andre.
   Nu er det i det kinesiske kvarter, der foregår en hel masse. Alting skal, så vidt det er muligt, være nyt. Der bliver købt nyt tøj, helst i festlige farver, den røde farve er meget populær. Der bliver gjort ekstra rent kogt og bagt. I indkøbsbutikkerne er hylderne fulde med kinesiske kager, nødder, tørrede frugter og mange andre ting, som der sættes pris på. I China Town vrimler det med mennesker som er på udkik efter et godt køb. Ekstra boder er sat op med alverdens ting, ofte så billigt at man undrer sig over, at det er muligt at sælge ting til den pris. Da alting skal sælges før den sidste dag af det gamle år, for lykkens skyld, er det muligt at gøre usædvanlige gode indkøb de sidste par dage, hvis man ellers kan komme frem i menneskemylderet, for det vrimler med folk som sild i en tønde, og de forskellige restaurationer kasserer penge i kassen uafbrudt.
   Til kinesisk nytår bestiller mange hoteller, butikker og familier dragedans. Over den pågældendes husdør, hænges et rødt banner for at byde dragen velkommen og hvis der er et spejl i huset, skal det dækkes til, sådan at den ikke ser sig selv og bliver forskrækket. Ceremonien forgår på den måde, at en bil med unge mænd i røde bluser, sorte bukser og sko, ankommer med deres musikinstrumenter som består af store trommer og andre larmende instrumenter, jo højere der bliver spillet desto bedre. To mænd, den ene sidder på skulderen af den anden, fører dragens hoved, resten af dens størrelse variere. Et langt farverigt tæppe i dragens mønster er lagt over hovedet på unge mænd som på slangemaner danser med. Der bliver der danset og snoet, dragen bevæger sig op og ned frem og tilbage i takt til den øredøvende, larmende musik. Det bringer held og lykke påstås der. Derefter forsætter bilen, under megen støj og larm, til det næste sted.
   Forældre respekteres og glemmes ikke, når de bliver ældre. Den ældste søn i en familie har ansvaret over for forældrene, når de kommer op i årene og andre børn bidrager regelmæssigt med et beløb. Når de ældre ikke mere arbejder, begynder børnene at give forældrene løn, og se efter dem hvis de bruger hjælp til indkøb og andet.
   De 14 dage festdagene varer, er festlige tider for befolkningen. I parker og indkøbscentre underholders med musik og sang teater, akrobater og meget andet. Fritz har altid haft meget travlt til det kinesiske nytår, fordi så mange som mulig naturligvis gerne vil have fri over festdagene. Man har i alt 14 officielle festdage i året på grund af de forskellige religioner.
   Dragon View hed det sted, hvor vi boede. Der var mange ældre mennesker i området, og af og til døde en eller anden. Bilen med orkestret kom igen, men denne gang uden dragedans. De sørgede for, at den afdøde, under megen spektakel, kom derhen, hvor han skulle. Et telt bliver sat op i nærheden af den afdødes bolig. Et altar med et billede af den afdøde, med masser af rygepinde ved siden af, bliver arrangeret. Kranse på stativer, sættes op på rad og række. En lille uges tid bliver teltet stående, mens folk kommer og går. Der blev givet gaver, som regel penge, man spiser, drikker og underholde sig og går igen. Når den døde er kremeret, som det er skik og brug her, giver man ham alt det med, han ejede i dette liv i form af papir. Hvis han havde været rig, får han masser af papirpenge med. Man har specielle butikker, som efterlaver alt fra biler, huse, ansatte o.s.v. Alt dette bliver medbrændt, således har man gjort sit bedste, sikker på, at vedkommende ikke mangler noget i det næste liv.
   En af Fritz assistenter kom en dag og spurgte om at få et par dage fri, fordi broren skulle giftes. Overrasket svarede Fritz:" Jeg troede din bror var død". Kokken forklarede, at et giftermål alligevel var blevet arrangeret imellem broren og en anden pige som også var død, forældrene var blevet enige om det. De ville sammen med medlemmer af familien give deres velsignelse til giftemålet i templet. Datoen var blevet bestemt efter råd fra munkene, som det er skik og brug. Hvis datoen ikke er rigtig, kunne noget gå forkert.
   Udviklingen i Singapore har uden tvivl bidraget til at mange har løst sig fra traditioner. Ofte når man spørger de lokale ud om, hvad de tror på, får man til svar, at de har buddhistiske eller konfusiranske baggrunde, men at de i grunden er fritænkere. Mange af dem, som betegner sig som fritænkere, bliver draget ind i kristendommen, efter en undersøgelse som blev publiceret i avisen. Singapore er kendt for harmoni imellem forskellige kulturer og religioner, og selvfølgelig skal man respekterer andre folks levevaner. At prædike i det åbne skal der tilladelse til, og det er godt det samme i sådant et lille land. Hvis en søn eller datter fra en buddhistisk familie omvender sig til den kristne tro, kan det forårsage alvorlige spændinger i familien, fordi det er meget vigtigt for de ældre at der er nogen til at begrave dem, fordi de døde tilbedes. Vi hørte flere gange, at ældre mennesker opsøger buddhistiske munke for råd, og det blev sagt til dem, at de ikke kunne gøre noget, fordi den kristne Gud er stærkere.

Malaysisk Nytår.
   Muslimerne faster en måneder om året. Da der ikke spises og drikkes fra solopgang til solnedgang, er det om at få spist og drukket før solen står op. Fastetiden ender med en fest, og nu er det i det malaysiske kvarter, der sker en hel masse. Her er muslimerne ikke alt for strenge, hvad påklædning angår, men de holder sig til deres spisevaner, og mange kvinder bruger hovedbeklædning og lange kjoler med lange ærmer. Kritisk er det kun, hvis en vil omvende sig til en anden tro. Det sker, at en muslimer bliver overbevist om, at Jesus er frelseren. Vedkommende kommer på den sorte liste hos de øverste muslimer, men som regel forløber sådanne tilfælde uden blodudgydelser.
   For ikke længe siden diskuterede jeg med en muslimsk taxichauffør om Jesus. Han mente, han kunne ikke være søn af Gud, fordi Gud kunne ikke dø, af den grund kaldte de ham en profet. Han var sikker på, han ville komme til verdens ende og dømme alle sammen med Mohammed. Jeg svarede:" Forstår vi Gud nok til at kunne tænke sådan. Kunne Gud ikke sige:" Den del af mig selv kalder jeg min søn, han skal frelse jorden". Jeg forsatte, Jesus sagde: "Jeg er sandheden, vejen og livet". Hvis han sagde, jeg er sandheden, hvorfor sagde han ikke, jeg er en profet. Jesus forklarede om sig selv, at han var søn af Gud og søn af mand, og han beviste i opstandelsen, at døden ikke kunne beholde ham". Eftertænksomt svarede taxichaufføren:" Jeg tror, det hele er en misforståelse af ord, profet eller søn han er jo den samme, men vi beder ikke til ham heller ikke til Mohammed - kun til Gud. Denne muslimer elskede uden tvivl Gud og var meget nær ved at forstå, hvem Jesus i virkeligheden var. Der er mange taxichauffører i Singapore, men denne kom jeg sådan helt tilfældigt til at køre med flere gange. Hver gang var vi begge overrasket over tilfældet, det var ligesom man helt tilfældigt møder en god ven. Han forsikrede mig om, at han havde bedt for mig, og jeg forsikrede ham om det samme. Hvis mennesker virkelig elsker Gud af hele hjertet kan det mærkes.

Indisk Nytår
   Indere har sans for drama og de sørger for, at denne dag ikke går ubemærket hen. På selve dagen, tidligt om morgenen, dekorerer mange sig efter alle kunstens regler på pladsen foran et berømt tempel inde midt i byen. Hvis man vil love et eller andet det kommende år til en eller anden gud, eller have hans velsignelse, er der forskellige ting de kan deltage i. Det som mest fanger øjet, og som Singapore er blevet berømt for hos turister, er den store bue de bærer over hovedet støttet med armene, og med mange små pile stukket ind i skindet på brystet. Det ser meget imponerende ud, en pil er også stukket igennem tungen, sådan at munden ikke kan lukkes. Med opmuntrende råb fra tilskuerne til trommernes takt, marcherer de langsomt, næsten som i trance, til et andet tempel fire kilometer længere væk. Her bliver hele pragten taget af, og man smider sig et eller andet sted for at komme til kræfter. For det meste er det unge mænd, som på denne måde, søger gudernes gunst. Hvis kvinder har specielle ønsker, har de mulighed for at marchere med i omtoget, med en kande med mælk på hovedet, hvis det ikke spildes, går deres ønsker i opfyldelse, siges der.
   Man kan næsten være sikker på, at ældre mennesker i hindu troen er meget religiøse, når de kommer op i årene. En dag, da jeg kørte i taxi, med en ældre indisk taxichauffør kunne jeg ikke modstå fristelsen og startede en konversation om, at den kristne tro er den mest barmhjertige i hele verden. Man behøver kun at leve en gang, har syndernes tilgivelse og evigt liv, med den som har skabt alting. Ja, ja det er rigtigt for dig, fordi du tror på det, men der må altså være nogen som har klaret at komme til evigheden i hindu troen, mente chaufføren. "Er du helt sikker på det", svarede jeg tilbage," hvis mennesker blev bedre af at gentage deres liv, skulle der ikke være supermennesker omkring os, sådanne har jeg aldrig mødt, der bliver også flere og flere mennesker på jorden". Inderen blev nervøs, kunne jeg mærke, uden tvivl havde han tænkt meget på, hvad der ville blive af ham, når han døde. Som vi fortsatte vores diskussion, tabte han retningen, og det blev en lang fart, men jeg betalte uden vrøvl og steg ud af bilen, med en bøn om, at noget af det vi havde diskuteret, ville blive hos ham. Det er en almindelig opfattelse i hindu troen, at Jesus ikke døde på korset, men udvandrede til Indien, hvor han giftede sig, fik mange børn og nåede at blive meget gammel.