Skriv kommentar! En kommentar til kommentaren.
Mesterværket der placerede sig så akavet på skærmen, at
kommentarfladen blev utilgængelig.
Kommentaristen der havde misforstået alt. Kommentaristen
der ikke havde fattet en stavelse. Kommentaristen der
desværre havde fattet alt for meget. Kommentaristen der var
så overstrømmende positiv, at man opfattede en nepotismens
gentjeneste.
Den søvndyssende ordstrøm der alligevel fik hele 10 kommentarer
med på vejen. Genistregerne som kun en enkelt fattede værdien af,
og roste til himmelske højder ud for tallet 0. Han hun eller den!
Skrev ud i tomheden så legende let og levende som en kommende
Nobelpris'tar på et usselt tagkammer.
Jeg er så indigneret at der løber mig en velgørende træthed i Fyldepennen.
Jeg har fattet næsten alt og intet, og stopper nu op med et suk.
Det skrevne ord er udødeligt! Det skrevne ord former og farver en
hel verden. Vejen til ordet er brolagt med gode forsætter. Selv nok
så mange brændte bøger stopper intet. Alt dette er skabt for
noget større.
En ser man født for prosa.
Og en for poesi.
En skabtes for agurker.
Og en for potpourri.
Skål.