Jeg er som en eksplosion.
Jeg tager folk med mig, når jeg falder, og jeg tager valg der får konsekvenser for dem omkring mig.
Jeg ville ønske det ikke smadre dem jeg elsker, men det gør det i længden.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal give kærligheden videre, når jeg ikke kender til den del af livets sider.
Jeg undskylder for mine fejl, men samtidig for stolt til at kig tilbage - Gid jeg ku' tag det hele tilbage, og bare glemme alt for en stund.
Men det gør så ondt.