En gammel kammerat af mig fik job som lærer på Børkop Højskole.
Han er af et vist format, for nu at sige det så høfligt som muligt, med andre ord, for at være politisk korrekt: han er vægtmæssigt udfordret, så hans kone skubbede kraftigt på til at han skulle på en slankekur, og han gik med til det. Det var modvilligt, for han er glad for mad, men han holdt den pænt.
En aften var han i en by tæt på, Hedensted, og holde foredrag. På vej hjem gik han forbi pølsevognen og havde sådan lyst til en pølse, men han havde lovet sin kone at holde slankekuren, så det var bare med at stå imod fristelsen. Det var ikke ensbetydende med, at pølserne ikke trak, men han klarede fristelsen og gik videre.
Da han så stod ved billetlugen, sagde han:
"En ristet til Børkop, tak."