Spørgsmålet er blot hvor jeg skal starte
Mennesket bag historien var uden betænkningstid aparte
Fra den situationen som udspillede sig den givne aften
Med en kortere lunte havde jeg helt sikkert tabt den
Altså tålmodigheden og det kølige overblik
Som man i nutidens Danmark skulle kunne besidde uden mimik
Transaktionen blev gennemført i form af kort-betaling
Og straks derefter måtte jeg igen tygge på min afhandling
De rullende øjne på den anden side af skranken
Blev hurtigt opfanget af undertegnede og jeg gisnede ved tanken
Om at jeg skulle sige noget og dermed undlade en grimasse
For hele situationen var ret beset en petitesse
Kunden havde købt en Pepsi Max som brusede diskret
Og nu var de rullende øjne sendt afsted mod mig uden jeg var beredt
Jeg blev hurtigt den anklagede i denne her seance
Da jeg stille og roligt trillede colaen hen mod hende så den mistede sin balance
Hvilket forklarer den brusende effekt i flasken som hun nu havde taget
Op i sine hænder og jeg følte mig stadigvæk om nogen anklaget
Jeg tilbød pigen et nyt eksemplar af en Pepsi Max
Men min venlige tone blev ignoreret køligt og straks
På trods af afvisningen ønskede jeg hende en god dag
Men det var som om at den travle pige bar en smule nag
For inden jeg nåede at kigge hende i øjnene og smile
Var hun borte og væk fra butikken og hvor kunne hun dog ile
Mit smil blev sendt videre til den næste kunde
Og straks derefter følte jeg mig tilpas - sådan nogenlunde
For kunden tilgodeså min handling, laden og gøren
Og havde svært ved at se hvorfor der skulle smækkes med døren
Det var naturligvis bogstaveligt talt og ment
Men de rullende øjne var et irritationsmoment som blev opfattet alt for sent