Du kom fra et fjernt land.
Du blev taget med hjem som en usynlig souvenir.
Du slog dig ned på alle verdensdele, med døden til følge.
Alle statsministre tonede frem, snakkede om værnemidler, ned lukninger, blive nu hjemme, gå nu ikke i panik, der er mad nok.

NEDLUKKING, PANIK: folk stormede ud, ud i butikkerne, der stod for skud.
Folk gik amok og købte ind som aldrig før, nogen blev som vilde, der var nogen der glemte deres medmenneskelighed.

Toiletpapir for af hylderne ned, i høj kurs de blev, verden har aldrig set så mange røvhuller på en gang.

Corona på Mågefod den var, du var her og du var der. Sikke mange test af verdens befolkning, der holder vejret.
Selv mink var ikke fredet, nu ligger de i massegrave, da i huj og hast blev slagtet ned, selv ikke her har de fået fred, her de spøger med deres død, da de er begravet tæt på vores kildevand.
Hvad skal de gøre de stakler, der mistede deres bestand, vil de få erstatning for de døde?

En, to, tre, så blev vi slået hjem, som et kæmpe ludospil.

Skolerne er lukket ned, forretningerne står øde hen, verden står stille som en Katastrofefilm, den hvor vi alle er medvirkende i, der er små og store helte i.

Nogen er hverdagens helte, andre er helte og tager deres mundbid på og holder afstand til den foran.
I 2020 har vi lige oplevet Danmark på ny, da det var flyveforbud.

Gud hvor vi et flot land, med bakker og bølgedale og åben strand hvor vi frit kan færdes. ingen restriktioner her, kaffen kan vi jo ta' med.

Går dig tur, nyder livet og glem mundbid for en stund, lade vindene lege med dit hår.