Poesien er bedre end whisky, bedre end rødvin, bedre en portvin, bedre end lammekrone, cykler, fiskeri, svampe, lynknald og havearbejde, jeg har prøvet det hele. Poesien er god, kun forelskelsen og kærligheden kan hamle op med poesien; men begge dele risikerer at give dig tømmermænd, som når du blander al for meget alkohol.

Nej poesien kan jeg ikke leve uden. Poesi er næsten som at indsnuse den skønneste whisky, tage en lille mundfuld og køre den rundt i munden inden du synker den. Alle de nuancer der gemmes imellem læbe, kæbe og svælg i min mund åben til kys. Som nybagt brød dyppet i lækker trøffelolie og spise jeg elsker dig. Jeg falder om af poesien og stiger til vejr af poesien. Faktisk ligesom med en god whisky.

Poesien kan indeholde alt og jeg drømmer, at den er en bro, usynlig for nogle og glødende for andre. Jeg elsker poesien. Alle burde elske poesien. Alle burde. Jeg elsker whisky; men ikke alle bør elske whisky.

På trods af poesien er verden fuld af sindssyge ledere, terror, krige, ødelæggelse af vores jord og vand, alskens forurening og mennesker der flygter fra krige og ødelæggelse af deres miljø. Så er det, at jeg tager mig en god whisky, så englene synger og åbner op for poesien. Jeg elsker whisky. Jeg elsker poesi og alle burde elske poesien.