Irmgard von Elmhoff på 87 år er blevet temmelig konfus og seniliteten lader sig ikke skjule. Hun har været gift med Maximillian von Elmhoff i mere end et halvt århundred, og da han sov stille ind, blev godset afviklet. De herskabelige manerer og stædige meninger, har hun dog ikke aflagt sig, hvilket ofte giver Hjemmeplejen og andre grå hår i hovedet.
Hun bor i naboopgangen øverst oppe. Hun er nabo til et ægtepar, som vi vander blomster for, mens de er på ferie.
Da jeg rundede trappen til øverste etage, måbede jeg. På afsatsen sad Irmgard von Elmhoff i en antik ballonstol og fumlede med låsen i sin åbne hoveddør. Stolebenet stod 5 cm fra trappekanten med de 16 betontrin, og tanken om at jeg inden længe fik hende og det antikke inventar i hovedet, nåede at strejfe mig.
Hun var iført badekåbe og en matrosagtig efterkrigstids badedragt. Hendes sorte badesko med gule bændler var koket bundet om de pibestilk tynde ben. Påklædningen er muligvis en reminiscens fra dengang hun blev Miss Hundested i 1951.
Da det første chok klingede af hos mig, kom det næste. "Jeg skal ned og bade!" meddelte hun på uforfalsket Klampenborg dialekt og purrede op i de sparsomme krøller.
Eftersom hun bliver svimmel efter 10 skridt uden rollator og umuligt kan forcere trappen uden brug af elevator, forsøgte jeg at tale hende fra det. Men nej...! Hun var stålsat. Hun lukkede øjnene og skuttede sig velbehageligt, blottede de afpillede arme og ben og sagde: "Jeg skal bare ned og dyppe mig og mærke det forfriskende vand!"
Nu forsøgte jeg både at få hende til at flytte stolen ind på mere sikkert område, samt at overbevise hende om, at på stranden neden for var bølgerne for store. Vandet var koldt og fjæsingen lurede på havbunden. Men ork... intet påvirkede hende! I vandet ville hun.
Jeg ordnede mit ærinde hos naboen, og da jeg låste mig ud igen, sad hun stadig og famlede med låsen og for at finde én af de mange nøgler i nøglebundtet, der havde et omfang, som var en vægter værdig. Jeg så, at hun forsøgte sig med fløjnøglen til konsol-uret, samt en antik møbelnøgle i bronze med løvehoved. Men med ærgrelse konstaterede hun, at de ikke passede i dørlåsen således, at hun kunne låse efter sig.
Hun rejste sig, og gik ind i lejligheden, hvor hun opererede videre. Hun fandt vej ud på sin altan, og fik øje på Poul, som sad og nød sin ferie neden for på terrassen, mens han tog sig en blund. Den blev han revet brat ud af, da han hørte hende med skinger røst påkalde ham "fra det høje".
"Hallo! Du dér nede...!!"
Han vågnede og var både ør og paf, da han fik øje på det usædvanlige udstyrsstykke på etagerne ovenover.
"Jeg kan ikke få gang i elevatoren!" meddelte hun.
Nu var forsynet Irmgard von Elmhoff nådig, fordi efter at vi havde haft strømafbrydelse fra el-værket, så viste det sig, at strømforsyningen var stået af. Elevatoren virkede ikke, og der afventes reparation.
Miss Hundested 1951 måtte derfor erkende, at badeeventyret måtte skrinlægges.
Men sommeren er jo lang endnu...