Rejsen til Singapore varede 16 timer. Heldigvis sov børnene i flyet, og når Fritz var med gik alting så let. Det nye eventyr gemte sig i fremtiden, hvad var Guds plan for os? Vi var ikke et øjeblik i tvivl om at Gud vidste hvorfor, vi nu var landet i denne del af verden. Fritz mente at kunne mærke, at Fritzli ville komme til at gå på sine ben, før vi forlod landet. Det bekræftede også det jeg følte, og jeg undrede mig meget over de nye ting, som jeg vidste ville komme til at ske i vores liv.
   Fra flyvepladsen til hotellet åbnede jeg vinduet i taxien og indåndede den milde fugtige luft. Gud ske tak og lov var det her ikke så drønende varmt som i New Delhi. Taxien kørte op foran hotellet som ikke var så flot og luksuriøst som Oberoi hotel i New Delhi. Vi blev begge to lidt skuffet, da vi kom ind i den lille lave lobby som godt kunne trænge til en ansigtsløftning og meldte vores ankomst i receptionen Det viste sig snart at alting var mindre her, køkkenet var mindre, man havde færre antal kokke, færre partier, tillige med var Fritz, af forskellige grunde, ikke alt for begejstret for at arbejde sammen med kineserne i begyndelsen.
   Vi fik tildelt en lejlighed nær ved hotellet. Fritz kunne gå til og fra arbejde på fem minutter. Desværre var den meget lille og havde kun to soveværelser. Nedenunder løb en meget befærdet landevej forbi og ofte var støjen næsten uudholdelig. Jeg var ikke særlig begejstret for dette arrangement fra hotellets side. En af de første dage I vores nye lejlighed da jeg var ved at vaske køleskabet, jeg havde endnu ikke fundet en hushjælp, sagde Silvia eftertænksomt:" Du bryder dig ikke særligt om at være her, gør du mor?" " Det skal nok gå, vi skal alle vænne os til de nye forhold", gav jeg til svar. Kort tid efter fik jeg ansat en ung pige og dermed gik alting bedre.
   Meier var ankommet en måneds tid før os. Derfor ville han, om et par måneder, rejse tilbage til New Delhi for at gifte sig. Rava, som hans forlovede hed, arbejdede i forretningen som solgte brød og pålæg i hotellet. De sidste par måneder før ferien havde vi godt nok lagt mærke til forandringer hos ham. Vi var ikke rigtig klar over, hvordan vi skulle tyde det. Med sine 40 år var han begyndt at købe en masse nyt tøj og klædte sig på efter nutidens mode. Han smilte også mere end før i tiden og så ud til rigtig at være kommet i forårsstemning. Nyheden om hans forlovelse fik vi først, efter alle i hotellet havde hørt om den. Personligt blev jeg overrasket, for Meier var ikke ligefrem en type som egnede sig til ægtestanden. Han var sky og tilbageholden af natur og undgik ofte at tale med folk.
   Svejtserskolen havde en børnehave cirka 20 km væk fra byen. Svejtserne havde for godt 100 år siden købt 40 hektar land, som nu tilhørte svejtserkolonien. En lille skole med børnehave og en klub var blevet bygget midt i junglen imellem kamponghuse og aber. Her begyndte Silvia i børnehaven, men hvordan skulle hun blive transporteret de 20 km derud og hjem igen, for skolen havde ingen skolebusser. Mødrene bragte og hentede selv deres børn hver dag. Jeg var heldig at finde to mødre som var villig til at dele taxi med mig. Alt i alt vi kan ligeså godt blive her et stykke tid, mente Fritz, nu da vi er kommet herned. At rejse tilbage og begynde forfra et andet sted kan blive dyrt og tager sin tid. Det var synd for ham, han var lidt skuffet over sine arbejdsforhold. Han viste heller ikke den samme begejstring for sit arbejde som i Etiopien og Indien.
   Der er en speciel atmosfære om kineserne. Måske det nærmeste ville være at sammenligne dem med de stive dekorerede kinesiske møbler, hvad den ældre generation angår. De yngre er I dag anderledes, de er også større og vel ernæret, og mange har fået smag på den vestlige kultur. Kineserne, som udgør 80 % af befolkningen i Singapore, er ikke så åbne og gæstfrie som inderne og afrikanerne. Det medfører at man har på fornemmelsen, at det er svært at slå rod i et land, hvor de fleste er travlt beskæftiget med mange ting. I begyndelsen besøgte vi zoologisk have, fugleparken eller tog med færgen ud til en af de mange små øer om søndagen med børnene. Med tiden blev det også kedeligt, i det hele taget Singapore forekom en at være lidt af en kedelig by, det første år vi levede der. Det tog sin tid at slå rødder, og at kunne sige, jeg kan godt lide at være her. Udlændingenes forhold til hinanden er også anderlede. Man er, ligesom befolkningen, meget mere reserveret og kølig, og alting handler kun om forretninger og prestige syntes vi.
   Vi havde aldrig gået regelmæssigt i kirke, men Fritz begyndte at opsøge forskellige kirker søndag formiddag sammen med Silvia, fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle foretage sig på sin fridag. En søndag eftermiddag spadserede vi med børnene, som vi havde gjort mange gange før, i Fort Canning park, som lå ikke langt fra, hvor vi boede. Da vi gik forbi den lille Metodistiske kirke, som ligger ned til landevejen i udkanten af parken, opdagede vi at der var gudstjeneste. Nysgerrige kikkede vi ind, kirken var halv fuld med unge mennesker som vinkede med deres lommetørklæder i luften, mens de sang og priste Gud. Foran ved alteret stod en ung mand og spillede på guitar, mens resten gav indtryk af at være helt opslugt af deres lovprisning. Meget tiltrukket af den frie måde gudstjenesten foregik på, satte vi os ned på en af de nederste bænke i kirken med børnene. På vejen ud, lagde vi mærke til, hvornår der var gudstjeneste om søndagen. Dette besøg i Wesly Metodist kirke blev til mange andre i tidens løb. Silvia kom i børnehave, og hushjælpen så efter Fritzli, indtil vi kom tilbage fra gudstjenesten. Vi havde fundet noget der interesserede os om søndagen og var samtidig blevet plantet i god jord med sol og regn til de rigtige årstider.
   Det var blevet klart helt op i de øverste kredse i landet, at en karismatisk bevægelse havde begyndt i kristelige kredse. Nogle år senere, nævnte statsminister Lee Kuan Yew i et interview i Australien, at man i Singapore var nødt til at have en stærk politi afdeling. En karismatisk bevægelse havde begyndt imellem de kristne og det hændte, at muslimer skiftede tro og det syntes de øverste ledende i den muslimske tro ikke om.
   Singapore har succesfuldt arbejdet på at fremme fred og frihed imellem de forskellige nationer og religioner repræsenteret her. Uden strenge love, som de også har gjort brug af, ville det ikke have været muligt, er vi overbevist om.
   Med Victory fire var udgydelsen af Helligånden ikke til ende, det var blot begyndelsen. Over de næste måneder, var der hver uge, et evangelistisk møde et eller andet sted. På samme sted som Victory fire blev afholdt, fandt et par måneder senere en helbredelse gudstjeneste sted fem dage i træk. Gud sendte en indonesisk evangelist hertil. De første to aftener skete der ikke alt for meget, men så kom gennembruddet. Mennesker blev sat fri og helbredt, og det trak mange andre til. Folk stod i kø, længe før der blev åbnet for at komme ind, og de som ikke nåede at komme ind, betragtede det hele ude fra. Mange kravlede op på skråningen imellem træerne og kunne derfra se ned på podiet og over menneskemassen. Fritz fortalte, at man kunne høre begejstringen helt oppe i hotellet som ligger 10 minutter til fods derfra.
   En søndag efter gudstjeneste i kirken rådede nogle amerikaner os til at besøge Sankt Andrew Katedral samme aften. Guds Ånd var ved at gøre et større arbejde imellem unge mennesker. En amerikansk læge, som prædikede den aften, lænede sig afslappet over prædikestolen og betragtede menneskemassen indgående et stykke tid, før han begyndte at sige noget. Han bad os om at slå op i det gamle testamente, i 3. Mosebog, og begyndte at læse op, om alle de synder Gud advarede det israelske folk imod, efter de var kommet ud af Ægypten. For hver gang han nævnte en synd, betragtede han menneskemassen igen, og opfordrede de, som havde syndet på det område til at stå op. Da han kom til et skriftsted som forklarede, at nogen havde sex med dyr, blev der stille, der var ingen som stod op. Lægen ventede et øjeblik, bankede i pulten og sagde:" Jeg har ikke taget fejl, Gud har sagt, der er sådanne til stede". Mit hjerte bankede heftigt, jeg troede ikke, at moderne mennesker havde noget at gøre med den slags i dag. Pludselig stod det ene unge menneske op efter det andet. Lægen advarede:" Der er ikke nogen, som behøver at se sig om, det her er imellem Gud og mennesker". Da han var kommet igennem listen, blev alle de som var stået op kaldt op til alteret og lægen bad Gud indtrængende om at tilgive dem og samtidig styrke dem i troen. Denne oplevelse gjorde et stærkt indtryk på mig. Jeg forstod endnu klarer, at hvis mennesker er parat til at bekende deres synder, så er Gud der med åbne arme ligesom i lignelsen om den fortabte søn. Jeg tror ikke, vi nogensinde forstår fuld ud, hvad vi er blevet tilgivet og sparet for. Guds nåde kan næsten ikke begribes, det er en stor gave, som vi kan vælge at tage eller fra sige. Prisen blev betalt på krydset. I det gamle testamente blev Gud ofte vred på folket, når de vendte sig fra ham og ikke fulgte budene efter Mosebøgerne. I det nye testamente behøver man kun at omvende sig, ligesom i historien om den fortabte søn som kom til fornuft og vendte hjem, så er Gud der med åbne arme glad for, at vi har fundet tilbage til ham. Ikke en eneste gang beskrives der i det nye testamente, at Gud er vred på os, med undtagelse af Åbenbaringen. Der kommer en dag hvor Gud sætter et punktum til denne tidsalder og laver en ny himmel og jord hvor retfærdige mennesker lever og regerer i al tid og evighed med Jesus Kristus.