Min distræte mand var på vej til et møde i Tyskland. Da det var et temmelig vigtigt møde, var han sig bevidst om at fremstå velforberedt og med en præsentabel fremtoning.

I bilen kastede han et blik i spejlet og konstaterede, at håret godt kunne tåle at blive glattet lidt ud. Især den strittende hårtot - kaldet viben - måtte nedlægges. Han kørte kammen igennem og koncentrerede sig atter om morgentrafikken, som på trods af motorvejsudfletninger, tung trafik og kolonnekørsel bevægede sig med over 100 km/t.

Vel fremme foran den monstrøse bygning fandt han en ledig gæsteparkering og trådte ind i 'de hellige haller'. Receptionen fremstod som en afdeling for sig, bygget i mørkt mahogni. Bag glaspladen sås blinkende telefoner og et par fortravlede receptionister med head set. Han smilede imødekommende og forelagde sit ærinde. Receptionisten var iklædt solid elegance og takket være ødselhed med hårlakken, sad hendes frisure forankret som en nylonparyk. Hun mødte ikke hans blik, men stirrede blot på et punkt foran sig. Han forelagde sit ærinde, og hun nikkede køligt, hvorefter han blev videresendt til mødelokalet.

Inden han trådte ind i lokalet, rettede han på slipset og trak vejret dybt ind. Ved et ovalt konferencebord sad 8 mand bænket. Deres smil var stivnet som i en dødsmaske, og ethvert tiltag omkring en munter bemærkning var udelukket.

Mødet strakte sig over en del timer, der også bød på et par tiltrængte pauser ind imellem. Den megen indtagelse af kaffe gjorde, at naturen krævede sit. Ved håndvasken kastede min mand et blik i spejlet og spærrede øjnene op. Oven på hovedet sad den lyseblå plastickam fra Netto. Den sad som han havde efterladt den på motorvejen. Halvvejs begravet oven i viben, men dog særdeles synlig og med den ekstra effekt, at den kunne vippe, når han talte.

Efter bortskaffelsen af det forstyrrende element forløb øjenkontakten med de øvrige deltagere langt mere naturligt resten af dagen.

Møderesultatet forløb som det skulle, og mange år senere kunne alle stadig huske "ham med kammen".

Jovist... Distrætheden har sin pris.