Nytårsmorgen!! Jeg sov på Anders værelse, i en lidt for kort seng, og skænkede ikke det tætsluttende mørklægningsgardin en tanke, så jeg lå længe og undrede mig over natten kunne være så lang---Ligesom syvsoverne i Johannes W's himmerlandshistorie. Da jeg endelig besluttede mig for at se på uret var klokken omkring elleve, og så var det vist tid at gå hen at linde på gardinet.
Anders og Johanne knirkede med loftsbrædderne og af og til lød der et fortabt råb om Moar---En grå, overskyet, vindstille morgen, der vist så ud som en nytårsmorgen bør se ud. Jeg vaklede ned og fik lidt morgenmad, som Helle allerede havde arrangeret. Vi fik smørboller og hjemmedyrkede hønseæg---Hønsene futtede rundt ude i haven og ræven havde åbenbart holdt sig på ukendt afstand---Der blev fortalt at Signe og Erik er havnet i Tanzania, i en by der vistnok hedder Majombo. Steen og Helle overvejede alvorligt at drage ned på visit, og de havde åbenbart ingen betænkeligheder ved at tage ungerne med. Heller ikke da jeg erfarne rejsende kom med mange advarende ord om det sorte kontinents truende tropesygdomme. Efter lidt granskning i atlasset fandt vi Majombo liggende i det sydlige Tanzania, ikke så langt fra Malawisøen, så vidt jeg husker---I øvrigt var vi lidt morgentavse---Selv om ingen af os havde tømmermænd så er det jo traditionelt eftertænksomhedens morgen den her.
Vi drog ud på en lille tur i naturen, og besluttede os for en tur i Slotsparken. Var et vend om Sofienborg byggeriet, hvor Helle var helt vild med jeg skulle slå mig ned. Der så noget nøgent ud med rækker af boligblokke liggende på flad mark, og hist og her et meget lille træ. Ikke et menneske at se naturligvis. Alt virkede som uddødt. Vi hjulede gennem Hillerød og ned til Slottet der lå der ved søen og så yderst udemokratisk ud. Tog en tur i den mægtige park og fornam suset fra Enevældens dage. Parken hvor buskene er klippet til så de, set fra luften, former Dronningens monogram. Kaskaderne uden vand. Slotssøen med en masse vand. Slottet med sine himmelstræbende tårne og spir. Christian firtals sandstensmonogrammer over portene. Fontænerne med græske guder balancerende langs kanten. Slotsfacaden med sine mange figurer, snørkelrier og gesvejsninger . Ungerne gloede med åben mund og polypper, selv om de jo nok har set det syn før. I øvrigt var Slottet åbent, men vi orkede ikke rigtigt at gå ind at se det indre. Der lå en bambuslund ved søbredden hvor ungerne kunne løbe rundt mellem spanskrørene ,som i en kinesisk junglebevoksning. Anders var helt vild på Kareten.
Men Helle og Steen kørte mig ned til Stationen og vi farvellede og blev enige om, at mødes igen på et tidspunkt. Jeg rullede tilbage til København med toget og tyrede lidt i årets første avis, der jo havde en del bud både på Dronningens nytårstale og på den tid der må komme. Der var annonceret total solformørkelse den tiende August, og man skal ikke længere bort end Frankrig for at opleve den helt totale formørkelse. Men jeg arriverede tilbage til Frederikssundsvej og vadede gennem enorme dynger af afdøde krudthylstre, nogle så tykke som nedløbsrør, tilbage til Nattergalevej. Der var ingen baldrede ruder at se og jeg kunne ej heller se tegn på der havde været brand i større dele af kvarteret. Ikke uden angst og bæven skridtede jeg op ad Stærevej, hvor der lå endnu flere afdøde hylstre og fusere, men den lange bygning lå tilsyneladende uskadt. Ingen sodsværtede vinduer. Ingen bortsprængte døre. Ingen huller i murene efter vildfarne panserværnsraketter eller krydsermissiler. Endnu lys i julestjernen i vinduet, og det gule køkkengardin rullet ned. ---Alt vel---Alt lå som da jeg forlod det, og ikke uden en vis lettelse fik jeg min oppakning pakket ud. I en underlig mat stemning fik jeg mig placeret i sofaen og fik klaret det nødvendige. Så er de helligdage overstået og man har sgu overlevet dem alle. Mor rang og ønskede glædeligt nytår. Jeg fik et langt foredrag om den på nytårsbordet stående menu, det var jo ikke så dårligt, selv om jeg absolut ikke føler at have sultet på det sidste. Thomas, Asta, Agnes, Hans Werner havde været på visit og alt var gået efter planen.

Nytårsmorgen!! Jeg sov på Anders værelse, i en lidt for kort seng, og skænkede ikke det tætsluttende mørklægningsgardin en tanke, så jeg lå længe og undrede mig over natten kunne være så lang---Ligesom syvsoverne i Johannes W's himmerlandshistorie. Da jeg endelig besluttede mig for at se på uret var klokken omkring elleve, og så var det vist tid at gå hen at linde på gardinet.
Anders og Johanne knirkede med loftsbrædderne og af og til lød der et fortabt råb om Moar---En grå, overskyet, vindstille morgen, der vist så ud som en nytårsmorgen bør se ud. Jeg vaklede ned og fik lidt morgenmad, som Helle allerede havde arrangeret. Vi fik smørboller og hjemmedyrkede hønseæg---Hønsene futtede rundt ude i haven og ræven havde åbenbart holdt sig på ukendt afstand---Der blev fortalt at Signe og Erik er havnet i Tanzania, i en by der vistnok hedder Majombo. Steen og Helle overvejede alvorligt at drage ned på visit, og de havde åbenbart ingen betænkeligheder ved at tage ungerne med. Heller ikke da jeg erfarne rejsende kom med mange advarende ord om det sorte kontinents truende tropesygdomme. Efter lidt granskning i atlasset fandt vi Majombo liggende i det sydlige Tanzania, ikke så langt fra Malawisøen, så vidt jeg husker---I øvrigt var vi lidt morgentavse---Selv om ingen af os havde tømmermænd så er det jo traditionelt eftertænksomhedens morgen den her.
Vi drog ud på en lille tur i naturen, og besluttede os for en tur i Slotsparken. Var et vend om Sofienborg byggeriet, hvor Helle var helt vild med jeg skulle slå mig ned. Der så noget nøgent ud med rækker af boligblokke liggende på flad mark, og hist og her et meget lille træ. Ikke et menneske at se naturligvis. Alt virkede som uddødt. Vi hjulede gennem Hillerød og ned til Slottet der lå der ved søen og så yderst udemokratisk ud. Tog en tur i den mægtige park og fornam suset fra Enevældens dage. Parken hvor buskene er klippet til så de, set fra luften, former Dronningens monogram. Kaskaderne uden vand. Slotssøen med en masse vand. Slottet med sine himmelstræbende tårne og spir. Christian firtals sandstensmonogrammer over portene. Fontænerne med græske guder balancerende langs kanten. Slotsfacaden med sine mange figurer, snørkelrier og gesvejsninger . Ungerne gloede med åben mund og polypper, selv om de jo nok har set det syn før. I øvrigt var Slottet åbent, men vi orkede ikke rigtigt at gå ind at se det indre. Der lå en bambuslund ved søbredden hvor ungerne kunne løbe rundt mellem spanskrørene ,som i en kinesisk junglebevoksning. Anders var helt vild på Kareten.
Men Helle og Steen kørte mig ned til Stationen og vi farvellede og blev enige om, at mødes igen på et tidspunkt. Jeg rullede tilbage til København med toget og tyrede lidt i årets første avis, der jo havde en del bud både på Dronningens nytårstale og på den tid der må komme. Der var annonceret total solformørkelse den tiende August, og man skal ikke længere bort end Frankrig for at opleve den helt totale formørkelse. Men jeg arriverede tilbage til Frederikssundsvej og vadede gennem enorme dynger af afdøde krudthylstre, nogle så tykke som nedløbsrør, tilbage til Nattergalevej. Der var ingen baldrede ruder at se og jeg kunne ej heller se tegn på der havde været brand i større dele af kvarteret. Ikke uden angst og bæven skridtede jeg op ad Stærevej, hvor der lå endnu flere afdøde hylstre og fusere, men den lange bygning lå tilsyneladende uskadt. Ingen sodsværtede vinduer. Ingen bortsprængte døre. Ingen huller i murene efter vildfarne panserværnsraketter eller krydsermissiler. Endnu lys i julestjernen i vinduet, og det gule køkkengardin rullet ned. ---Alt vel---Alt lå som da jeg forlod det, og ikke uden en vis lettelse fik jeg min oppakning pakket ud. I en underlig mat stemning fik jeg mig placeret i sofaen og fik klaret det nødvendige. Så er de helligdage overstået og man har sgu overlevet dem alle. Mor rang og ønskede glædeligt nytår. Jeg fik et langt foredrag om den på nytårsbordet stående menu, det var jo ikke så dårligt, selv om jeg absolut ikke føler at have sultet på det sidste. Thomas, Asta, Agnes, Hans Werner havde været på visit og alt var gået efter planen.

Nytårsmorgen!! Jeg sov på Anders værelse, i en lidt for kort seng, og skænkede ikke det tætsluttende mørklægningsgardin en tanke, så jeg lå længe og undrede mig over natten kunne være så lang---Ligesom syvsoverne i Johannes W's himmerlandshistorie. Da jeg endelig besluttede mig for at se på uret var klokken omkring elleve, og så var det vist tid at gå hen at linde på gardinet.
Anders og Johanne knirkede med loftsbrædderne og af og til lød der et fortabt råb om Moar---En grå, overskyet, vindstille morgen, der vist så ud som en nytårsmorgen bør se ud. Jeg vaklede ned og fik lidt morgenmad, som Helle allerede havde arrangeret. Vi fik smørboller og hjemmedyrkede hønseæg---Hønsene futtede rundt ude i haven og ræven havde åbenbart holdt sig på ukendt afstand---Der blev fortalt at Signe og Erik er havnet i Tanzania, i en by der vistnok hedder Majombo. Steen og Helle overvejede alvorligt at drage ned på visit, og de havde åbenbart ingen betænkeligheder ved at tage ungerne med. Heller ikke da jeg erfarne rejsende kom med mange advarende ord om det sorte kontinents truende tropesygdomme. Efter lidt granskning i atlasset fandt vi Majombo liggende i det sydlige Tanzania, ikke så langt fra Malawisøen, så vidt jeg husker---I øvrigt var vi lidt morgentavse---Selv om ingen af os havde tømmermænd så er det jo traditionelt eftertænksomhedens morgen den her.
Vi drog ud på en lille tur i naturen, og besluttede os for en tur i Slotsparken. Var et vend om Sofienborg byggeriet, hvor Helle var helt vild med jeg skulle slå mig ned. Der så noget nøgent ud med rækker af boligblokke liggende på flad mark, og hist og her et meget lille træ. Ikke et menneske at se naturligvis. Alt virkede som uddødt. Vi hjulede gennem Hillerød og ned til Slottet der lå der ved søen og så yderst udemokratisk ud. Tog en tur i den mægtige park og fornam suset fra Enevældens dage. Parken hvor buskene er klippet til så de, set fra luften, former Dronningens monogram. Kaskaderne uden vand. Slotssøen med en masse vand. Slottet med sine himmelstræbende tårne og spir. Christian firtals sandstensmonogrammer over portene. Fontænerne med græske guder balancerende langs kanten. Slotsfacaden med sine mange figurer, snørkelrier og gesvejsninger . Ungerne gloede med åben mund og polypper, selv om de jo nok har set det syn før. I øvrigt var Slottet åbent, men vi orkede ikke rigtigt at gå ind at se det indre. Der lå en bambuslund ved søbredden hvor ungerne kunne løbe rundt mellem spanskrørene ,som i en kinesisk junglebevoksning. Anders var helt vild på Kareten.
Men Helle og Steen kørte mig ned til Stationen og vi farvellede og blev enige om, at mødes igen på et tidspunkt. Jeg rullede tilbage til København med toget og tyrede lidt i årets første avis, der jo havde en del bud både på Dronningens nytårstale og på den tid der må komme. Der var annonceret total solformørkelse den tiende August, og man skal ikke længere bort end Frankrig for at opleve den helt totale formørkelse. Men jeg arriverede tilbage til Frederikssundsvej og vadede gennem enorme dynger af afdøde krudthylstre, nogle så tykke som nedløbsrør, tilbage til Nattergalevej. Der var ingen baldrede ruder at se og jeg kunne ej heller se tegn på der havde været brand i større dele af kvarteret. Ikke uden angst og bæven skridtede jeg op ad Stærevej, hvor der lå endnu flere afdøde hylstre og fusere, men den lange bygning lå tilsyneladende uskadt. Ingen sodsværtede vinduer. Ingen bortsprængte døre. Ingen huller i murene efter vildfarne panserværnsraketter eller krydsermissiler. Endnu lys i julestjernen i vinduet, og det gule køkkengardin rullet ned. ---Alt vel---Alt lå som da jeg forlod det, og ikke uden en vis lettelse fik jeg min oppakning pakket ud. I en underlig mat stemning fik jeg mig placeret i sofaen og fik klaret det nødvendige. Så er de helligdage overstået og man har sgu overlevet dem alle. Mor rang og ønskede glædeligt nytår. Jeg fik et langt foredrag om den på nytårsbordet stående menu, det var jo ikke så dårligt, selv om jeg absolut ikke føler at have sultet på det sidste. Thomas, Asta, Agnes, Hans Werner havde været på visit og alt var gået efter planen.