Spyfluen var svanger, og en stegende varm sommerdag afsøgte hun egnet materiale, hvor hun kunne barsle. Hendes store lykke bestod i, at skraldefolkene strejkede i det indre København, og med stort velvære fandt hun en fordærvet bakke leverpostej, som udgjorde en perfekt vugge for den nye generation.
Da maddikerne efterhånden forvandlede sig til vingede skabninger, var især én af dem vældig interesseret i at gå forskervejen. Den valgte retningen "at være flue på væggen".
Den fløj ind gennem et åbentstående vindue til et restaurationskøkken, og med endnu fugtige fødder satte den sig på et velanrettet fad med tapas. Chefkokken var i utrolig dårligt lune, og hans svovlende vrede regnede ud over personalet. Fluen fløj videre og smaskede lidt pesto i sig inden den fløj ud gennem vinduet.
På Thorvaldsens Museum satte den sig på næsen af apostlen Bartholomæus, mens den studerede den næsten mennesketomme bygning. Den nåede dog at labbe lidt smeltet is i sig, som var tabt på storetåen af Adonis og fortsatte ud i verden.
Den nåede til Christiansborg og mente, at her måtte der være interessante ting at være vidne til, i egenskab af at være flue på væggen. Den landede i midten af Parlamentarisk arbejdsgruppe, der diskuterede verdensmålene. De mange hypotetiske meninger fløj frem og tilbage hen over bordet, og fluen nåede at flyve ud og ind ad døren op til flere gange. Hver gang den kom tilbage, var man ikke kommet videre i arbejdsgruppen.
Herefter tog den sig en blund.
Da den vågnede tog rastløsheden over, og den fortsatte ned ad gangen. Her hørte den en ganske anden munter stemning, som kom fra Beskæftigelsesudvalget, der forberedte et besøg på en konference i San Francisco. På bordet var arrangere både frugt og wienerbrød, og med en ubændig appetit fløj den ned og udvalgte sig et stykke borgmesterstang. Ingen bemærkede den, fordi alle havde travlt med at gennemgå udflugterne efter konferencens afslutning. Det løftede stemningen, og forslagene fik spyfluen til at rødme.
Da mødet var slut, fulgtes den med forsamlingen ud gennem døren.
Næste besøg omhandlede et åbent samråd i kulturudvalget. Den satte sig i lampen og pudsede omhyggeligt vingerne for kagekrummer imens. Det var der god tid til, fordi den søvnige forsamling messede sig søvndyssende gennem flere forslag omkring Danmarks Radios økonomi.
Fluen gabte.
I Snapstinget fandt den en stoleryg at sidde på. Den spærrede øjnene op og troede næppe sine egne ører, da den overhørte flere fortrolige samtaler. Pressen ville elske det!
Fluen gik ned i knæ, satte fra og fortsatte til næste værelse, hvor man var i gang med en redegørelse om Danmarks digitale vækst. Fluen glippede med de røde øjne og faldt i søvn under et Power Point show, som ene og alene bestod af søjlediagrammer.
Da den atter vågnede, slingrede den søvnigt ind i folketingssalen, hvor man var i gang med et lovforslag om ændring af lov om fastansættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.
Her bemærkede den, at flere medlemmer sad med armene over kors og sov med hovedet hvilende på en bølge af dobbelthager, mens en taler forsøgte at få sit budskab igennem.
På balkonen fandt den en mørk krog og drog sit sidste suk inden den blev talt ihjel og døde af kedsomhed.
Måske skulle den have valgt en anden retning end at være lyttende flue på væggen?