For en del år siden gik jeg i klasse med en bemærkelsesværdig dreng. Han hed Per, var hvidhåret og kom fra en temmelig dysfunktionel familie. Opvæksten havde lært ham at hvile i sig selv. Ingen skulle få ham til at udføre en opgave, han ikke havde lyst til. Det indbefattede blandt andet skolearbejde.
På mørke vinterdage, i de søvnige morgentimer, var han sjældent at finde på pladsen i vinduesrækken. Vi skulle hen omkring kl. 11 før han afbrød en uinspirerende historietime ved at svinge skødesløst ind i klasselokalet iført datidens uniform, der bestod af en syntetisk afghanerpels og ørkenstøvler. Skoletaskens undervisningsmateriale var repræsenteret af et ubeskrevet stilehæfte, som ene og alene tjente det formål at fungere som cigaretpapir.
Resten af taskens indhold udgjorde et imponerende antal af censurerede blade, han havde skaffet sig på Vesterbro. Disse vakte udelt interesse hos resten af klassens drenge og udkonkurrerede omgående lærerens slæbende gennemgang af Napoleons slag ved Marengo.
En lun majdag havde vores 7. klasse samlet sig i et hjørne af skolegården. Noget stort ville ske, var vi blevet betroet. Per var ikke mødt i skole, men pludselig hørte vi lyden af en dyttende bil foran skoleporten. "Dér er han!" sagde et par af drengene fra Pers inderkreds.
Vi fulgte lyden og stoppede mundlamme op. I en stor, mørkegrøn Mercedes sad Per ved rattet med sit hvide hår, der i dagens anledning var blevet vasket. Grundet sin ringe højde havde han ved hjælp af en mindre tomatkasse i ryggen gjort det muligt at blive rykket fremad i sædet, så han kunne nå pedalerne. Med et svedent grin oplyste han os om, at han havde ikke tid til at komme i skole, fordi han kørte Taxa for en kammerat i Istedgade. Da skoleklokken ringede, modtog han et opkald over radioen og forsvandt i retning mod lufthavnen. Vi andre sjokkede op på 1. sal, hvor en prøve i tyske verber ventede os med den nidkære lærer også kaldet "Sadisten".
Mange år senere mødte jeg Per igen på et seminar, hvor han til min forbløffelse trådte ind på scenen med sin velkendte og nonchalante attitude. Her optrådte han i egenskab af underviser og formidler for et større firma, og hans oplæg hed "Brug dit netværk".
Han huskede ikke mig, men til gengæld glemmer jeg aldrig Per!