Det første møde
   "Hvor er det romantisk," tænkte Sirena mens hun sad og så på solnedgangen sammen med fyren fra festen. Hun havde fået et dejlig chok da han en dag stod udenfor hendes dør. Han havde sagt at han havde tænkt på hende lige siden festen og havde inviteret hende ud. Hun havde med en glæde sagt ja og nu sad de her. Han kiggede smilende på hende, så hende dybt i øjnene.
   "Du er så smuk. Jeg er så vild med dig, Siri. Jeg har bare ikke kunne få dig ud af mit hovedet. Sig at du føler det samme."
   Hun rødmede, kunne ikke fatte at det her virkelig skete. Hun sad med en dejlig fyr, som kunne lide hende. HENDE! Den upopulære og grimme. Det var en drøm der gik i opfyldelse.
   "Siri? Sig nu noget."
   Hun smilede. "Jeg har det på samme måde."
   Han smilede stort. "Skønt. Så har du vel ikke noget imod at jeg kysser dig? Jeg har haft lyst til det lige siden jeg så dig til festen. Siri, må jeg kysse dig?"
   "I lige måde. Selvfølgelig. Jeg har ventet på det så længe."
   Han smilede, legede lidt med hendes hår. Så hende dybt i øjnene og lænede sig fremad.
   "Det sker, det sker virkeligt," tænkte Sirena.
   Nu var deres læber 5 mm fra hinanden, hun kunne nærmest smage hans læber.....
   *ring, ring*
   Sirena rakte armen over til vækkeuret og slog det fra. Lagde sig ned i sengen. Ville ikke i skole. Det hele var bare en drøm. Hun slog håbløst i puderne. Selvfølgelig skulle hun falde for en fyr hun ikke kunne få.
   Hvor er du? Hvor kan du være henne? Jeg har ledt efter dig. Hver aften kigger jeg på stjernerne og tænker på dig. Tænker du mon overhovedet på mig? Det håber jeg.
   "Siri, Siriiii? Hører du efter?"
   Sirena kom ud af sine tanker og så på Kathleen.
   "Undskyld. Jeg sad i mine egne tanker. Sagde du noget?"
   "Hvad er der med dig? Den sidste uge har du gået nærmest som var du i din egen verden. Er du okay?"
   "Jeg har det fint. Tro mig, det ingenting."
   "Så let slipper du ikke. Du har gået i dine egne tanker lige siden den fest. Hvad skete der til den fest? Blev du voldtaget eller noget i den stil?"
   "Overhovedet ikke. Der skete altså ikke noget alvorligt. Vil du virkelig vide hvad der skete til festen? Jeg kan ikke holde op med at tænke på en fyr. Det var hvad der skete, jeg faldt for en fyr. Er det ikke åndsvag? Jeg aner ikke engang hvem han er eller hvad han hedder."
   "Søde Siri. Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige. Har du ledt efter ham?"
   "Selvfølgelig har jeg det, men jeg kan ikke finde ham."
   "Ved du hvad, vi leder igen. Jeg vil hjælpe dig, gøre alt hvad der står i min magt. Du har fortjent det at opleve hvordan det er at have en fyr som elsker en."
   "Tusind tak, Kat. Tror du virkelig han ville kunne falde for mig, hvis vi finder ham?"
   "Ja, selvfølgelig Siri. Du er en fantastisk pige. Kom vi starter eftersøgningen med det samme."

Nu var der gået en uge siden festen og Max havde ikke kunne få hende Siri ud af hovedet. Hun var måske ikke billedskøn, men der var et eller andet over hende. Hun udstrålede uskyldighed. Og hendes smil! Hendes smil kunne lyse ens verden helt op. Og hendes øjne, man kunne synke dybt i dem. Hans venner havde spurgt om der var noget galt, men han havde ikke fortalt dem om Siri. Han ville blive drillet med det, især hvis de så hende. Han skulle helst score de smukke og populære, ikke en som Siri. Men han kunne ikke holde op med at tænke på hende.

Sirena og Kathleen var ude og cykle i parken. De havde ledt i 3 uger og Sirena havde snart opgivet at finde ham. Hendes følelser var ikke blevet mindre.
   Sirena og Kathleen snakkede sammen mens de cyklede. Pludselig fik hun øje på ham. Lige dér. På plænen og spillede freesh bee med en anden dreng. Hun kunne ikke få øjnene fra ham. Hendes hjerte galoperede af sted og hun blev fuld med lykke. Hun var så travlt med at se efter ham, at hun ikke opdagede træet hun var på vej ind i.
   *Bong*
   Hun røg foran cykel og slog hovedet. Hun besvimede. Fyren så det og kom løbende over til hende.
   "Hører du overhovedet efter Siri?"
   Kathleen vendte sig mod hende, men opdagede at hun ikke var der. Hun drejede hovedet bagved og så hende liggende med hovedet på en fyrs skød ved træet. Hun skyndte sig at smide cyklen og kom løbende mod hende.
   "Siri, Siri er du okay? råbte hun mens hun kom løbende mod dem.
   Fyren havde samtidigt prøvet at få Sirena til bevidstheden igen, ved at ganske let at slå hende blidt på kinden.
   "Er hun okay," spurgte Kathleen da hun kom derover.
   "Jeg ved det ikke."
   "Hvad skete der?"
   "Hun så ikke træet og røg ind i det. Røg foran cyklen. Hvad hedder hun?"
   "Siri."
   Han rystede blidt i hende og slog hende ganske let mens han sagde hendes navn. Sirena glimrede med øjnene og slog dem langsom op. Hun mødte nogle fantastiske sølvblå øjne. Hun blinkede nogle gange. Hun tog sig til hovedet.
   "Er du okay, Siri," spurgte Kathleen.
   "Udover at mit hovedet føltes som om en lastbil har kørt over det, så ja."
   "Siri, kig på mig," sagde fyren.
   Sirene gjorde som hun fik besked op og kiggede igen op i de sølvblå øjne.
   "Nu lader jeg min finger køre frem og tilbage og så skal du følge den, okay?"
   "Okay."
   "Og Kat kan du hente noget vand, så vi kan rense hendes sår på panden?"
   "Selvfølgelig, alt for Siri."
   Kathleen løb og fyren lod fingeren køre frem og tilbage. Hun fulgte den uden problemer.
   "Godt og nu tag din egen finger til min."
   Det gjorde hun også uden problemer. Men hendes hjerte slog og slog. Hurtigere og hurtigere. Hun kunne ikke fatte at hun havde fundet ham, men hvordan skulle hun få hans nummer? Da hun havde gjort det med fingeren færdig, kom Kathleen tilbage.
   "Tak, Kat," sagde fyren og smilede. "Nå, Siri, det ser ud som om dit nervesystem fungerer fint. Nu får jeg dig til at sidde op så jeg lige kan rense dit sår."
   Han tog hende blidt i armene og trak hende op og sidde. Mens hun sad op ad ham, blev hendes krop helt varm. Hendes hjerte føltes som var det ved at springe ud af hende.
   "Kat, kan jeg få dig til at sidde her?"
   "Jo, selvfølgelig." Kathleen satte sig bag Sirena og fyren rejste sig op og gik foran Sirena. Satte sig ned og så hende i øjnene.
   "Er du klar? Det gør måske lidt ondt."
   Sirena nikkede.
   "Godt." Han kom noget vand på sårret. Hun bed tænderne sammen et øjeblik.
   "Bare slap af, så gør det ikke så ondt."
   Et par minutter efter var han færdig.
   "Så skal vi bare have dig op og stå."
   Han tog hende forsigtigt under armene og bar hende op og stå.
   "Så, kan du gå selv?" Han slap hende forsigtigt.
   Sirena prøvede at gå og det kunne hun heldigvis godt.
   "Super. Så gå stille og rolig hjem og lig dig og slappe af. Ingen overanstrengelser. Jeg må over til min ven nu. Pas nu godt på dig selv, Siri."
   "Tak. Det vil jeg gøre."
   Fyren sagde farvel og løb over til sin ven. Vendte sig om og vinkede til dem. Kathleen tog Sirenas cykel og de gik hjemad.
   "Det må jeg sige. Han var virkelig lækker. Var det ikke noget med ham i stedet for, Siri? Men hvordan kunne du undgå at se det træ?"
   "Nej, det var ikke noget med ham i stedet for. Det er nemlig ham vi har ledt efter. Det var også derfor jeg røg ind i det træ. Jeg kunne ikke få øjnene til mig igen. Men desværre kunne han ikke huske mig, som jeg selvfølgelig havde regnet med.
   "Årh, Siri. Det gør mig ondt. Men jeg vil ikke miste håbet."

Max var nede i parken og spille freesh bee med sin ven Ryan. Selvom det var godt en måned siden festen havde han ikke kunne få hende Siri ud af hovedet. Han var ved at blive frustreret. Han havde aldrig følt på denne måde før, og var det i en pige han ikke kendte og langt fra den slags pige man forventede han var kærester med. Han prøvede virkelig at følge med i spillet, men det eneste han kunne tænke på var Siri. Som ved et trylleslag var hun foran ham. Lige dér cyklende forbi med hende blondinen. Max's hjerte begyndte at slå hurtigere.
   "Det her er jo åndsvagt. Hvordan kan jeg føle sådan, når jeg dårligt har mødt hende."
   Han tog blikket fra hende og rettede det mod Ryan og spillet. Men han kunne ikke holde det fra hende i mere end fem sekunder. Han kunne se at hun holdte øje med nogen, sikkert Ryan, for hendes hovedet vendte væk fra stien. Åh nej, hun kører direkte hen mod et træ. Bare hun opdager det.
   * Bong *
   Fuck. Alt farve røg fra hans ansigt. "Kom nu. Rejs dig," bad han for sig selv. Der må bare ikke være sket noget. Årh fuck, frygten kom brasende. Hun rejse sig ikke op. Han skyndte sig hen til hende. Han var ovre hos hende på 0,5 sekunder. Han fjernede forsigtigt cyklen, satte sig ned og lagde hendes hoved på hans lår.
   "Hvad er det nu man skal gøre? Er det ikke noget med at man skal klappe dem forsigtigt på kinderne?" Max prøvede forsigtigt at klappe hende på kinderne. Han kunne høre blondinen kalde på hende og pludselig stod hun ved ham.
   "Er hun okay?" spurgte hun.
   "Det ved jeg ikke."
   "Hvad skete der?"
   "Hun så ikke træet og røg ind i det. Røg foran cyklen. Hvad hedder hun? spurgte han. Det skulle ikke se ud som om han kendte dem, men det så ikke ud som om blondinen kunne genkende ham.
   "Siri."
   Det hjalp ikke at klappe hende, så nu prøvede han at ryste blidt i hende og klappe hende forsigtigt, mens han sagde hendes navn. Hans frygt var blevet større. Der må bare ikke være sket noget. Pludselig begyndte hun at glimre med øjnene. "Gudskelov." tænkte Max. Mørkegrønne øjne mødte hans. "Årh, de øjne. Nej nu må du tage dig sammen Max," tænkte han.
   Blondinen spurgte hende om hun var okay, men han hørte ikke rigtigt efter. Det eneste der var i hans hoved var Siri.
   "Udover at mit hovedet føltes som om en lastbil har kørt over det, så ja."
   Han smilede indvendigt. Sikken en tøs, være sarkastisk når man lige er væltet. Ingen af de piger han kende vil være sådan.
   "Siri, kig på mig," sagde Max. Hun kiggede igen på ham. Han vil aldrig blive træt af de øjne.
   "Nu lader jeg min finger køre frem og tilbage og så skal du følge den, okay?
   "Okay."
   Hvad var det nu blondinen hed? nårh ja, Kat.
   "Og Kat, kan du hente noget vand, så vi kan rense hendes sår på panden."
   "Selvfølgelig, alt for Siri." Kat løb sin vej.
   Max kørte sin finger frem og tilbage. Hun fulgte dem uden problemer.
   "Godt og nu tag din finger op til min."
   Det gjorde hun også uden problemer. Gudskelov, det ser ud som om alt er okay. Nu kom Kat tilbage med noget vand.
   "Tak," sagde Max og smilede.
   "Nå, Siri. det ser ud til at dit nervesystem fungerer fint. Nu får jeg dig til at sidde op, så jeg lige kan rense dit sår."
   Han tog hende forsigtigt under armene og trak hende op og sidde. Hvor føltes det skønt at have hende i sine arme. Alt for godt.
   "Kat, kan jeg få dig til at sidde her?"
   "Selvfølgelig," svarede Kat. Hun byttede plads med ham. Max satte sig ned foran Siri og så hende i øjnene.
   "De øjne, nej han måtte hellere lade være med at se hende i øjnene, ellers ender jeg med at gøre noget jeg vil fortryde," tænkte han.
   "Er du klar? Det gør måske lidt ondt."
   Siri nikkede.
   "Godt." Max kom noget vand på hendes sår. Hun bed tænderne sammen et øjeblik.
   "Bare slap af, så gør det ikke så ondt."
   Han rensede det i nogle minutter før han var færdig.
   "Så skal vi bare have dig op og stå."
   Han byttede plads med Kat igen og tog hende forsigtigt under armene og bar hende op og stå.
   "Så, kan du gå selv?" Han slap hende forsigtigt.
   Hun prøvede og gudskelov så kunne hun. Godt,så slap hun hvis billigt.
   "Super. Så gå stille og rolig hjem og lig dig og slap af." "Nu har jeg hvis været med hende længe nok, bliver jeg meget længere komme jeg til at gøre noget jeg vil fortryde," tænkte Max.
   "Ingen overanstrengelser. Jeg må over til min ven igen. Pas nu på dig selv, Siri."
   "Tak. Det vil jeg gøre."
   Max sagde farvel og løb over til Ryan. "Nej, jeg må sende hende igen, hvis jeg nu ikke skulle møde hende igen," tænkte han og vendte sig om og vinkede til dem. "Gud, hvor er hun skøn. Tag det så roligt. Ligeglad med om der er sket noget med hendes udseende. Hvorfor bad jeg ikke om hendes nummer?"