Jeg er en årgang 61’er der har fået mod på at dyrke min skrivelyst lidt mere end tidligere. Jeg har altid skrevet – min første tekst skrev jeg som 11-12 årig på min mors gamle skrivemaskine, hvor o’erne lavede hul i papiret og det underste af g’erne manglede. Det var en drabelig historie om en pige og en grusom mand, der ville tage hendes hest fra hende. Sidenhen er det blevet til forskellige små historier – mest skrevet for og til mig selv, men nu har jeg altså lyst til at komme lidt videre. Jeg læser meget, mest spændingsromaner – og kunne godt tænke mig at skrive en af slagsen selv! Håber at dette forum kan hjælpe mig et stykke på vej.
Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Puls: 0,0