Se mig gennem søgeren i denne myldrende sommernat,
hvor alt er lukket og slukket.
Se hvordan den natblanke overflade bærer sine skærende
billys og sine cylindriske fantasier.
Se den flade og tomme perronbygnings mytologiske skyggeverden.
Hvor dagens indgangsportal kun er et smalt blåstribet daggry i nord.
Se den forbandede skærm der griner imod dig; om en ventetid på
flere årstider. Se min forslidte rygsæk, min bedagede rullekuffert,
min flade tegnebog. Så udsat for tyve i natten som så jeg min egen
ensomhed udefra.
Se havnens Waterfront som den skygge den er.
En Picasso sukker dybt og slukner. Ingen lygter! Vi sætter os til at vente
på daggryet. Sommer er det! Midt om natten i et hjørne af Frederikshavn.
Ånd ud og tag tilløb! Sporet er frit.
Se ind i dette langsommelige mørke, og mærk dig mørkets bevægelser.
Se hvad denne dunkle flod fører med sig. Se! Der stiger op fra dybet en ung
tynd, bleg pige, og med et blik som om hun kender sig. Se Aninas forførende
bevægelser! Se smerten i det unge ansigt med de dybe øjne og det hårde drag
om munden.
Mærk dig hvordan hun taler om Månen når du taler om sofaen.
Lyt til historien om den mest djævelske sagsbehandler under solen.
Lyt til historien om en springtur der aldrig får ende.
Mærk dig den fjerne og klare stemme, der ikke mishandler en stavelse.
Lad Aninas mågeskrig fortabe sig i det blåblinkende lys der aldrig slukkes.
Lad betjenten håndhæve sin hellige og modbydelige pligt.
Nik venligt til lokomotivføreren! Se signalmastens øje lyse grønt og magisk
ind i dæmringen. Rejs dig op i fuld højde. Lad dieselmotorernes cylindriske
variationer skænke dig i glasset.
Rejs ind i havgus og tåge og forhåbning. Sporet er dit.