Viggo Sørensen fylder 80 år i december måned og ser tilbage på et liv, der har budt på oplevelser, minder og personligheder, som han aldrig ville have været foruden.
Skyerne havde netop forladt den ellers grå og langt fra forårslignende himmel, da det ringer på dørtelefonen. Kort tid efter ankommer han, efter de relativt få trapper, til lejlighed 15 på 1. sal i Danmarksgades ungdomsbyggeri, der ligger parallelt med Sankelmarksgade i Aalborg midtby.
Hans ansigt lyser op på en imødekommende måde, og hovedpersonen selv, Viggo Sørensen, der snart har oplevet 80 somre, sætter sig forventningsfuldt til rette i den allerede udtrukne stol ved bordet, hvor en dampende kop kaffe står placeret.
Der hvor det hele startede
Han så for første gang dagens lys d. 11. december 1936 i Simested - en lille landsby vest for Hobro, hvor han boede sammen med sine forældre; Murermester Martin Sørensen og den hjemmegående Mary Kirstine Emilie Sommer, samt sine to jævnaldrende brødre Launy og Egon. Her voksede han op i en villa, som blev døbt Håb, der var bygget af faren selv nogle år inden fødslen. Igennem barndommen raserede 2. verdenskrig, hvor den tyske invasion af Danmark og Norge d. 9. april skete på en dag, hvor Viggo var blot 3 år gammel.
"Jeg kan tydeligt huske den tyske besættelse for både de små hændelser, som når de tyske soldater stjal æblekager fra barndomshjemmet, såvel som de lidt større, når jeg sad på bagtrappen og iagttog de tyske flyvere, som kastede sølvstrimler ned for at genere radaren", fortæller han smilende.
Udgangspunktet var ikke givet på forhånd
På trods af en spændende barndom og en oplevelsesrig soldatertid var der alligevel noget specielt ved den måde, hvorpå Viggo kom ind på arbejdsmarkedet.
"Det var en stor tilfældighed hvor jeg skulle ende henne rent karrieremæssigt, efter jeg fik mit første reelle job", siger han.
Servicebranchen som springbræt Der lå nemlig ikke noget åbenlyst i kortene, da soldatertiden var ophørt, hvad angik præfererede job og fremtiden var dermed af ubestemt karakter. Dette førte til at Viggo i en alder af 23 år, blev ansat som kommis - eller i mere daglig tale - ekspedient, hos Købmand Gerstrøm i Auning. Her var han ansat i 2 år inden han blev ansat ved Hobro Kafferisteri som sælger. I 1960'erne var det en nødvendighed for de lokale butikker, at have et bredt sortiment, hvis det hele skulle kunne rende rundt. Her handlede det dog kun om at sælge ved dørene for Viggos vedkommende, og dette job skulle senere føre til en lidt usædvanlig situation. Den ældre dame, der ejede butikken, havde nemlig beordret at varerne skulle ud uanset vejrforhold, og da bilen var til reparation blev det hurtigt til en uoverskuelig opgave, idet sneen for alvor havde sat sit præg på det nordjyske landskab, samtidigt med at leverancen syntes umulig at imødekomme til fods. Viggo nægtede derfor at udføre arbejdet, hvilket førte til en fyreseddel og en efterfølgende retssag, som blev vundet ved hjælp af fagforeningen - HK.
Reklamebranchens betydning
Efter 2 måneder som arbejdsløs, med understøttelse fra fagforeningen og ufaglært "arbejde" hos en lokal pølsevogn, blev Viggo ansat hos Nesten Erhvervsreklame i Brabrand. Her begyndte interessen for reklamer og skiltning for alvor. Efter at have udført en lang række af mindre opgaver, hvor blandt andet Blå North State reklamer blev fremstillet ved at skære bogstaver ud i stanniol, fik chefen øjnene op for det mulige potentiale, og tilbød derfor et dekorationskursus, som skulle vise sig at være et meget brugbart kursus. De efterfølgende 6 år gik nemlig med at reklamere for Galle & Jessen, hvor hele landet blev rejst tyndt. Livet på landevejene, cafeteriabesøgende og reklamearbejdet blev den nye hverdag for Viggo, men bedst som alt gik som smurt, var Chef Nesten kommet i problemer. Det bundede i kontraktvanskeligheder med Galle & Jessen og af den grund blev Viggo den eneste tilbageværende i virksomheden.
Her syntes det hele at være gået i stå, indtil Chef Nesten - som var meget fascineret af det grundige arbejde Viggo stod for- valgte at stille firmabilen til rådighed. Her fik han til opgave at lave dekorationsarbejde, mens de ventede på at der ville dukke nye potentielle kunder op. Og her opstod der en ny og meget epokegørende periode for det videre arbejdsliv. Det skulle nemlig vise sig, at erhvervede erfaringerne inden for reklame og skiltning, blev udslagsgørende for en selvstændig periode i hans liv - i flere forstand.
Den imødekommende skiltesælger
Herfra tog det for alvor fart. Firmabilen blev netop den gave, som han havde ventet på. Nu kunne han selv møde kunderne, sælge de hjemmelavede skilte og derfra agere selvstændig. Undervejs, mens han kørte land og rige rundt, mødte han alskens mennesker på sin vej og alverdens måder at modtage betaling på. Nogle bød på kaffebord og aftensmad, mens andre tilbød en hjemmebrygget øl. Lige præcis den sidstnævnte genstand, udspillede sig i en historie, som han aldrig glemmer:
"Et af de sjoveste minder jeg havde, var der jeg hældte en øl ned i stueplanten. Den smagte simpelthen af H til, men jeg kunne jo ikke tillade mig at sige det til kunden, specielt ikke når den var hjemmebrygget", fortæller han med et næsten grædende blik, der bevidner om en erindring af sjovere karakter.
Hermed mødte han kunderne, der hvor de var og med deres lokalsamfund in mente. Af denne grund skulle man altid have en åbenlys respekt - i hvert fald udadtil.
"Det nyttede jo ikke noget, at man ikke var ydmyg over for den betaling man fik - ellers ville rygterne blot sprede sig som ringe i vandet om "den utaknemmelig knægt", der udførte landsdækkende reklamearbejde", fortsætter han.
Ingen udfordringer havde stoppet ham i hans færd, hvor han efterhånden havde fået smag for at være sin egen repræsentant, sælge skilte og komme med ideer til de forskellige bagerier mv. Skilte med tekster som: "smag mine hjemmebagte småkager" og "køb mit hjemmelavede rugbrød", blev med stor succes produceret egenhændigt - og det solgte hurtigere end først antaget. Tingene så efterhånden positive ud og det fik den betydning, at interessen for at blive starte sin egen chef pludselig indtraf som en reel mulighed.
Første gang på egne ben
"Jeg gik hen mod min første potentielle kunde - bageriet i Skibhusgade, men på halvvejen valgte jeg at vende om".
Bilen blev fyldt op med pap, værktøj og forrest sad manden med ideerne. Det første møde som selvstændig var undervejs, men det skulle ikke nødvendigvis være nogen dans på roser. Viggo havde udset sig sin første kunde på Skibhusvej i Odense, en by og et område han havde valgt i stedet for hjembyen Randers, for at undgå en mulig fiasko på hjemmefronten. Da bilmotoren var slukket, bagagerummet var åbnet og skiltene var klargjorte udspillede der sig et noget uventet scenarie.
"Jeg gik hen mod min første potentielle kunde - bageriet i Skibhusgade, men på halvvejen valgte jeg at vende om. Da jeg havde haft et mindre pusterum, genoptog jeg min færd og denne gang var der ingen vej tilbage", siger han overbevisende mens han lænede sig frem mod bordet og kaffekoppen.
Bageren var meget begejstret, da reklame og skiltning var hidtil uset i deres branche. Og herfra tog det ellers fart.
"Jeg solgte mine ideer til omtrent 80 procent af de bagere jeg besøgte. Nogle ville endda betale for opsætningen, og dermed havde jeg skabt endnu en indtjeningsmulighed", fortæller han.
Det fascinerende ved det hele var, at alt foregik uden en forudgående aftale og den måde at møde kunderne på, som Viggo gjorde, blev et styrket interessefelt og endnu et springbræt mod noget større. Denne gang skulle det vise sig, at være en gavnlig og nyvundet erfaring - både i praksis og psykisk forstand - som han kunne tage med i sit videre arbejdsliv.
Jolly Colas fremstormende periode og skiltemanden fra Randers
Da det var blevet sidst på sommeren i 1970, var der under et billetmærke i lokalavisen en reklameopgave i Nordsjælland, som hurtigt fangede interessen. Da Viggo efterfølgende havde været til jobsamtale i København, blev der slået fast, at det ikke var i Nordsjælland, men derimod i Nordjylland reklameopgaven befandt sig. Ydermere, som det i det følgende erindres, virkede Viggo ikke sønderligt nervøs til den følgende samtale, der skulle vise sig at blive af mere uformel karakter:
"Det job skal jeg altså bare have - det er lige præcis det jeg brænder for at lave, fortalte Viggo med en højtrøstet stemme, der vidner om en meget ærlig og pågående måde at sælge sig selv på"
Chefen for Jolly Cola-afdelingen lod sig hurtigt bukke under for sælgergenet og den passionerede indstilling, og jobbet var hermed hans. I takt med at opsætningen af diverse kampagner rundt omkring i landet var i fuld flor, gik der kun nogle få måneder før, at Viggo blev ansat som funktionær i Jolly Cola.
Der gik igen kun nogle få måneder før en ny ansættelse var en realitet. Det hele kulminerede, da titlen som salgs- og reklamekonsulent kunne skrives på cv'et. Hermed var drømmen om at blive repræsentant for en virksomhed blevet til virkelighed. Dette skulle vise sig at være netop dét job, der skulle tjene til dagen og vejen, konen og børnene, som var kommet til i mellemtiden, eftersom det blev en stilling, som han bibeholdte i hele 28 år, indtil han i en alder af 61 år kunne gå på efterløn med et stort smil på læben.
Selvstændighedens ændrende karakter
Det var interessant at vurdere om hvor vidt hans måde at få de forskellige jobs på, som senere gjorde hans til dels iværksættende og selvstændige karriere succesfuld, reelt kunne have fundet sted i dag. Hvis det var set i lyset af en mere moderne tid.
"Den måde jeg imødekom mine potentielle kunder på var særegnet for den tid jeg levede i. Nu til dags kan man ikke sådan uden videre frekventere en bagerforretning med et reklameskilt under armen og sælge det man har lyst til", fortæller han med et konstaterende blik.
Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om at alting går hurtigere i dag. Et job kan du hurtigt tilegne dig via internettet, mens digitaliseringen og den teknologiske udvikling har medført en helt andet udgangspunkt for reklamebranchen.
"Det er blevet en hel del lettere og mere tilgængeligt for virksomhederne, at reklamere egenhændigt", fortæller han afslutningsvis.
Kaffekoppen er tømt, erindringer er blevet fortalt og herfra kunne trapperne ned mod Danmarksgade atter betrædes.