Fritz fik tandpine og spurgte chefen for den kinesiske restauration, om han kunne anbefale ham en god tandlæge. Samme dag satte han sig i en scooter sammen med den kinesiske chef, uvidende om det eventyr der ventede på ham. I midten af byen i den gamle del af New Delhi holdt scooteren på en åben plads. Der steg de ud af scooteren og gik til fods igennem smalle gader. Foran en lille butik som solgte alt muligt stoppede de. Fritz lagde mærke til, at der lå udtrukne tænder her og der. I hjørnet af butikken var en lille tandlægepraksis indrettet. En kineser behandlede tænder på en inder som sad på en ældgammel høj barber-stol. Fem seks indere sad på en bænk langs væggen. Tandlægen fik nu øje på dem, inderen måtte hoppe ned og tandlægen pegede direkte på Fritz. Ret overrasket over, at det allerede var hans tur, klatrede han op på den høje stol, alle betragtede Fritz og tandlægen. Tilsyneladende forstod tandlægen sit håndværk. Da han ikke havde adgang til elektricitet, benyttede han sig af et andet system. Med foden trådte han uafbrudt på en pedal, som var forbundet med en boremaskine, hvormed han borede. Til sidst tog han en gummiballon fyldte den med vand og satte en gummitube på. Med den sprøjtede han vand ind i munden på Fritz som spyttede det ud. To behandlinger var nødvendigt, før behandlingen var færdig. Det hele kostede 60 Rubi, og holdte i 15 år. Bagefter ville den kinesiske chef vide, om han var tilfreds med behandlingen, Fritz svarede, at han syntes, han var udmærket.
   Hotellet havde deres egen læge en venlig ældre sadatsi. En dag skete det, at en kok skar sig dybt i håndfladen. Der gik betændelse i såret og hånden begyndte at hæve. Lægen rådede kokken til at få en behandling på et sygehus, da såret var ret dybt. Klagende forklarede han Fritz, at han ikke havde penge nok til en scooter. Fritz kaldte et par af sine souschefer sammen og forklarede dem sin plan. Peter hotellets champion i størrelsen, en stor kraftig inder lagde sine arme fast om kokken, sådan at han ikke kunne bevæge sig. Fritz steriliserede et barberblad i et stearinlys. Pus og blod sprøjtede til alle sider også på hans hvide jakke, da trykkede barberbladet på bulen. Han skyndte sig at sterilisere såret med alkohol, alt imens kokken højlydt jamrede. Uden at lade sig anfægte strøede Fritz finmalet frisk pepper i såret, derefter blev det inderste af skallen af et løg lagt over, og til sidst blev hånden bundet ind. Kokken fik fri nogle dage, og Fritz rådede ham til ikke at fjerne bandagen, før han kom på arbejde igen. Fritz var måske den som blev mest overrasket, da han så at såret var fuldstændig helbredt uden et ar. Kun en hvis stribe i hånden bekræftede, hvor såret havde været. Behandlingsmetoden er indisk og frisk hvid pepper har en helbredende virkning, havde han hørt sige fra sine indiske assistenter. Nu var han fuldstændig overbevist.