Konfirmationsforberedelsen hos pastor Hartvigsen i begyndelsen af 1960'erne, var ingen fornøjelse. Han nærede et ubændigt ubehag til børn og unge mennesker, hvilke han betragtede som en belastning. Et folkefærd man ikke kunne føre intellektuelle dialoger med.
Hans hjerte bankede for Paulus' brev til Galaterne, der kunne få hans øjne til at gløde med et mål af vanvid og stemmen røg op i fistel, når han docerede.

Hans beklædning stammede fra før krigen, idet frådseri var ham en vederstyggelighed. Hans tøjstil kolliderede unægtelig med moden, der var præget af Rock'n'Roll med stramme jeans, der afløste de uldne bukser i jordslåede farver. Værst var dog drengenes lange pandehår, der næsten nåede øjnene. Pastor Hartvigsen gøs og beklagede sig højlydt over sædernes forfald. Ikke mindst moralen. Derfor sørgede han for, at drengene og pigerne blev placeret med passende afstand, således at dydigheden kunne opretholdes.

Han betragtede konfirmationsforberedelsen som en slags eksamen, han med tynd, nasal stemme forhørte den spirende ungdom nidkært i. Spørgsmålene var mange og spidsfindige, mens han vandrede rundt i lokalet med pegepind, trevlet hentehår og spidse knæ.
Imens sad hans gidsler og stirrede med forventningsfulde øjne ud på den blå himmel, og glædede sig til, at oldingen fik afsluttet dagens pensum.

Efter lektionen overhørte han til sin forfærdelse en samtale mellem Benny, Per og Preben. De skulle i biografen, hvilket Hartvigsen opfattede som tidsspilde grænsende til det syndige. Som moralens emsige vogter spurgte han med gnækkende stemme: "Nu skal I vel ind og se en film, som tåler at blive nævnt i Menighedsrådet?"

Benny svarede kækt: "Jep! Vi skal ind og se "Gud skabte Kvinden" med Brigitte Bardot!"
Latteren rungede hele vejen ud på gaden, og efterlod pastoren med øjne, der var tømt for udtryk.

Pastor Hartvigsen forlod sit embede kort tid efter, og konfirmationsforberedelsen blev overtaget af en yngre præst, der var iklædt Beatles habit og glimt i øjet.

Det forlyder, at pastor Hartvigsen var blevet set snigende omkring Kino biografen ved 23-tiden, hvor billeder fra filmen var udstillet bag glasmonteret.