Igennem mange år var vi pot og pande. Vi delte de samme interesser og var nærmest uadskillelige.
   Vi gik i samme folkeskoleklasse, spillede på det samme håndboldhold og boede velsagtens på den samme villavej. Der var i realiteten potentiale til et livslangt venskab. Om ikke andet var der lagt i støbeskeen til dette.

Jeg husker dengang vi spillede GTA med snydekoder.
   Jeg husker dengang vi så Dragon Ball sammen med din bror.
   Jeg husker alle håndboldkampene, de geniale indspil til stregen og de mange turneringer.
   Jeg husker dengang vi vandt rækken og sang "We are the Champions" i et fælles bad i 30 minutter.
   Jeg husker fodboldkampene i fritiden med de andre rødder. Du var en ganske habil målmand.
   Jeg husker tydeligt dengang vi så Beverly Hills 90210 sammen - genudsendelse eller ej.
   Jeg husker dengang din far lavede "falske" sår på armen og min mors forargelse og foragt.
   Jeg husker dengang du snød i Matador, selvom du aldrig indrømmede det.
   Jeg husker bordtennis-kampene ved en af dine fars venner - lige over for den gyldne måge.
   Jeg husker Vmax-perioden og dengang du fik en af dine ejendele med i magasinet.
   Jeg husker din brors urimelige store indtag af pasta inden hans fodboldtræning.
   Jeg husker dine forældres imødekommenhed og venlighed - og ikke mindst jeres flotte Audi.
   Jeg husker mange flere episoder, men har også lært om kunsten i at formulere sig relativt kortfattet.

Som årene gik kom der nye interesser og miljøer til - alt i mens at jeg flyttede væk fra byen.
   Kontakten mellem os forsvandt gradvist, dit skæg groede lidt hurtigere end mit og vores fælles interesser forsvandt. Et socialt bånd var kappet og ingen af os havde umiddelbart noget imod dette.
   Hvor om alting er blev der aldrig stillet spørgsmålstegn ved venskabets brud, men i skrivende stund gruer det mig gevaldigt. Det hele bunder i, at jeg forleden huskede tilbage på en episode, hvor vi virkelig bare nød det pulveriserende liv i Holstebros gader;

Det allerbedste minde må uomtvisteligt være dengang, hvor vi købte os en is i Tigeren og satte os til rette i Fona, som havde fået en kundesofa. Vi så film på alskens fjernsyn, nød opmærksomheden fra kunderne og de skulende øjne fra personalet, mens sidstnævnte ingenlunde var grund nok til, at få os til at komme på bedre tanker. Vi havde en decideret fest og intet kunne stoppe os i momentet.

Vi burde ses over en øl eller to snarest, hvis du altså har lyst?

DBH.
   Stregspilleren fra HH.